Norge 633 vælger Storthinget en Fjerdedel til at udgjøre Lagthinget; de øvrige tre Fjerdedele udgjør Odels- thinget. Begge Things Sammensætning forbliver uforandret paa alle de Storthing, der afholdes efter famme Valg. Det tilkommer Storthinget: 1) at give og ophæve Love, paalægge Sfatter og Afgifter, Told og andre offentlige Byrder, som dog ikke gjelder længer end til 1ste Juli det Aar, da næfte ordentlige Storthing sammentræder; 2) at aabne Laan paa Rigets Kredit; 3) at føre Opsyn over Rigets Pengevæsen; 4) at bevilge de til Statsudgifterne fornødne Pengeſummer; 5) at bestemme Udgifterne til Kongens og Vicefongens Hofstat samt den kgl. Families Apanage, som iffe maa beftaa i faste Eiendomme; 6) at lade sig fore- lægge til Gjennemgaaelse Regjeringens Protokoller famt alle offentlige Indberetninger og Papirer, militære Kommandosager undtagne; 7) at lade sig forelægge Forbund og Traktater, som Kongen paa Statens Vegne har indgaaet med fremmede Magter; 8) at kunne fordre enhver til at møte for sig i Statssager, Kongen og den fgl. Familie und tagen; 9) at revidere og efter Forgodtbefindende forandre midlertidige Gage- og Pensionslister; 10) at udnæune 5 Statsrevisorer til aarlig at gjen itemgaa alle Statens Regnskaber; 11) at naturali- sere Fremmede. Alle Lovsager foreslaaes først for Odelsthinget, enten af et af dettes Medlemmer eller af Regjeringen. Er Forslaget bifaldt af Odelsthin get, sendes det til Lagthinget; hvis dette bifalder det, fendes det ved en Deputation til Kongen eller den norffe Regjering for at sanktioneres; hvis derimod Lagthinget forkaster det, sendes det med Lagthingets Anmærkninger tilbage til Odelsthinget for at undergives fornyet Behandling. Har et Forslag to Gange været underkastet Afstemning i saavel Odelsthing som Lagthing, uden at begge Af- delinger derom har opnaaet Enighed, behandles det i samlet Storthing og afgjøres der med 2/3 Stemmeflerhed. Hvis Kongen billiger en af Storthinget fattet Lov beslutning, forsyner han den med sin Underskrift, hvorved den bliver Lov. Hvis han iffe billiger den, tilfjendegives dette Storthinget, førend det opløses. Antages en Love beslutning uforandret og ordlydende af tre ordent lige Storthing, sammenfatte efter forskjellige Valg, bliver den Lov, hvad enten Kongen sanktionerer den eller ikke. Kongens Sanktion udkræves ikke til de Storthingsbeslutninger, hvorved 1) Stor- thinget erklærer sig samlet ifølge Forfatningen; 2) det bestemmer sin egen Forretningsorden og fit indvortes Politi; 3) det antager eller forfaster tilstedeværende Medlemmers Fuldmagter; 4) det stadfæster eller forkaster Kjendelser om Valgstridig heder; 5) det naturaliserer Fremmede; 6) Odels- thinget beslutter Tiltale for Rigsret. Enhver Handling figtende til at forstyrre Storthingets Frihed og Sifferhed straffes som Landsforræderi. - Den dømmende Magt i alle sædvanlige civile og kriminelle Sager er i sidste Instans hos Høieste- ret, som iffe maa beftaa af færre end Justi- tiarius og 6 (Antallet er nu [1883] 8) Assesso- rer. Høiesterets Domme fan i intet Tilfælde blive Gjenstand for Paaante eller Revision. Til Høieste. retsmedlem fan ingen bestiftes, sont iffe er 30 Aar gammel. Sammen med to høie Officérer er Høiesteret i Fredstid anden og sidste Instans i alle Krigsretssager, der angaar Liv, Ere eller Norge Frihedstab for længere Tid end 3 Maaneder. Sammen med Lagthingets Medlemmer danner Høiefteret Rigsretten, der i første og sidste In- ftans dømmer i alle de Sager, som af Odels- thinget anlægges mod Statsraadets eller Høieste- rets Medlemmer saavelsom mod Storthings- repræsentanter for Forbrydelser, de som faa- danne maatte begaa. I Rigsretten fører Lag- thingets Præsident Forsædet. - Foruden oven anførte Bestemmelser om den enhver af Stats- magterne tillagte Myndighed indeholder ogsaa Grundloven en Del almindelige Bestemmelser, hvoraf følgende er de vigtigste: Til norste Em- bedsmænd maa kun udnævnes norske Borgere, som taler Landets Sprog og enten er fødte i Landet af Forældre, som da var norske Undersaatter, eller er fødte i udlandet af norske Forældre, som da ikke var fremmed Magts Underſaatter, eller har opholdt fig i Riget i 10 Aar, eller af Storthinget er na turaliserede. Disse Regler gjelder dog iffe Lærere ved Universitetet og de lærde Skoler, Læger og Alle Embeds. Konsuler paa fremmede Steder. mænd maa befjende sig til den evangelisk-lutherske Religion; Undtagelse fan ved Lov gjøres for alle andre Embedsmænds vedkommende end Stats- raader og Dommere. Ingen kan dømmes uden efter Lov eller straffes uden efter Dom. Pinligt Forhør maa ifte finde Sted. Ingen Lov maa gives tilbagevirkende Kraft. Ingen tan arresteres üden i lovbestemt Tilfælde og paa lovbestemt Maade. Militærmagt maa ikke anvendes mod Statens Medlemmer uden efter de i Lovene be- stemte Former, medmindre nogen Forsamling forstyrrer den offentlige Rolighed og ikke øieblikke- lig adstilles, naar de Artifler i Loven, der angaar Oprør, tre Gange er Indelig oplæste af den civile Øvrighed. Trykfefrihed finder Sted; frimodige tringer om Statsstyrelsen og hvilkensomhelst Nye Ind anden Gjenstand er enhver tilladte. sfræntninger i Næringsfriheden tilstedes ikke. Hus- infvifitioner maa kun i friminelle Tilfælde finde Sted. Jord og Boeslod kan iffe i noget Tilfælde forbrydes. Naar rørlig eller urørlig Eiendom fratages nogen til Fordel for Staten, skal derfor gives fuld Erstatning af Statskassen. Odels- og Aasadesretten maa ifte ophæves. Nye Grevstaber, Baronier, Stamhuse og Fideifommisser maa iffe oprettes. Almindelig Værnepligt finder Sted. Norge beholder sin egen Bant og fit eget Penge- og Myntvæsen. Det har ogsaa Ret til at have fit eget Koffardiflag; Orlogsflaget er et Unions flag. Forslag til Forandring i Grundloven, hvilket aldrig maa modfige dens Principer, men alene augaa Modifikationer i enfelte Bestemmelser, der ikke forandrer Konstitutionens Aand, maa fremsættes paa første ordentlige Storthing efter nyt Balg og fundgjøres ved Trykken; derefter af- gjøres det af et af de ordentlige Storthing efter nyt Valg med / Stemmeflerhed. Adminis ftration og Inddeling: I Spidsen for den civile, geistlige og militære Administration staar Regjeringskontorerne eller Departementerne, hvis Antal er 7, nemlig Kirke- og Undervisnings- Departementet, Justits- og Politi-Departementet, Departementet for det Indre, Finans og Told- Departementet, Armé-Departementet, Marine- og Post-Departementet samt Revisions-Departemen- tet (se disse Art.). Hvert Departement bestyres
