Norge Avlingens Værdi tilsammen: Smaalenene Akershus Kristiania. Hedemarken. Kristians Buskerud Korn og Erter. Poteter. 5,011,000 r. 1,735,200 Kr. 5,587,800 1,900,300 " " 14,000 6,252,600 2,487,100 " " 22,900 " " " 5,408,500 1,785,700 " 3,135,100 1,304,200 " Jarlsberg og Laurvig 2,811,000 Bratsberg... 2,016,000 Nedenas "T " 1,552,100 1,297,800 . 1,050,200 1,227,200 1,385,300 Lifter og Mandal 1,333,300 Stavanger ... . . 2,543,700 Søndre Bergenhus 1,826,500 Bergen. " " " " " " " " " 1,661,900 " 1,853,300 " - " 1,800 " " " Nordre Bergenhus 1,984,800 1,505,100 Romsdal ... ... 3,402,600 1,337,800 Søndre Trondhjem. 3,036,500 1,178,500 Nordre Trondhjem. 3,203,100 1,829,200 Nordland Tromsø. Finmarken " " 1,355,500 1,375,100 314,200 4,800 " " " " " " " " 624,700 67,000" 626 Norge faar, som ernærer sig ude hele Aaret. Ren holdes som Husdyr kun i de nordlige Amter, og det al- deles overveiende Antal af disse Dyr falder paa Finmarkens Amt, hvor Lapperne endnu lever som Nomader og ernærer sig af Renavl. Meieri- virksomheden har i de senere Aar, ved energiste Bestræbelser fra det Offentliges Side, faaet en større Udvikling og meget bidraget til at gjøre Kvæg- avlen mere indbringende. Der udføres nu ikke libet Smør til Udlandet, ligesom man paa flere Steder i større Maalestok har begyndt at tilberede Oft efter udenlandske Methoder istedenfor de to eneste nationale" Ofteforter, Gammeloft og Pult ost. Kondensation af Melt har været forsøgt med Held, og Produktet har vist sig godt. Levende Kreaturer sælges i iffe ringe Mængde til Udlan det; navnlig er dette Tilfældet med heste, men i den senere Tid, efterat gobe Storfæ og Faare- racer er indførte og afklimatiserede, ogjaa med disse Dyr. Andre Fædriftsprodukter, saasom Huder, Talg osv. forbruges for en stor Del i selve Landet. Fædriftens Bruttoaffaftning var i 1877 an flaaet til ca. 130 Mill. Kr. aarlig.-Fisferierne er for Norge af en Vigtighed som for faa andre Lande. Af den store Mængde Fist, som forekommer ved Kysterne samt i Fjordene, er det navnlig Torst og Sild, som fremfor alle andre er Gjenstand for de ſtore Fisterier. Ved Siden deraf er det fornemmelig Makrel, Lag og Ørret, som fanges i større Mæng der. Idet forøvrigt henvises til Art. Fiskeri (1ste Bd.), meddeles her en Del statistiske Oplysninger angaaende de forskjellige Grene af Fiskeribedriften. I Aarene 1876-80 deltog følgende Antal Fistere og Baade i Torste, Fedsild og Makrelfiskerierne: I Torstefiskerierne. I Fedsildfisterierne. Mas frelfiste= rierne. 1876 1877 1878 1879 1880 Fiffere. Baade. Fiskere. Garn Not Fistere. baade. lag. 62,757 15,135 48,831 12,463 1,862 66,386 15,676 42,028 7,279 1,660 73,740 16,903 31,459 6,001 1,238 83,589 19,600 32,476 5,316 1,462 80,441 18,475 35,130 6,443 1,258 1870-80 fangedes af følgende Fiskesorter efter- staaende Kvanta: 3,436 3,264 3,083 3,374 3,719 Fedfild, Bris- Havedyrkning, der maa betragtes som en Un derafdeling af Agerbruget, er iffe meget udbredt i Norge, stjønt omtrent alle de brugeligste Kjøtten verter og mange Frugtsorter trives. De Verter, som ud over Bygderne dyrkes af Bønderne, er hovedsagelig Kaalrabi og Næper samt lidt Gule rødder; hvor Sansen for det heldbringende i at bruge Grøntsager som en staaende Bestanddel af Koften er trængt ind, dyrkes ogsaa andre saadanne Verter med held, farlig Kaal, Løg o. desl. De mest sædvanlig dyrkede Frugttræer er Eble, Pære- og Kirsebærtræer; disses Afkastning udgjør i en- felte Distrikter, navnlig Hardanger og Sogn, en iffe lidet vigtig Del af Bøndernes Indtægter; det samlede Beløb, som Landets Havedyrkning indbrin- ger, lader sig imidlertid vanskelig beregne. Fæ Briften er en af de Næringsveie, som synes særlig at være foreskrevne Norge af Naturen. De store Strækninger tildels ypperlige Beiter, baade i Dalene og paa Høifjeldene, er istand til at underholde et betydeligt Antal Kreaturer om Sommeren; Eng dyrkningen har det imidlertid i de fleste Distrikter lige til det seneste været temmelig smaat med, saa at Høproduktionen har været utilstræffelig til at ernære alle de Kreaturer, som kan finde Føde ude om Sommeren. Af kunstig Eng findes i ikke faa Bygdelag særdeles fidet, og Dyrkningen af andre Foderurter end de sædvanlige vildtvorende, som danner den naturlige Eng, er først i de senere Mar trængt mere almindelig ind. Brugen af 1873 Kraftfoderstoffer, for at bøde paa den utilstrækkelige Høavling, er heller iffe paa langt nær saa udbredt, som den fortjente at være. Imidlertid er der ogsaa inden denne Næringsvei Tegn til, at for ftandigere Synsmaader og mere rationelle Drifts- methoder begynder at faa Jndpas. Efter Resul- taterne af Tællingen i 1875 meddeles her Antallet i hele Landet af de vigtigste Husdyr: Heste.... 151,903 Gjeder ... 322,861 Storfæ... 1,016,617 Svin.... 101,020 Faar.... 1,686,306 Ren.... 96,567 Det største Antal heste, Storfæ og Gjeder havde det nævnte Aar Kristians Amt; derimod er Faare- avlen mest udbredt i de vestlandske Amter fra og med Stavanger til og med Nordland. Paa Derne ved Vestkysten holdes paa flere Steder Udganger- Baar ling og Smaa- filb. Strei. Sekto fild. Storfild. Hetto Makrel. liter. Git. 268,000 6,370,000 382,000 6,880,000 5,250,000 1870 Gtf. liter. 49,345,000 432,000 Heftoliter. 284,000 1871 40,782,000 129,000 645,000 1,058,000 8,703,000 1872 47,011,000 271,000 481,000 232,000 7,848,000 49,968,000 111,000 395,000 449,000 7,049,000 1874 47,687,000 24,000 809,000 1875 57,788,000 1,200 1,061,000 Bris fing og Fed Smaa- fild. fild. 1876 1877 40,101,000 11,000 859,000 152,000 66,805,000 36,000 826,000 250,000 4,192,000 4,546,000 1878 50,833,000 $7,000 675,100 138,300 6,739,000 1879 03,491,000 89,100 442,700 129,900 6,080,000 1880 68,278,000 61,700 719,800 212,500 5,744,000 Af Hummer fangedes der i Aarene 1876-80 føl gende Kvanta (Opgaver for de tidligere Aar mangler): Stf. 1,141,000 987,000 1876 1877. 1878 . . . . 1,107,000 Sit. 1879 .... 1,118,000 1880 . . . . 1,206,000 Værdien af udbyttet af samtlige norske Fiske- rier var i Aarene 1870-80 følgende:
