- Nikeforos Nikeforos, Navn paa flere græfte Historiestri vere i Middelalderen. Rifeforos, Patriark af Konstantinopel, f. 758, d. 828, forfattede en -Chronologia compendiaria" og et Breviarium historicum. Niteforos Bryennios fra Makedonien, d. 1137, ffrev det fomneniffe Dus's Historie, der fuldførtes af hans lærde Hustru Anna Komnena, men hvoraf fun 4 Bøger er op- bevarede til vor Tid. Nikeforos Blemmi des, Patriark af Konstantinopel i den første halv- del af det 13de Aarh., har efterladt fig to geografiffe Strifter. Niteforos Gregoras, Patriark af Konstantinopel i det 14de Aarh., forfattede en "Byzantinst Historie" i 36 Bøger, hvoraf længe fum 24 var bekjendte; de 12 øvrige offentliggjor des af J. Beffer 1855. - Niketas Akominatus, ogsaa faldt honi ares, byzantinst Historieskriver, uddannede sig i Konstantinopel, beflædte derpaa flere Embeder og flygtede efter Konstantinopels Erobring til Nikaa, hvor han døde ca. 1206. Han har skrevet de græfte Keiseres Historie i 21 Bøger, som danner en Fortsættelse af Zonaras Bert og omfatter Tidsrummet 1117-1203. Niketas Eugenianos, graft Digter i det 12te Aarh., strev et længere Digt om Kharifles's og Drosillas Kjærlighedseventyr. Nikias, athenienfist Statsmand og Feltherre, levede og virkede paa den peloponnesiske Krigs Tid. Han var Lederen for det tonservative Parti og viste som Feltherre stor Dygtighed, om han end ofte manglede Beslutsomhed under fritiske Om standigheder. Efter det for Athenienserne uhel dige Slag ved Amfipolis 421 fit Nifias en Fred paa 50 Aar istand med Sparta paa Betingelife, at alt sfulde være som før krigen. Imidlertid blev Freden snart brudt. "Alfibiades overtalte fine Landsmænd til et Felttog mod Sicilien; Nifias fraraadede dette, men gif senere ind vaa at del tage i Expeditionen. Efter Alfibiades's Flugt vandt han en Seier ved Syrakus og var nær ved at indtage Byen; men en peloponnefift Flaade fom den til hjelp og slog 413 den athenienfiste Flaade, hvis Mandskab dels blev dræbt, dels taget til Fange. Nifias blev henrettet. Nikkel (Ni) findes i Naturen hovedsageligt bundet til Svovl og Arsén; i Norge er den vig- tigste Niffelerts Magnetkis. Dette Mineral, der bestaar af Svovl og Jern (Fer Ss), indeholder nemlig undertiden nogle faa Procent Riffel (ofte med lidt Kobolt). Ved forskjellige Rostninger og Smelt- ningsprocesser overføres Magnetfisen til saakaldet Nikkelsten, der er Svovlforbindelser af Jern (Kobber) og Niffel, meu langt rigere vaa fidft- nævnte Metal end den oprindelige Erts. Heraf fan da selve bet metalliste Riffel erholdes. Dette er hvidt, med et svagt gulagtigt Stjar, temmelig haardt, meget ftrætteligt og istand til at modtage en smuk Politur; det smelter vanskelig og har en specifik Begt af 8.97. Med Hensyn til Magnetisme forholder det fig som Jern. Indtil over Midten af dette Aarh. fandt Niffel næsten ingen anden Anvendelse end til Fremstilling af Nysølv; i den senere Tid produceres det i meget store Mængder og benyttes i flere Lande til Mynter (Stille mynt); dets vigtigste Anvendelse er dog nu til galvanist Fornitling af allehaande Metalarbeider, navnlig af Jern og Staal. Disse faar derved et 599 Nikolaus smukt, sølvlignende Overtræf, som beskytter mod Rust, holder sig fortræffelig i Luften og sent slides af. Nikobarerne, paa Malajisk Pulo-Sambiang, en Gruppe af syv større og tolv mindre Øer i den sydøstlige Del af den Bengalste Bugt, mellem Andamangerne og Sumatra. De deles i to bed Sombrerofanalen adskilte mindre Grupper og har et samlet Fladeindhold af 34 Kv.mil. Den syd- lige Gruppes Der er de største og stærkt bjerg- fulde; de nordlige er mindre og fladere. Klimatet er tropist, om end Varmen dæmpes af Havvin- dene og den stærke Regn. Befolkningen, som hører til den malajiffe Race, teller ca. 5,000 Mennesker, der staar paa et meget lavt Kultur- trin. Dernes Hovedproduft er Kokosnødder. De fleste Forsøg fra europaist Side paa at kolonisere Nitobarerne er strandede paa det usunde Klima; Danskerne gjorde 1770 og 1846 Kolonisations- forsøg, men opgav Zerne 1848, hvorefter Eng- lænderne 1869 tog dem i Besiddelse. Nikodemus, en Farisæer, der var Medlem af Synedriet eller det høie Raad i Jerusalem, søgte Jesus som en Lærer, der var kommen fra Gud. Af Frygt for de Nidkjære fom han til Jesus om Natten (Joh. 3, 1 og 2); senere, efter Korsfæstel- sen, bragte han aabenlyst Myrrha og Aloe til Jesu Begravelse (Joh. 19, 39). Nikola (Nikita) den første, Petrovitsch Nje- gusch. Fyrste af Montenegro, f. 1841, efterfulgte 1860 den myrdede Fyrst Danilo i Regjeringen. 1861 deltog han med fine Tropper med ftor Tapperhed i den krig, som udbrød ved Opstanden i Herze gowina. Efter Fredsslutningen arbeidede han ivrig for at indføre moderne Reformer i fit Land, idet han især sørgede for Kommunikationerne, Stolevæsenet og Arméens Organisation. Om hans Deltagelse i Krigen mod Tyrfiet 1876 og Resultaterne deraf, se Art. Montenegro. - Nikolaiter, Navn paa en Seft, som skal have været udbredt i Syrien og Lilleaften i det 1ste Aarh., og som nævnes i Johannes's Aabenbaring. Man fjender forøvrigt lidet til den. Efterat Coli- batet var blevet paabudt i den romerske kirke, faldte man de Brester, som ikke vilde stille sig ved fine Hustruer, nifolaitiste Kjættere. Nav- net Nikolaiter har senere ogsaa været brugt om en fra den husfitiske Bevægelse udgaaet Seft i Bøhmen i det 15de Aarh. og om en theosofist Seft i England i det 16de Aarh., hvis Tilhæn gere sfulde udgjøre en eneste stor, ved indbyrdes kjærlighed forbunden Familie; den undertryktes 1580 ved et strengt Editt af Dronning Elisabeth. Nikolajev, By i Guvernementet Kherson i det sydlige Rusland, nordvest for Kherson, ved Floden Bug, med 83,000 Jndb., Krigs- og Handelshavn, Stibsverfter og Kajerner, er Hoved. station for Flaaden i det Sorte Hav. Byen er smukt bebygget og stærft befæftet, har 12 Kirker, 2 Synagoger, en Artilleriskole, Styrmands, Lods- og Skibsbygningsskoler, 3 Bibliotheker, et hydro- grafist Kartdepot m. m. Klimatet er særdeles mildt og sundt. Indbyggerne driver udstraft Handel og livlig Industri. I nærheden findes Ruiner af den gamle milefiffe By Olbia eller Olbiopolis. Nikolaus, en af den græfte Kirkes fornemfte Helgener, Bistop i Myra i Lilleasien, sattes under
