Form af Rammer ??g Friser andre Fremstillinger af Kulturhistorien. Det hele er udftrt efter den af Fuchs og Schlotthauer opfundne stereokromiste Methode. Derpaa overtog han Udf^relsen af en Cyklus Freskobilleder paa Idervcrggene af det nye Pinakothek i Mnnchen, hvor han fremstillede den nyere Kunsts Udvikling; dette udfprte han imid lertid paa en af sit naturlige Hang til Ironi og Sarkasme saa paavirket Maaoe, at det vakte vidt strakt MiafornKelse. For Maximilianeum samme?? steds malede han i Olie i kolossale Dimensioner Slaget ved Salamis. — Ved sin overordentlige Produktivitet frembragte Kaulbach forbausende me get; han malede et overordentlig stort Antal Por?? trcrter og leverede en Masse Illustrationer til for?? stjellige Verker navnlig til Shakespeares, Schillers og Goethes. Stilen i hans Frembringelser vakler mellem en realistist Fremstilling af det karakteri stiske, hvilken mangen Gang udarter til Karrika tur, og en idealistisk Gjengivelse af det SkjMne, der igjen ofte forfalder til en Slags tom Gratie. Kun sjelden opnaaede han at smelte begge Ret?? ninger sammen til et harmonerende hele. I sine store historiske Kompositioner forfaldt han ofte til en altfor vidtdreven Symbolisering, og i sine senere Arbeider rpber han TilbMighed til at blive mere og mere konventionel. Dog kan det ikke bestrides, at han var en storartet begavet Kunstner, og han har da ogsaa frembragt mange Verker af stort og blivende Yard. — Han var siden 1837 baiersk Hof maler og fra 1849 Direkt??r for Akademiet i Miin chen. — Hans BrodersM Friedrich Kaulbach, f. 1822, og dennes SM Fritz August Kaulbach, f. 1850, har vundet megen Anerkjendelse som Portrætmalere, den sidste, ligesom Wilhelms egen SM Hermann, f. 1846, ogsaa som Genremaler.
Kaunitz, Wenzel Anton, Fyrste, Greve af Rietberg, østerrigsk Statsmand, f. 1711, d. 1794, blev oprindelig bestemt til Geistlig og fik i en ung Alder et Domherreembede i Münster, men da hans ældre Brødre alle døde tidlig, arvede han Familiens Godser og bestemte sig for Statsmandsbanen. Efter at have studeret i Wien, Leipzig og Leiden og bereist England, Frankrige og Italien blev han 1735 Rigshofraad og kort efter keiserlig Kommissær ved Rigsdagen i Regensburg. 1740 trak han ng tilbage til sine Godser i Mähren, men kaldtes snart af Maria Theresia tilbage til Statstjenesten, gik som Gesandt til Rom, Florens og Turin og blev 1744 Merrigsk Minister hos Generalguvernøren over de østerrigske Nederlande. Under dennes (Hertug Karl af Lothringens) Fraværelse overtog han midlertidig Regjeringen og blev 1745 virkelig befuldmægtiget Minister, men maatte fratræde denne Post, da Franskmændene 1746 indtog Bryssel. Efter at have kapituleret her gik han til Antwerpen, som han imidlertid ogsaa maatte ovcrgive, og derfra til Aachen. Nu levede han som Privatmand til 1748, da han mødte paa Kongressen i Aachen, hvor han lagde Grunden til sin Berømmelse som Diplomat. Derpaa udnævntes han til Konferents- og Statsminister, var 1750—52 Gesandt ved det franske Hof og udvirkede Afslutningen af en hemmelig Alliance mellem Østerrige og Frankrige. 1753 blev han Hof- og Statskansler og 1756 derhos italiensk og nederlandsk Kansler; i disse Egenskaber ledede han til sin Død det meste af Østerriges baade indre og ydre Anliggender. Han var en ivrig Befordrer af den under Josef den anden herskende Reformpolitik og virkede meget godt for Rigets indre Ordning; udadtil udvidede han Østerriges Grændser og stræbte stedse at holde Preussens voxende Magt i Tømme, medens han tilveiebragte Alliancer med Rusland og Frankrige. Han var ogsaa bekjendt som en liberal Befordrer af Kunst og Videnskab.
Kaupang ell. Lusa-Kaupang (nu Kaupanger) i Sogn, Nordre Bergenhus Amt, var i 11te og 12te Aarh. en ikke ubetydelig Kjøbstad. Efter Bergens Opkomst tabte den sin Betydning.
Kauri, smaa Sneglehuse af Sjøsnegler af Porcel lænssnekkernes Slægt,findes kun i det Indiske Hav og benyttes i Indien, navnlig i Siam, som Skillemynt.
Kaurin, Jens Mathias Pram, norsk Geistlig, f. 1804 i Lanrdal i Thelemarken, d. 1863, blev Student 1821 og theologisk Kandidat med Ud mcerkelse 1826. 1827 blev han residerende Ka pellan til Sigdal, 1832 Sogneprest til Flesberg, 1838 Lektor i Theologien ved Universitetet og 1843 Professor; samtidig var han fra 1849 Lcrrer i Homiletik ved det praktisk-theologiske Seminarium. 1853 udncrvntes han til Sogneprest til Lier og 1858 til Biskop i Bergen, hvilket Embede han indehaude til sinDFd. Han deltog i en Kommis sion, som havde det Hverv at foranstalte et be arbeidet Udtog af Pontoppidans Forklaring over Katekismen, hvilket Udtog udkom 1845; sammen med A. V. Fangen og W. A. Werels deltog han ogsaa i lldgivelsen af ??Den norske Kirkes symbolske B^ger i Grnndtexterne" (1854). Efter at have for manet det norske Bibelselskab til at foranstalte en ny Bibeloversettelse leverede han selv Udkast til Over scrttelse af MosebFgerue, losva Bog, Dommernes Bog og Salmerne samt deltog i Gjennemsynet af de BFger, der oversattes af Adjunkt Thistedahl.
Kaustisk, brændende, ætsende; i Kemien bruges Udtrykket om Alkalier og alkaliske Jordarter, naar de er befriede for Kulsyre, idet de da (som ulæsket Kalk, kaustisk Kali o. fl.) ætser organiske Legemer ved at angribe deres Æggehvidestof. — Kaustika, ætsende Midler.
Kautel, Sikringsmiddel, navnlig et saadant, der fastsættes i en Kontrakt for at gjøre den saa bindende som mulig for den ene Part og sikre den anden mod Tab.
Kaution eller Forløfte er en Kontrakt, hvor ved nogen overtager Ansvaret for, at en andens Forpligtelse skal blive opfyldt. Kautionisten kaldes Selvskyldner, dersom hans Ansvar ligeoverfor Kreditor allerede indtrcrder ved Hovedmandens Forsømmelse med at opfylde sin Forpligtelse, i Modsætning til den simple Kantionist, hvis Ansvar først indtræder, naar Hovedmandens Uvederheftighed er bevist (beneficium ordinis). En Art af Selvskyldnerkaution, indklædt i Form af skadesløs Transport, er Endossement (s. d.). Hvor flere har kautioneret for samme Gjeld, antages Kreditor ikke berettiget til at søge en enkelt af dem for det hele Beftb,medmindre de udtrykkelig har forbundet sig én for alle og alle for én, men maa søge enhver for hans Del af Gjelden (beneficium divisionis); derimod kan Kreditor indtale, hvad han hos nogen Kautionist formedelst dennes Uvederheftighed ikke kan erholde, hos hans Medkautionister. Kautionsstillelse er i Almindelighed foreskreven for offentlige Oppebørselsbetjente og andre
