Nore de dertil hørende Der et Areal af over 120,000 Kv.mil, men har fum fibt over 60,000 Indb., hvoraf vel et Bar tusen Hvide, Resten Indianere, som lever af Jagt, Fifferi og Belshandel. Nore, Prestegjeld i Numedal, Buskeruds Amt, beftaar af Sognene Nore, Opdal og Dagalid. Norefjeld, et mægtigt Fieldparti mellem Krøds- herred og Eggedal, Buskeruds Amt; dets høieste Top, Høgvarden, er 1,510 m. (4,810 Fod). Norefjord eller Norevand, Indsjø i Nore i Numedal, er egentlig fun en Udvidelse af Nume- dalslaagen og dens Tilløb. Norefjord, en Arm af Sognefjorden. Slag 1184 ved Fimmereide (f. d.). Norfolk (udt. Norrfaat), Grevstab i det øst- lige England, ved Nordsjøen, og forøvrigt omgivet af Grevskaberne Suffolt, Cambridge og Lincoln, 97 kv.mil stort, med 440,000 Jndb. Landet er fladt, paa enkelte Steder sumpet, og over Halvde len af Arealet er Agerland. Agerbruget er da selv følgelig Hovednæringsveien; dertil kommer Kvæg- avl og Fiskeri, især af Sild. Industrien, som er me get betydelig, omfatter hovedsagelig Fabrikation af Silfe- og Uldstoffer. - Hovedstad Norwich (j. d.). Norfolk, By i den nordamerikanske Stat Vir- ginia, ved Elisabetfloden, nær Chesapeafbugten, med 22,000 Indb., har en rummelig og god Havn og for svares af to Forter. Handelen er betydeligere end i nogen anden By i Virginia; Exportartiklerne er hovedsagelig Tobak og Bomuld. Norfolk, i Australien, i den vestligste Del af det Stille Hav, mellem Nykaledonien og Ny- seeland, 34 Kv.mil stor, med ca. 500 Judb., er fær deles frugtbar og tilhører England, som tidligere benyttede den til Forvisningssted for Forbrydere. I den sidste Tid findes her en Missionsstole. Norfolk, Titel for den engelske Adelsslægt Howard, af hvilken Slægt John Howard 1483 ophøiedes til Hertug af Norfolk. Hans Søn Thomas Howard, faldt i Slaget ved Bosworth i Henrik den syvendes Hænder og maatte sidde tre Aar i Fængsel. Senere udmærkede han sig ved flere Leiligheder som Kriger og Diplomat, blev 1501 Lordsfatmester og under Henrik den ottende Storsherif, i hvilken Stilling han maatte bringe fin ældste Søns Svigerfader, Hertugen af Bu- dingham, paa Stafottet. Han døde 1524. Hans Son Thomas Howard, f. 1474, d. 1554, gif 1521 som Lordløitnant til Irland, hvor han dæmpede den af O'Neale reiste Opstand. 1522 ftilledes han i Spidsen for Expeditionen mod Frankrige, landede i Bretagne og trængte frem til Paris's nærmeste Omegn, men vendte om, da Hertugen af Vendôme nærmede sig. Efter fin Tilbagekomst blev han Lordstatmester og fit efter at have været med at styrte Stardinal Wolsey stor Indflydelse. Han var ivrig Katholit og søgte derfor paa alle Maader at hindre Henrit den ottende fra at bryde med Paven; ikke destomindre begunstigede han Kongens Giftermaal med Anna Boleyn, hvis Fiende han dog senere blev, da han mærkede, at hun yndede Reformationen, og over hvem han fældte Dødsdommen. Efterat Hertugen under de Katholstes Opstand i de nordlige Pro- vinser havde maattet bekjæmpe disse fine Troes- fæller, fit han efter Kongens Giftermaal med bans Broderdatter Katharina Howard Anledning til at forfølge de Reformerte paa det heftigste. 614 | Norge Ogsaa efter Katharinas Fald bevarede han Kon- gens ndest ved at være hans blinde Redskab. 1544 deltog han i den af Kongen personlig ledede Expedition mod Frankrige; efter Tilbagekomsten lykkedes det hans Fiender at mistænkeliggjøre ham i Kongens Dine, og 1546 blev han sammen med fin Søn, Greven af Surrey, fastet i Tower un- der Paaffud af, at han havde næret Planer om efter Kongen Død at styrte Dynastiet. Sønnen blev efter faa Dages Forløb dømt og henrettet, hvorimod Hertugen af Norfolk reddedes ved Non- gens Død. Under Edvard den sjette blev han dog fiddende i Tower; efter Marias Tronbestigelse blev han løsladt, fik fine Godser og Embeder tilbage og opnaaede stor Indflydelse.- Hans Sønne- søn Thomas Howard, Søn af den henrettede Greve af Surrey, f. 1536, d. 1572, stod i høi Gunst hos Dronning Elisabeth, men besluttede at optræde som Frier til Maria Stuart og satte sig derfor i Forbindelse saavel med denne som med Baven, Kongen af Spanien og Hertugen af Alba for at udvirke hendes Frigivelse af Fængslet. Da dette var blevet bekjendt gjennem Murray, stille- des han for en Peerstommission, dømtes til Døden og heurettedes. Titelen Hertug af Norfolk blev nu inddragen, hvorfor den Henrettedes Efterfom- mere kaldte sig Grever af Arundel; 1644 fik den henrettede Hertugs Sønnesøn, Thomas Howard, Titelen igjen. Slægten havde dog i lang Tid ingen politist Betydning, idet den var udelukket fra at tage aftiv Del i det offentlige Liv, fordi den holdt fast ved den katholste Konfession. Et Medlem af Familien, Charles Howard, f. 1742, gif 1780 over til den reformerte Kirke og fik derved Ret til at indtræde i Underhuset, hvori han indvalgtes. Han bekjæmpede saavel her som i Overhuset North og Pitt, men nød paa Grund af fit uregelmæssige Levnet ifte stor Anseelse. Da han døde 1815 uden legitime Arvinger, gif Slæg- tens Godser og Værdigheder over til en fjernere Slægtning, Bernard Edward Howard, f. 1765, d. 1842; han var den første katholste Peer, som efter Emancipationsbillen 1829 tog Sæde i Over- huset. Hans Søn Henry Charles Howard, f. 1791, d. 1856, blev 1832 Medlem af Under- huset og ophøiedes endnu medens Faderen levede til Beer som Lord Maltravers. Han sluttede fig med Iver til Whigpartiet, optraadte med Be stemthed mod Pavens Forsøg paa at gjenvinde fin Magt i England og gif selv over til den protestantiske Kirke, hvorimod hans Sønner saa- velsom hans Sønnesøn Henry Fitzalan ward, f. 1847, som nu bærer Titel af Hertug af Norfolt, blev den katholste Kirke tro. 0- Norge, Kongerige i det nordvestlige Europa, udgjør den vestligste Del af den skandinaviste Halvo. Det ligger mellem 57° 57' 45" og 71° 11' 40" n. B. og mellem 22° og 49° p. 2. og grændser med sin nordligste Del i Øst til Rus- land, længere mod Syd ligeledes i Øst til Sverige og omgives forresten paa alle Kanter af Hav: i Nord og Nordvest af Nordishavet, i Vest af Atlanter- havet og Nordsjøen og i Syd af Skagerak. Flade- indholdet er 318,195 km². 1) (5,744 geografiste eller 2,495 norste kvadratmil), og Folkemæng 1) Alle Størrelser betegnes ber og i den følgende Del af Bertet efter bet metriste System (fe Art. Meter, Sibe 472).
