Norge 631 Norge en Sjøkrigsskole (paa Horten), hvilke uddanner | Antal af de ældre fan alene læse. - Forfat Officérer henholdsvis for Arméen og Marinen; den militære Høistole i Kristiania uddanner Offi- cérer for Generalstaben, Artilleri- og Ingeniør- brigaden; for at optages i denne Hoistole maa man have gjennemgaaet en af Krigsskolerne. Af tekniste Stoler findes 3, i Kristiania, Bergen og Trondhjem, hvortil kommer tekniske Aftenskoler i Kristianssand og Stavanger. 3 Kristiania fin- I Kristiania fin- des en kongelig Tegneffole, hvorhos der i flere Byer udenfor Kristiania er oprettet offentlige Tegnestoler. For Abnorme findes følgende Skoler: Det offentlige Døvstumme-Institut i Trondhjem samt to private Døvstømme-Instituter i Kristiania, et paa Hamar, et i Kristianssand og et i Bergen; et Blindeinstitut i Kristiania (offentligt) og to private Stoler for aandssvage Børn i Kristiania. De private Instituter af denne Slags nyder alle Bidrag af Statskassen. Over Udgifterne ved det offentlige Stolevæsen i 1878 hidsættes føl gende Oversigt: A. Almueskolen: 1. De lavere Almueskoler paa Landet: a. De mindre Stoletas- Samlet Udgift: Kr. ning. Norges Forfatning er bestemt ved Grund- loven, givet af Rigsforsamlingen paa Eidsvold 17de Mai 1814, og 4de Novbr. s. A. noget modi ficeret som Følge af Foreningen med Sverige. Ifølge denne Grundlov er Norge et frit, felv stændigt, udeleligt og uafhændeligt Rige, forenet med Sverige under en fælles konge. Regjerings- formen er indskræntet og arvelig monarfift. Kon- gen, som er uansvarlig og ulastelig, har den ud- øvende Myndighed; Ansvaret for hans Regjerings- handlinger paahviler haus Naad, som han selv vælger blandt norske Borgere, der iffe maa være under 30 Aar. Det bestaar af to Statsministre og iffe under 7 (nu i 1883 9) Statsraader, af hvilke den ene Statsminister og to Statsraader altid skal opholde sig i Sverige, naar Kongen refiderer der; alene i disses Overvær stal norske Sager afgjøres af Kongen. Den anden Statsminister og de øvrige Statsraader opholder sig i Kristiania og danner her den norske Regjering, hvis Betænt ning over enhver Sag ordentligvis skal indhentes, Deraf af førend Kongen og Statsraadsafdelingen i Stoc holm fatter Beslutning angaaende den. Kongen stal stedse bekjende sig til den evangelisk-lutherske State tassen: Kr. fers Udgifter..... 2,167,725 20,462 Religion, som han skal haandhæve og beskytte; b. Kredsenes Udredsler i Penge. c. Værdien af Lærernes Emolumenter samt 110,903 Kirkesangerindtægter. 345,342 d. Amtsskolefassernes Udgifter... 2. Almueffoler i Byerne. 3. Høiere Almuestoler paa Landet... 367,669 393,046 969,135 4,516 20,917 3,534 246,382 199,159 4. Amts- og Aftenskoler. 5. Lønstillæg af Statskas. sen til Almueskolelærere 409,393 409,393 B. Kommunale Borger- og Pigestoler... C. Kommunale Middelskoler. D. Offentlige Stoler for den høiere Alméndannelse . . E. Stiftsseminarierne. . . F. Lærerstolerne. . G. Uddannelse af Læreriuder H. Do. af Almueskolelærere I. Undervisning i Gymnastik og militære Øvelser. . . K. Instituter for blinde, døv- stumme og abnorme Børn L. Pensioner til Almueskole- lærere og deres Enter.. M. Udgifter ved Stoledirek tørembederne.. N. Tegnestolen i Kristiania. 0. Offentlige Tegnestoler udenfor Kristiania P. Universitetet.. 14,950 14,569 201,685 315,676 652,678 254,783 78,494 76,805 18,818 17,072 3,758 3,758 18,597 18,597 4,456 4,456 30,256 47,096 119,863 119,863 42,641 42,641 24,288 16,800 18,948 8,515 470,740 419,000 Tilsammen 6,655,204 2,072,175 Det i Forhold til Indbyggerantallet betydelige Antal Stoler og de ved disse ansatte Læreres Dygtighed har bidraget hver fit til, at Folfeop. Insningen i Norge staar ikke lidet høit. Af de vorne Indbyggere er det kun ganske faa, som hverken fan læse eller strive; et forsvindende som Kirkens Øverste anordner han al Kirke- og Gudstjeneste, alle Møder og Forsamlinger om Religionsfager o. f. v. Kongen fan give og op- hæve Anordninger angaaende Handel, Told, Næ ringsveie og Politi, hvilke dog iffe maa stride mod Grundloven eller nogen anden gjeldende Lov og fun har provisorisk Gyldighed, indtil næſte Storthing sammentræder. De Sfatter og Afgifter, som Storthinget paalægger, lader Kongen ind- fræve og indflyde i den norste Statskasse, der altid maa forblive i Norge og kun anvendes til Norges Tarv. Kongen har Benaadningsret; dog fan den, som er fældt ved Rigsretsdom, af Kongen fun fritages for idømt Livsstraf. Embedsmæn bene, saavel de geistlige og militære som de civile, udnævnes af Kongen efter Regjeringens Indstilling. De fan ifte afsættes uden efter Lov og Dom; dog fan Statsraadets Medlemmer, Departements- embedsmænd, Gesandter og Konsuler, Amimænd, Bistoper, militære Korpschefer, Kommandanter i Fæstninger og verstbefalende paa Krigsstibe naarsomhelst afskediges af Kongen. Ordener til deles af Kongen den, han bestemmer; de Fortje- nefter, for hvilke Ordenen gives, maa offentlig fundgjøres. Kongen har Overbefalingen over hele Norges Land- og Sjøfrigsmagt. Denne maa iffe forøges eller formindskes uden Storthingets Samtyffe og iffe overlades i fremmede Nagters Tjeneste, uden at Storthinget ligeledes har givet sit Bifald dertil. Fremmede Magters Krigsfolt_maa iffe inddrages i Landet uden Storthingets Sam- tyffe, og i Fredstid maa overhoved ingen uden- landste Tropper være stationerede i Norge. Stor thingets Bifald udtræves, for at Norges Tropper g oflotille kan anvendes til Angrebsfrig; til en saadan maa kun Linietropperne, men under ingen Omstændighed Landeværnet anvendes. Kongen kan sammenfalde Tropper, begynde Krig og slutte Fred, indgaa og ophæve Forbund, sende og modtage Gesandter. I Statsraadet føres en Protokol over alle forhandlede Sager. Statsraaderne er for pligtede til frimodig at fige fin Mening, og Kon-
