sin første Begyndelse dannede Katharerne smaa, adskilte og i det skjulte levende Sekter; senere optraadte de hist og her som bevæbnede, kirkeplyndrende Skarer, som drog omkring og truede det verdsligsindede Presteskab med Død og Undergang. Fra det 12te Aarh. optraadte de som en fuldstændig organiseret Kirke, først i Makedonien og Dalmatien, senere i Italien og Sydfrankrige. Dengang havde de selv et Hierarki og delte sig ligesom de gamle Manikæere i Grader; øverst stod de „Fuldkomne“, som maatte forpligte sig til den strengeste Askese; næst efter dem kom de „Troende“, og „Katekumenerne“ dannede den tredie Klasse. — En Gren af Katharerne, mod hvilke Pave Innocens den tredie satte et „Korstog“ i Gang, var Albigenserne (s. d.).
Katharina, Navn paa flere katholske Helgeninder. — Den fortrinsvis saakaldte hellige Katharina i Alexandria blev halshugget 307, fordi hun havde forkyndt Evangeliet offentlig ved en af Keiser Maxentius foranstaltet Offerfest. I Fængslet, umiddelbart før sin Henrettelse, omvendte hun foruden flere andre ogsaa Keiserinde Faustina. Hun blev senere Skytshelgeninde for det filosofiske Fakultet i Paris. Hendes Mindedag er 25de Na?? vember. — Katharina fra Siena, f. 1347, var Datter af en Farver i Siena. Hun aftagde allerede som Barn LMe om bestandig Kysthed og stal fra sit 20de Aar kun have levet af Brød og Urter, senere endog blot af Nadverden. Hun blev Dominikanerinde og viede sit Liv til Velgjørenhedshandlinger og Sygepleie; hun roste sig af at omgaaes personlig med Kristus, som skulde have byttet sit Hjerte med hendes og paatrykt hendes Legeme Mærkerne af sine Saar. Hun raadspurgtes ofte i vigtige Anledninger af flere Paver og kaldtes 1378 af Urban den fjerde til Rom, hvor hun døde 1380. Hun er Skytshelgen for Dominikanerordenen og for Byen Siena; hendes Mindedag er den 30te April.
Katharina, Navn paa to Keiserinder af Rusland. — Katharina den første, f. 1684, d. 1727, hed egentlig Martha og var Datter af en litauisk Bonde, som senere flyttede til Lifland. Foreldrene døde snart, og hun blev nu opdragen hos en Prest i Marienburg. 1701 giftede hun sig med en svensk Dragon, men faldt 1702 som Fange i Hænderne paa Russerne, da de indtog Marienburg. Hun kom først til General Bauer og blev derpaa Fyrst Menschikovs Maitresse; i Menschikovs Hus saa Peter den store hende, for?? elssede sig i hende og tog hende til sig. Ved sin Overgang til den greske Kirke fik hun Navnet Katharina Alerejevna. 1706—09 ftdte hun Peter tre Døtre, deriblandt den senere Keiserinde Elisa beth. Fra 1707 var hun hemmelig gift med Keiseren, som efter den Tjeneste, hun viste ham ved Prut, idet hun bestak den tyrkiske Storvezir og fik ham til at slutte Fred, as Taknemmelighed offentlig erklerede hende for sin Gemalinde 1712, og 1724, efter Tronfølgeren Alexeis Død, lod hende krone som Keiserinde. Kort efter fattede dog Peter Mistanke til hende for at staa i et fortroligt Forhold til Kammerherre Moens, hvem han af den Grund lod henrette. Efter Peters Død 1725 besteg hun ved Menschikovs Hjelp Tronen som Keiserinde. Menschikov førte Regjeringen ganske paa egen Haand, medens hun hengav sig
Katharinll
til Udsvævelser, der bevirkede hendes Død. — Katharina den anden, f. 1729, d. 1796, egentlig Sofie Augusta, Fyrstinde af Anhalt?? Zerbst, blev paa Forslag af Fredrik den anden bestemt til den designerede russiste Tronf??lger Hertug Karl Peter Ulrik afHolsten.Gottorps Ge malinde og blev efter at have gaaet over til den greske Kirke gift med ham 1745. Hendes Ægtefælle behandlede hende haardt og frastødte ved sit raa Væsen den fint dannede og begavede Katharina, som derfor snart indlod sig i Kjærlighedsforstaaelser, først med Grev Soltikov og senere med Stanislaus Aug. Poniatovski. Efter hendes Gemals Tronbestigelse som Peter den tredie 1762 forværredes Forholdet mellem ham og Katharina. Keiseren levede aabenbart sammen med sin Maitresse, Elisabeth Voronzov, og Katharina begyndte at frygte for at blive forstødt og at maatte vige Pladsen som Keiserinde for Elisabeth. Derhos gjorde Peter sig ogsaa forhadt hos sine Undersaatter ved sin forkjerte Politik og sin Forkjærlighed for den strenge preussiske Militærtugt. Som Følge heraf kom en Sammensværgelse istand med det Formaal at afsette Peter og have Katharina paa Tronen. De vigtigste Deltagere i Sammensværgelsen var Katharinas nye Elsker Gregor Orlov, hans Broder Alexei Orlov, Grev Rasumovskij, Grev Panin og Fyrstinde Daschkov. Brødrene Orlov bevægede Garden til at hylde Katharina; Peter blev fængslet og kort efter myrdet (i Juli 1762). Hvorvidt Katharina havde Del i Mordet, kan ikke med Bestemthed afgjøres. Efter sin Tronbestigelse vidste hun at erhverve sig Folkets Gunst; hun lod sig med stor Pragt krone i Moskva, viste Agtelse for Religionen og Iver for at ophjelpe Landets Næringsveie saavelsom for at ordne Ruslands Forhold til Udlandet. 1763 tvang hun Kurlænderne til at afsætte sin nye Hersker, Karl af Sachsen, og igjen indkalde den forhadte Biron; efterat August den tredie var død ophøiede hun sin tidligere Elsker, Stanislaus Poniatovski, paa Polens Trone. Enkelte Misfornøiede søgte gjentagne Gange uden Held at styrte hende; for at sikre sit Herredømme lod hun den unge Ivan (s. d.), som var Gjenstand for fleres Forhaabninger, myrde paa Schlüsselburg. En farlig Opstand, som var anstiftet af Pugatschev 1773, blev heldig dæmpet. Katharina var især heldig i sin Udenrigspolitik og udvidede betydelig Ruslands Grændser ved at deltage i Polens tre Delinger, ved to heldige Krige med Tyrkerne og ved Kurlands Indlemmelse. En Yndlingsplan, som det ikke lykkedes hende at gjennemføre, var Tyrkernes Fordrivelse fra Europa og Grækenlands Befrielse. 1780 sluttede hun et væbnet Neutralitetsforbund med Danmark og Sverige, men førte senere med den sidstnævnte Magt en Krig, som endte ved Freden i Verelä 1790 uden Landafstaaelse. I den store Koalition mod Frankrige deltog hun derimod ikke. Katharina regjerede for Størstedelen ganske selvstændig, og af hendes Elskere og Yndlinger formaaede kun Potemkin (s. d.) at skaffe sig varig Indflydelse. Hendes herskende Lidenskaber var Sanselighed og Ærgjerrighed; hun vexlede ofte Elskere, hvis Funktion næsten havde Karakteren af et Statsembede. For at tilfredsstille sin Lyst til Berømmelse søgte hun lærde Mænds og Forfatteres Omgang, idet hun deri fulgte Fredrik
