Norge 647 af Danmark og forbitrede derven de danske Stormand, jom 1876 valgte aalone on Olav til konge. Bed baatone Dob 1380 bleo Stav ligeledes Rouge i Norge, men han døde allerede 1387 fun 17 ar gammel, og hans fraftfulde Młoder, Dronning Mar- grete, bleo da i begge tiger valgt til Rigsforstan derffe. I Sverige havde Kong Albrecht gjort fig forhadt, og da han i Tyskland havde samlet en stor pær for at hævde fine Besiddelser, blev han ved Falföping 1389 fuldstændig flanet af en forenet dansk-norsk-svenst ær og fangen. Efter Olavs Dod var hans Frænde Haakon Jonsson maaffe den nærmeste Arving til Norges Trone, men han afgav en Erflering om, at han ingen Rettigheder Babbe, og fart var Margrete erfjendt som Dron aing i alle tre Riger. Til fin Efterfølger faarede bun 3rit af Bommern, som var af norst Kon- geret, og 1389 blev den 7aarige Erit i Trond- hjem tagen til konge og nogle ar senere ogsaa 1 Danmark og Sverige. 1397 fronedes han i Stalmar font Stonge i alle tre Riger. Margretes Blan gif ud paa en varig Sammensmeltning af de skandinaviste Lande, og under Kroningsfesten i Stal mar blev Stalmarunionen (f. d.) vedtagen af de der fremmødte norste, svenske og danske Stor- mænd. Margretes Regjering var fraftig, og havde Bendes Efterfølgere vist en større logstab, saa havde Stalmarunionen maaste bestaaet længere end ten gjorde. Men deres ukloge Fremfærd og til dels Uduelighed, i Forening med de tre Landes ofte stif modsatte Interesser bragte snart den lost coforte Bygning til at vafle. At Margrete fore- rak alt hvad der var dansk og indfatte danste Befa fingsmænd i Norge og Sverige, vatte snart villie, ligesom disse Lande indvikledes i en dent uvedkom mende langvarig og blodig frig, som Danmark paafortes af de magtige holstenste Grever. Da Margrete 1412 døde, overtog den uduelige Erif Regjeringen. Dan fortsatte Krigen med Holsten, boormed det mægtige Banjeforbund allierebe sig. Ett hanseatist Flaade angreb under denne Krig Ber gent, Norges betydeligste Handelsby, og plyndrede en 1428. 1435 blev Erif nødt til at slutte en ufordelagtig Fred og samtidig at indrømme Hanse forbundet flere Rettigheder til stor Stade for Norge. Den langvarige krig føltes tungt af Befolkningen formedelft de store Bengefummer, som den for- orebe. Statterne inddreves vaa en staansellos Maade af de af Kongen indfatte Oppeboriels betjente, af hvilke mange ofte plyndrede Almuen for egen tegning. I alle tre Riger var man desuden misfornøiet med, at Erit indfaldte en Mængde Udlændinge, især Tyskere, hvem han valgte til fine Fortrolige og gav de vigtigste Embeder. Misngien brøt først aabenlyst ud i Sverige, hvor Engelbrett Engelbrettsson reifte en Opstand og fit Rigsraadet (1434) til at fige fig løs fra Evit; ti! Rigsforstander valgte Svenskerne Karl Knuts jon Bonde. Det sydlige Norge gjorde et Bar Aar efter ligeledes vror, som dog stilledes. Den usle Erit blev fied af disse mange Gjenvordigheder og comte til Gotland, hvor han fiben drev Sjørøveri. Efter Erifs Nomning indkaldte det danske Rigsraad sans Softerian Kristoffer af Baiern og utd- nævnte ham til Rigeforstander. 1440 valgtes han til Konge i Danmart, Maret efter: Sverige og det folgende Aar i Norge. Nordmændene havde for Bal get forgieves forfogt at faa Grit tilbage. Bed Norge dette Kongevalg olev det bestemt, at hvert Nige ſtufde ſtyres særstilt, og at en Rigsforstander i Kongens Fravær sfulde føre Regjeringen. Kristoffer udret tede lidet eller inter til Athielbelse af den Nee, som herftebe overalt, og hana svage Forieg baa at indskrænte Hanseaternes Magt førte iffe til noget. Han døde allerede 1448 i en ung Alder, og nu stod de tre nordiske Rigers Troner atter ledige. Det danske Rigsraad indkaldte paa egen gaand Kristiern (den første) af Oldenburg efter forgjeves at have tilbudt Hertug Adolf af Slesvig Kronen. 3 Sverige derimod valgte man Karl Knutsson til Konge. "3 det nordlige Norge vaflede man en Tid mellem Rigsforstanderen Sigurd Jonsson, en Etling af Norges gamle Konger, og den flygtede Erit; at man der jaa længe og vedholdende hængte ved en faa ndue lig Fyrfie som Erif, fom vistuot for en stor Del af, at han var beslægtet med Sarald haarfagres afholdte Kongestamme. Da ingen af disse var villige til at modtage Kronen, besluttede bette Bart, i hvis Spidse Rigsraadet og ben megtige Ertebiskop Astaf Bolt stod, at forene sig med Sve rige og bylde Karl Knutsson. 3 der søndenfjeldste Norge holdt man derimod paa Foreningen med Danmark. Dette Partis Forer var Hartvig Krum- mebite, en golftener, samt Biskop Jon i Oslo, jont var danst af Fobiel. Rigsraadet begik den Feil at sende disse to Wland ned til Danmark udelufs fende for at underhandle om Fred mellem de to Riger, og de maatte ebelig forpligte sig til iffe at tilbyde Kristiern den norste Krone. De bred imidlertid denne Ed, faasnart de ankom til Dan marf, og fit derved kristiern til at drage med en Hær til Oslo, hvor man iffe var forberedt paa at møde en Fiende. Raadet og Ertebispen maatte toungne af Omstændighederne hylde Sci- stiern. Denne vigagtige Færd vafte Nordman- denes yarme, og iffe faasnart var Erkebisp Astak fommen paa fri Fot, for han drog til Trondhjem, indfaldte Karl Knutsson og lod ham frone. Al- muen sendte nu Kristiernt et formeligt Opsigelses- brev. Men Kart Knutsion magtede ifte at verge fit nye Rige. Kristiern gjorde et Tog til Trond hjem, og da Aslat Bolt nu var doo, var der ingen, som tunde samle Nordmændene til tcaftig Modstand. Kristiern blev autagen til Konge, lod fig fcone i Norge, og van et i Bergen sammenfaldt Mode blev det bestemt, at Norge for stedse skulde være forenet med Danmark (den bergenste Reces). 1457 hyldedes han ogsaa jom Ronge i Sverige. Kristiern den første var en svag og ubetydelig e- gent, som desuden regjerede temmelig egenmægtigt. Ünder et nyt Stattepaalæg 1463 gjorde Svenfterne Oprør og indfaldte paany Karl Knutsson. Kon- gens stadige Bengemangel gjorde, at intet blev udret fet til Rigernes Opfomst. Norge led herunder iffe mindst, hvortil fom, at panfeaterne fit hufere fom de vilde; i Bergen i. Er. dræbte de Befalingsmanden Olav Nilsson, Bistopen samt en hel del andre Mænd, fordi Olav vilde have dem til at lyde Lov og Set, og den fraftlofe Kristiern formaaebe iffe at gjøre noget for at hevne denne Udaad. Russerne og Karelerne plyndrede uftraffede Norges nordlige Landsvete, og tyske og danste Eventyrere over- svømmede Landet og fit dets bedste Embeder. Da hans Datter Margrete ægtede den storske Konge Jakob den tredie, tunde han iffe betale Med-
