Nord Kaperkaptein i svensk Tjeneste og gjorde 1717 et mislykket Forsøg paa at fange og bortføre den daværende danske Kronprins (senere Kristian den sjette). Fra 1726 til fint Død sad han som danst Statsfange i Citadellet Fredrikshavn; flere Gange brød han ud og fom engang endog til Ham burg, men blev anholdt og sendt tilbage, hvor- efter han i over 15 Aar (1727-42) sad inde- sperret i et Bur. Nord, den Himmelegn, som for vor Halvkugle ligger til samme kant som den Himmelpol, der er over Horizonten. Nordpolen er enten Jordens eller den tilsyneladende Himmel- hvelvings. Jordens Nordpol er det Punkt paa den nordlige halvfugle, hvor den tænkte Jordare ender. Himlens Nordpol er det Punkt, hvor den fra Nordpolen af forlængede Jordare stjærer Himmelfuglen. Nord, Le (udt. Lo Naar), Departement i det nordlige Frankrige, mellem Belgien, Nordsjøen samt Departementerne Pas de Calais, Somme og Aisne, 100% Kv.mil stort, med ca. 1 Mill. Indb. Landskabet er for det meste fladt med enfelte Baffepartier; Agerbruget er Hovednærings- vei, hvorhos der ogjaa drives betydelige Jern- og Stenfulsgruber. Industrien staar paa et særdeles høit Trin; den producerer vævede Sager, Roe- suffer, Olie, Glas, Metalvarer m. m. Hoved- stad Lille (f. d.). Nordalbingien, i Middelalderen den Del af Tyskland, som laa nordenfor Elben. Beboerne faldtes Nordalbinger. Nordamerika, se Amerika. Nordamerikanske Fristater, se Forenede Stater. Nordamerikansk Literatur, se under Eng- land, 1 Bd., Side 447. Nordberg, Göran, ſvenſt Preſt og Historie ffriver, f. 1677, d. 1744, fulgte i Marene 1703 -09 med den svenske Armé og kom efter Slaget ved Pultava i russist Fangenstab, hvoraf han først blev udløft 1715. Derpaa var han til 1717 Karl den tolvtes Skriftefader. Under Friheds- tiden" deltog han ivrig i Rigsdagens Forhand linger og blev tilsidst Sogneprest for Klara Me- nighed i Stockholm. Han er mest bekjendt ved fin,,Karl XII historia" (1740), udgivet vaa Rigsdagens Opfordring; det er trods adskillige Mangler en af de vigtigste kilder til den berømte Konges Historie. Norddalen, Prestegjeld paa Søndmøre, Roms- tals Amt. Nordenberg, Bengt, bekjendt svenst Maler, f. 1822 i Blekinge som Søn af en fattig Hus mand, ffulde først studere, men maatte allerede efter fort Tids Forløb opgive denne Bane og levede nu flere Aar som Gjetergut, indtil han tom i Malerlære og efter en lang og streng Lære- tid blev Malersvend. Da han havde sparet fig nogle Penge sammen, git han til Stockholm og indtraadte som Elev ved Akademiet. 1851 reifte han til Düsseldorf, hvor han senere har opholdt fig. Stjønt han aldrig var Elev af Tidemand, har hans Kunstretning dog meget tilfælles med dennes. Lige som den norste Kunstner, fremstiller Nordenberg med Forkjærlighed Scener af fit Fædrelands Folkeliv, som han behandler med god og sand Karakteristit, om end ofte lidt idealiseret og pudset. I fine 609 Nordenskiöld bedste Arbeider viser han sig som en dygtig Kolo- rist. Af hans Billeder kan nævnes „Den sidste Reise", "Læser, som forstyrrer Glæden i en Gilde- ftue" samt Tiendemøde i Skåne". Mange af hans Arbeider findes i Tyskland, hvor hans kunst er meget yndet. Nordenflycht, Hedvig Charlotte, svensk Digter inde, f. 1718, d. 1763, fit en lærd Opdragelse og blev 16 Aar gammel efter Faderens Bestemmelse forlovet med en Mand, der havde havt ftor Jud- flydelse paa hendes Aandsudvikling, men for hvis ydre hun nærede stor Modbydelighed. Efter 3 Aare Forløb døde han, og hun ægtede nu en ung Prest Fabricius, med hvem hun levede i et særdeles lykkeligt gteskab, som dog kun varede faa Maaneder. Ved hans Død blev hun af Sorg heftig sng; efter at være fommen sig igjen bo- satte hun sig paa et lidet Landsted i Nærheden af Stockholm og udgav 1743 en Samling elegiste Digte under Titelen,,Den sörjande turturdufvan", som først vakte Opmærksomheden for hendes Begavelse. Efter nogen Tids Forløb flyttede hun ind til Hovedstaden igjen, hvor hun i sit Hus samlede en Kreds af unge Digtere og Forfattere, som dannede et literært Samfund, hvori hun selv var Sjelen. De poetiste Arbeider, som strev fig fra denne Kreds, blev udgivne i flere Samlinger. Selv udgav Fru Nordenflycht foruden flere andre Strifter det politiske Aarsskrift,,Qvinligt tanke- spel af en herdinna i Norden", der udkom i Marene 1744-50. Under Indflydelsen af en ulykkelig Kjærlighed til den sytten Aar yngre J. Fischerström forlod hun 1761 Stockholm, for stedse at kunne leve i hans Nærhed; hendes Død for- aarfagedes ved et heftigt udbrud af Stinsyge. Hendes udvalgte Arbeider blev 1774 udgivne af Fischerström. Af hendes Digte er flere, især de erotiske, udmærkede ved en varm og inderlig Fo- lelse, men lider under en endnu lidet uddannet Sprogform. - Nordenskiöld, en svensk-finst Slægt, som ad- ledes 1751. Otto Henrit Nordenskiöld, f. 1747, b. 1832, udmærkede fig under den ame rikanske Frihedskrig som Officer i den franske Flaade og deltog 1788-90 i Krigen med Rus- land; efter Træfningen ved Hogland blev han Kontreadmiral og senere Viceadmiral. Hans Brodersøn Nils Gustav Nordenskiöld, f. 1792, d. 1866, studerede Kemi og Mineralogi, teg 1817 Bergeramen og blev 1818 Bergme- ster i Finland. 1823 blev han Overintendant ved Bergvæsenet og indlagde sig i denne Stil- ling stor fortjeneste saavel ved at ophjelpe Bergverksdriften som af Landets geologiske Under- søgelse. Han gjorde sig som Videnskabsmand bekjendt ved at opdage og bestemme en Rafte nye Mineralier og fremsatte et originalt, femist atomiftift Mineralsystem samt en Theori for de erratiste Fænomener. -Hans Søn Nils Adolf Erif Nordenskiöld, f. 1832, er bleven en af den nyere Tids mest berømte Opdagelsesrei- sende. Han lagde sig ligesom Faderen efter Mi- neralogien og understøttede ham ved hans Ar- beider samt ledsagede ham paa hans videnskabe lige Reifer. 1857 tog han den fyfift-mathematiste Doktorgrad ved Universitetet i Helsingfors og gif derpaa til Stockholm, hvor han Aaret efter fit Ansættelse som Professor og Intendant ved de 39
