Norge 657 magt vilde forsøge at tage Landet i Besiddelse. Foreløbig var dog Faren mindre overhængende, da den svenste Tronfølger med Størstedelen af den fuenfte bær endnu først befandt fig paa Hjemveien. Imidlertid fremkom den ene Opfordring efter den anden til Stristian Fredrif om at give Affald paa Norges Trone, saaledes ogsaa fra Fredrik den sjette. Da imidlertid ingen Forestillinger frugtede lige overfor triftian Fredrif, ryktede de svenske Trop per, som nu var fomne hjem, i Slutningen af Juli over Grændsen ind i Smaalenene. Sam tibig angreb og befatte en svenst Flaade Dual gerne. Nordmandene manglede som omtalt iffe I copper, men disse savnede desto mere en dygtig og energiff Ledelse. Kristian Frebrif overtog selv den øverste kommando, men bragte ved sin vallende Holdning Worden i Hærens Operationer, idet han gjentagende tilbagefaldte fine Befalinger fort efter at have udstedt dent. Desuden var den norske Armé baarlig forsynet med Broviant. Under disse Om stændigheder gjorde Svensterne hurtige Fremstridt, og Nordmændene maatte begynde at trætte sig tilbage. Fredriksstad blev indtaget af Sven- fferne, medens omtrent famtidig Oberst Krebs ved Matrand (f. d.) i Nærheden af Kongsvinger slog ben svenske General Gahu tilbage med betydeligt Tab, en Seier, som dog fif ringe Indflydelse paa Krigens Gang. Kristian Fredrik vilbe iffe høre Tale om at samle fine Kræfter og vove et hoved. flag: han befalede endog Oberst Segermann, der med Dugtighed forsvarede en vigtig Bofition ved Glommen (Broen ved Langenæs), at træffe fig tilbage istedenfor at fortsætte kampen. Svenſferne git nu over Glommen; men istedenfor at føre Kampen videre, begyndte Karl Johan at under- handle om Fred. Om Norge end under de for- haandenværende Omstændigheder iffe havde nogen stor ofigt til at tunne staa sig mod Sverige, var det dog ogsaa for dette Rige forbundet med iffe ringe are at fortsætte Krigen. Dets Finanser var ikke i den Forfatning, at de ret længe vilde have tilladt en Fortsættelse af Felttoget, og Karl Johan ønskede iffe at benytte de russiske og preussiste Tropper under General Bennigsen, som Stormagterne havde stillet til hans Raadighed. De gjennem Statsraad Tank og Provst Hount den 7de Aug. overbragte Tilbud om Baabenstilstand toges under Overveielse af Kongen og Statsraadet, og Resultatet af de fore. løbige Underhandlinger blev stand bringelsen af Konventionen i Moss 14de Auguft. Ved denne Overenskomst forpligtede Kristian Fredrik fig til at overdrage Regjeringen til Stateraabet og personlig iffe at befatte sig med Regjeringsband linger, men strax fammenfalde et overordentligt Storthing, i hvis hænder han stulde nedlægge fin Krone. Den svenske Konge forpligtede fig paa fin Side til, hvis han valgtes til Norges Konge, at regjere Landet i Overensstemmelse med den paa Eidsvold vedtagne Grundlov, med de Ændringer og Tillæg, som ved Unionen gjor des nødvendige. Indtil dette fandt Sted, skulde Fiendtlighederne være stansede, dog sfulde Sven fterne holde Glommens Zitfide befat. Som Folge af denne Overenskomst aabnedes Fredriks ftens Fasining for Svensterne. Kristian Fredrik trat sig tilbage til Bygds Hovedgaard og overlod over ensstemmende med konventionen Regjeringen til Norge Statsraadet. Den 7de Oftober sammentraadte det overordentlige Storthing, hvorefter Kristian Fredrit ftrag nedlagde Kronen og vendte tilbage til Dan mart. Den 13de fremstillede fig for Storthin get de svenske kommissærer, som den ōte 1. M havde indfundet sig i Kristiania for paa det soenste Konges Begne at underhandle om Unio nens Judgaaelse. De overleverede fit Udkast til de Forandringer, som anfaaes nødvendige i Anled ning af Foreningen, hvorefter en komité nedfaces for at tage dem under Overveielse. Den 20de Oftober fattebe Storthinget Beslutning om, at Foreningen med Sverige sfulde finde Sted vac visse Betingelser. Derefter fortsattes Underhand- fingerne med de svenste kommissærer, og eftera: man var kommen til Enighed om Grundlovs forandringerne, traadte Foreningen i Kraft den 4de November 1814 ved at Sveriges Konge. Karl den trettende, ogsaa valgtes til Nov ges Konge. Kort efter indfandt Karl Johan sig paa Kongens Vegne i Kristiania og overbragte hans skriftlige Ed vaa Konfiitutionen, hvorvaa en Storthingsdeputation blev afsendt til Stock Holm for i det norske Folts Navn at hylde Kari den trettende som konge. Foreningens nærmere Vilkaar fastsattes derefter ved Rigsaften, som ved tages af den svenske Rigsdag og det i 1815 fam- mentraadte første ordentlige Storthing. Imidlertid blev den nye Tingenes Tilstand anerkjendt af de paa Wienerfongressen forsamlede Repræsentanter for de europæiste Magter. - De Byrder, som nødvendigen maatte være forbundne med Norges Konstituering som selvstændig Stat, formaaede Landet i de første Aar fun med Møie at bære. Det i Bund og Grund forstyrrede Bengevæsen maatte ordnes ved Opret telsen af en Statsbank, Norges Bank" (1816), men de fornødne Midler til dens Grundfond kunde iffe staffes tilveie paa anden Maade end ved tvungne Bidrag. Desuden stod det tilbage a: ordne Norges Mellemværende med Danmark og foretage et Dogjør over, hvor stor del af begge Rigers Statsgjeld Norge fulde overtage. Dait marf gjorte store Fordringer, men Underhandlin gerne førtes med Dygtighed fra norst Side, og i 1819 gif Norge ind baa at betale 3 Millioner Rolr. Hamb. Bfo. (12 Mill. Kroner). Stormagterne. hvis Ministre behandlede Spørgsmaalet i Lon don, forlangte en Afslutning, som ogiaa tom istand. Störthinget i 1821 vifte fig imidler tid utvilligt til at anerkjende Opgjøret med Dan mart, men da Negtelsen af at udbetale de 3 Millioner vilde have bragt Norge i en farlig Stilling, fit Kongen bevæget Storthinget til at godkjende det. Forinden havde han, for at afvende Muligheden af en Indstriden fra Stormagter nes Side, antyder for disfe, at der maatte fore- tages Grundlovsforandringer, hvorved han band: fig til senere at foreslaa faadanne. Nærings veiene begyndte som følge af Freden og Rigets Selvstændighed at hæve fig noget efter det For fald, hvori de var fomne under Krigsaarene; men det varede dog endnu en gob Tid, inden der funde siges at være fommen nogen Fart i deres Udvikling. Allerede vaa de ferste Storthing fat- tedes flere vigtige Beslutninger, faaledes i 1815 en Lov om Adelens Ophævelse. Denne Lov lande pijinot iffe figes at være af nogen stor Betydning.
da der i Norge naa den Tid fun existerede faa
42
