Komposition er ikke altid god, men Koloriten er oftest frist og varm og hendes Figurers Former graciøse. Flere Malerisamlinger besidder hendes eget Portræt, malet af hende selv.
Kaufmann, Konstantin von, russisk General, f. 1818, blev 1838 Ingeniørløinant, kom 1843 til Kaukasusarméen og udmærkede sig 1855 ved Beleiringen af Kars. 1857 blev han Generalmajor, 1864 Generalløitnant og 1865 Generalguvernør i Vilna, hvorfra han 1867 i samme Egenskab forflyttedes til Turkestan. Da Emiren af Bokhara 1868 begyndte Krig med Rusland, erobrede Kaufmann s. A. Samarkand, som han indlemmede i det russiske Gebet. 1873 var han Chef for Expeditionen til Khiva, hvis Hovedstad han s. A. besatte; kort efter sluttede han en fordelagtig Fred med Khanen og s. A. ogsaa en Traktat med Emiren af Bokhara. Han har i det hele bidraget meget til at udvide den russiske Magt i Centralasien og tillige paa en fortræffelig Maade organiseret Forvaltningen af russisk Turkestan.
Kaukasien ell. det kaukasiske Statholderskab, Fællesnavn paa de under russisk Herredømme staaende Lande paa begge Sider af Kaukasus, mellem det Kaspiske og det Sorte Hav, hvilke i militær Henseende er forenede under en i Tiflis residerende Generalguvernør, men i administrativ Henseende deles i Guvernementer. Hele Kaukasien dettes tidligere i Ciskaukasien paa den europæiske og Transkaukasien paa den asiatiske Side af Kaukasus; nn deles det i 13 Provinser (Distrikter og Guvernementer), med en samlet Udstrækning af 7,994 Kv.mil og et Indbyggerantal af 4,894,000. Beboerne bestaar af de egentlige saakaldte kaukasiske Bjergfolk (s. d.), af Russer, Grusier, Armenier, Tatarer, Kalmuker, Tyskere og Jøder; de fleste med Undtagelse af Tyskerne og Jøderne bekjender sig enten til Muhamedanismen eller til den græsk-katholske Kirke.
Kaukasiske Bjergfolk kalder man med et fælles Navn de forresten meget forskjellige Folkeslag, som bebor Fjelddalene i det egentlige Kaukasus og de derfra mod det Sorte og det Kaspiske Hav udgaaende Bjerglande. De kan deles i: 1) Tsjerkesser (s. d.) paa Kaukasus’s Nord- og Nordvestskraaning mod det Sorte Hav, 2) Abkhaser (s. d.) med flere nærbeslægtede Stammer, 3) Ubykher paa Kaukasus’s Sydskraaning, mellem Floderne Khosta og Sache, ca. 20,000 i Antal, 4) Suaner i Suanethi, hvilke sammen med Tuskherne og flere Stammer tilhører den iberiske Folke- og Sprogstamme, 5) Osseterne, der taler et Sprog, som tydeligvis tilhører den iranske Sprogfamilie, 6) tyrkiske og tatariske Stammer, 7) De tsjetsjeske Folk, fordelte i 21 Stammer, til sammen ca. 117,000 i Antal, 8) Folkene af den lesghiske Stamme i Daghestan og til grændsende Landskaber, hvilke ligeledes deles i mange Stammer, hvis Eiendommeligheder og Sprog er lidet kjendte.
Kaukasiske Race, se Folkeslag.
Kaukasus, en Bjergstrækning paa Grændsen mellem Asien og Europa og mellem det Sorte og det Kaspiske Hau, har sin største Længde fra Sydsydost mod Nordnordvest (150 Mil) og indtager et Fladerum af ca. 1500 Kv.mil. Det kaukasiske Alpeland dannes af flere parallele, i hele Bjergmassens Hovedretning gaaende Bjergkjeder, er bredest i Øst
Kaulbach
og har en eiendommelig plateauagtig Dannelse. Den midterste, egentlige Hovedfjeldkjcede danner en steil, sammenhengende Kam af 9,500—11,500 Fods HFide og med faa Passer; den indeholder hele Fjesdmassens hoieste Toppe, deriblandt Elbrus (17,000 Fod høi). Op til denne Kam støder Side?? kjeder af ringere Hpide (4,100—5,000 Fod), hvilke er spaltede af talrige dybe og trange Dale. Af samme Beskaffenhet) er Terroendannelsen ogsaa paa Siden af disse Bikjcrder. Kun i den midterste Del af Bjergstrcekningen findes bredere Dale, og her er ogsaa det ene af de Passer, gjennem hvilke er Vei fra den europcriste til den asiatiske Side, det andet er Passet ved Derbent, hvorigjennem Kystveien langs det Kaspiske Hav gaar. Kaukasus’s Udløbere er, isner paa Sydsiden, af ringe Høide. Bjergmassen har fortiden ingen egentlige Vulkaner, men har stærke Spor af vulkanske Indvirkninger samt Dyndvulkaner og flere varme Kilder. Af nyttige Mineralier findes Stensalt, Kobber, Jern, Sølv og ringe Mængder Guld. Grændsen for den evige Sne ligger i det vestlige i en Høide as 10,600, i det østlige af ca. 11,600 Fod; Snemængden er dog kun ringe, og af Jøkler findes faa og smaa; derfor udspringer paa Kaukasus ogsaa kun faa og forholdsvis mindre betydelige Vasdrag. Floraen er forskjellig paa den nordlige og sydlige Side; den første har den sædvanlige mellemeuropæiske Vegetation, medens paa den sidste alle Slags Sydfrugter voxer dels vildt, dels med ringe Pleie. — Om Beboerne se Kaukasien og Kaukasiske Bjergfolk.
Kaulbach, Wilhelm von, berømt tysk Maler, f. 1805, d. 1874, begyndte i sit 17de Aar at studere Malerkunsten i Düsseldorf under Cornelius, som fik stor Indflydelse paa ham. Senere kom han til München, hvor han malede flere symbolske Figurer i Slotshavens Arkader samt i Odeon Loftmaleriet „Apollo blandt Muserne“. 1828—29 fremstod hans storartede Komposition „Galehuset“, hvortil han havde faaet Ideen ved et Besøg i en saadan Anstalt. Billedet er holdt i en realistisk Stil og er rigt paa skarp Karakteristik. Senere malede han bl. a. i Hertug Max’s Palads og i „Königsbau“ i München samt gjorde Udkast til sit berømteste Billede „Hunnerslaget“, som blev færdigt 1838. Det fremstiller i en storartet og gribende Komposition Slaget paa de katalauniske Marker mellem Attila og Aëtius, i hvilket han tænker sig de faldnes Aander i Luften ovenover Slagmarken fortsætte Slaget, idet han dog symbolsk har rykket Kampene hen under Roms Mure. Samtidig udkastede han en Række Illustrationer til Verker af Schiller og Goethe, deriblandt til den sidstes „Reineke Fuchs“. Vinteren 1837—38 fuldendte han sin store Komposition „Jerusalems Ødelæggelse“, som paa Bestilling af Kongen af Baiern blev udført i Olie og anbragt i Münchens Pinakothek. 1845 fik Kaulbach det Hverv at smykke „Trappehuset“ i Berlins nye Museum med ser store Vægmalerier af Verdenshistorien; han fremstillede her Taarnbygningen i Babel, Homers Ankomst til Grækenland, Jerusalems Ødelæggelse, Hunnerslaget (begge Gjentagelser af de tidligere udførte Oliemalerier), Gotfred af Bouillous Ankomst til Jerusalem og en symbolsk Fremstilling af Reformationstiden, repræsenteret af dens store Mænd paa alle Omraader. Omkring disse Billeder anbragte han i
