Norge 615 den var ved den i 1875 afholdte Folketælling 1,818,853; veb Udgangen af 1880 beregnedes den til 1,913,000. Norge er i udpræget Grad et Kyst og Fieldland; fun forholdsvis mindre Strækninger er Sletteland. De forstiel lige ældre og yngre geologiste Formationer er rigelig repræsenterede. Den ældste af alle Forma- tioner, Grundfjeldet, ligger især i Dagen i det sydlige Norge, i Thelemarken, Hallingdal, Noms- dalen og flere Egne i Bergens Stift; i det mellem ste Norge, Østerdalen o. fl. St. er det store Spa- ragmitfield fremherskende, medens Silurfjeldet op træder mellem Mjøsen og Langesundsfjorden. J orografist Henseende indgaar Norge som Led i det store standinaviste Fieldsystem, der ogsaa stræffer sig ind i russist Lapland og Finland. Intetsteds antager dette Fieldsystem saa vilde Former og har faa mange og faa hoie Toppe at fremvise som i Norge. Hele det vestlige og nordlige Norge er et sammenhængende Høiland, som styrter brat ned i Havet, medens Høilandet mod Øst og Sydost straaner mere sagte af. Det beregnes, at ca. 39,000 km². (704 geogr. Kv.mil) af Norges Overflade ligger over 1,000m. over havet; 91,000 km2. (1,640 kv.mil) lig- ger mellem 500 og 1,000 m. pide, og hele landets Middelhøide over havet er 490 m. Norges Field masser deles af Geograferne almindelig i 3 Hoved- strøg, Kjølen, Dovre og Langfjeldene. Kjø len omfatter den nordligste Del af Fieldmassen langs den svenske Grændse nedover til Røraas og mod Nordost strækkende sig ind i rusfist Lapland. Den danner Vandstillet mellem Jshavet og At- lanterhavet i Nord og Vest og den botniske Bugt i Øst. Den nordligste Del af Kjølen, fra Tana elven og nedover mellem Finmarkens og Tromsø Amter baa den ene og Lapland paa den anden Side er endnu forholdsvis ubekjendt, og man har fra denne Strækning ingen nøiagtige Høidemaa- linger. Høiderne fynes imidlertid her iffe at være meget betydelige. Paa Grændsen mod Rus- land, strax nordenfor det Sted, hvor Grændsen mod Sverige tager fin Begyndelse, hæver sig Ortas- oaive til en høide af over 940 m. Længer mod Syd kommer Vaggivarri og Doderetsfjeldet, videre Olmajolos (1,590 m.) og Sulitjelma (1,880 m.) med store Sne- og Jsbræer. I Hemnes Prestegjeld i Nordland tommer faa Optinderne (over 1,250 m.) og i Sydost for Røsvandet fjeldet (1,150 m.); i Syd for det sidstnævnte findes et dybt Pas, der sætter Veffenelvens Dalføre i For- bindelse med den svenske Voimselvs. Strar sønden- for Basset hæver sig Store Børgefjeld, en om- fangsrig Fieldstrækning paa 380 km². (ca. 7 geogr. Kv.mil). Baa Sydsiden findes Toppen Vuenja- olfi (1,570 m.), noget længere mod Øst Jadnem fieldet (1,250 m.) og længere mod Syd Sibmek (1,410 m.). Naar man fommer jaa langt mod Syd som til Namdalen, sænker Kjølen fig og omgives paa begge Sider af betydelige Indsjøer. Paa denne Strækning er Formfieldet (1,150 m.) 03 Portfjeldet (640 m.) de høieste Toppe. Fra det sidstnævnte af bøier Kjølen med Rigs grændsen ud mod Jemtland i Finliderne, hvor man finder Muruhatten, Hesttiølen, Saar fjølen (over 940 m.), og længere mod Syd hæver Kjølen fig atter til betydelige Toppe, saa som Guslidpiggen, Fosdalshøgda (1,100 m.), Andorfield, Jævliphatten (1,320 m.), at Norge Sjakerhatten (1,160 m.) m. fl. Søndenfor den Fjeldgruppe, Sjækerfjeldene, hvortil den sidst- nævnte Top hører, findes atter en Forsænkning i Kjølen, frembragt af Værelvens, Aresjöns og Kallsjöns Vasdrag. Strar i Syd for det Pas, hvorigjennem Hovedveien fra Levanger gjennem Bærdalen gaar til Jemtland, findes Kjølhaugen 1,280 m.). Endnu sydligere findes et nyt Bas, Sfurdalsporten, i 650 m. Høide over Havet. Søndenfor dette Pas begynder en lang sammen hængende Strækning af kjølen, der har en Høide af ca. 1,000 m. Blandt Toppene paa denne Strækning fan mærkes Store Glukfield (1,000 m.), Lille Hammerklep (990 m.), Syltop- pene (1,790 m.), Starsfjeldet (1,520 m.), - aftorstøt (1,150 m.) og Rutefield (1,110 m.). Mellem dette sidstnævnte og det søndenfor liggende Store Vigelfield (1,610 m.) gaar der et Pas i en Høide af 850 m., gjennem hvil fet Vei fører til Sverige. Fra Vigelfjeldet fortsættes Kjølen med Svukufjeld (1,420 m.), Grøthaagna (1,430 m.), Elgehaagna (1,490 m.), Salsfjeldet (1,210 m.), Drevfield (1,050 F.), Fulufjeld (1,080 m.) og Farefield (940 m.). Fra dette sidste bøier Kjølen af ind i Sve- rige. Vestenfor Kjølens sydlige Del og nor- denfor Glommens Dalføre udbreder sig den trond hjemske Høiflette, hvis Middelhoide i Syd er ca. 940 m. og længere mod Nord ca. 630 m. Dovre ftræffer fig fra Tunnas og Orklas Dal- fører i Øst gjennem den sydlige del af Ørkeda- lens Fogderi, samt nordre Gudbrandsdalen og gaar i Vest lige til Havet, hvor det udbreder fig i en Ræfte halvper mellem Surendalsfjorden i Romsdals og Sognefjorden i Søndre Bergenhus Amt. Den østlige Del af Dovre er forholdsvis flad og har en Middelhøide af 1,100 m.; de høieste Toppe er her Fokstuho (1,730 m.), Knudsho (1,660 m.) og Rottefiøhø (1,650 m.). Nordvest for denne saakaldte Dovres Fieldmark tom- mer Dobres Høifjelde med Toppe som Sne- hætten (2,320 m.), Sfredsho (2,290 m.), Strimsfolla (2,070 m.) m. fl. Søndenfor Gud- brandsdalslaagen fommer Lesjefjølens Fielde med en Gjennemsnitshøide af 1,250 m. Stards= tinden naar her en hoide af 1,880 m., Stard- vangen 1,730 m., Starbhp 1,630, oms horungen 1,820, Aurfio ho 1,300, Sletfly fampen 1,380, Heggerbothøvde 1,370 og Synstaalfirfen 1,330 m. Nordenfor Dovres Høifjelde og veftenfor Orkla hæver fig Suren- dalsfjeldene, hvoraf flere naar en Høide af ca. 1,600 m.; mellem Sundalsfjorden og Roms dalsfjordene fitter Sundalsfjeldene ud (høieste Toppe Kalfonna og Kalten, ca. 1,250 m.). Mellem Romsdalsfjorden og Storfjorden paa Søndmøre findes et andet betydeligt Fieldsystem, som er blevet kalbt Romsdalsalperne; til de høiefte Toppe her hører Storhøgda (2,040 m.), til de mest bekjendte Romsdalshorn (1,250 m.) og Troldtinderne (ca. 1,700 m.); talrige Toppe i denne Gruppe saavel paa Søndmøre som i Roms- dalen er af over 1,300 indtil 1,800 m. Høide. Søndenfor Storfjorden, mellem denne og Nord- fjord, tommer Horninfieldene, hvor Hor nindalsroffen naar en pide af 1,590 m. Disse Fielde danner Vestlandets vildeste Partier, med bratte Styrtninger, trange Dale og smale
