Niello 1849 blev han under Expeditionen til Rom Ge- neralstabschef hos General Vaillant og bragte efter Noms Indtagelse dets Nøgler til Paven i Gaëta. 1850 ansattes han i krigsministeriet, blev 1852 Medlem af Statsraadet og 1853 Dis vifionsgeneral. Under Krimkrigen gif han til Under Krimkrigen gif han til Østersjøen og ledede Bomarsunds Beleiring; 1855 sendtes han til Krim og forestod efter General Bizots Død Beleiringen af Sebastopol indtil dets Indtagelse. 1857 blev han Senator. Under det italienske Felttog 1859 deltog han med Udmærkelse i Slagene ved Magenta og Solferino og blev Marstal. 1867 blev han krigsminister, i hvilken Stilling han med Iver paabegyndte en Reorga- nisation af Arméen, hvilken han dog ved sin Død iffe havde opnaaet helt at gjennemføre. Niello, ital., en egen Slags sort Emali; ogfaa en særegen Metalteknit, som bestaar deri, at Arbeider af Metal (især Sølv) forsynes med graverede Ornamenter, der fyldes med sort Emalj for at træde fraftigere frem. Denne Teknik var især udbredt i Middelalderen; i den nyere Tid har man ifte uden Held forsøgt at gjenoplive den. Nielloarbeidet ledede til Opfindelsen af Kob- berſtifferkunsten (f. d.). 596 Niels, danst Konge i det 12te Aarh., Søn af Sven Estridsson, fom paa Tronen 1104. Han var en svag og uduelig Fyrste, men hans Regie- ring støttedes fraftig af hans ædle Brodersøn Knut Lavard. Da denne var bleven dræbt af Kongens Sen Magnus, udbrød der en Borgerkrig, idet Erif Emun stillede sig i Spidsen for den Myrde- des Tilhængere og lod sig udraabe til Konge. Efter Slaget ved Fodvig maatte Niels flygte og begav sig til Slesvig, hvor han blev dræbt af Gildebrødrene 1134. Han var første Gang gift med den norske Konge Magnus Barfods Enke Margrete. Niels den hellige, Søn af den danske Konge Knut den femte, var bekjendt for fit strenge og fromme Levnet; ved hans Grav ſkulde der efter Sagnet være steet Jertegn, og han blev derfor 80 Aar efter fin Død kanoniseret 1260. Niels Ebbeson til Norreris, dansk Adelsmand fra Jylland, er bekjendt som fit Fædrelands Befrier fra Grev Gerts, den fullede Greves" Tyranni. I Slutningen af Kristofer den andens Regjering havde Holstenerne begyndt at tilrive sig de danske Provinser, som efter Kongens Død næsten alle kom i deres Besiddelse, og Grev Geert udøvede et ntaaleligt Tyranni. Niels Ebbeson, som des- uden skal have havt en personlig Fornærmelse at hevne, besluttede at gjøre Ende paa dette Uvæsen og trængte Natten til 1fte April 1340 med halv- hundre Mand ind i Randers, hvor Greven laa med 4,000 Mand. Han opsøgte Greven i hans Soveværelse, dræbte ham og afkastede derpaa Broen over Gudenaa efter fig. 2den Mai 1. A. adsplittede og dræbte han en Flof Holstenere, som holdt paa at opføre en Befæstning ved Stjernaa; derpaa beleirede han Standerborg, hvor han faldt i Novbr. 1340 (effer 1342). Nielsen, Johan Peter Ludvig, Skuespiller ved Kristiania Theater, f. i Kjøbenhavn 1808, reifte efter nogle Aars Studier og Øvelse paa private Theatre i Danmark til Norge og debuterede paa Bergens Theater 1ste Septbr. 1830 som Stig Anderssøn i Tragedien Niels Ebbesøn". Efter Nielsen 3 Mars Birksomhed i Bergen var han 1833-34 engageret i Trondhjem og debuterede derefter paa Kristiania Theater 8de Septbr. 1834 som Phili- bert junior i Brødrene Philibert". Siden den Tid har han været knyttet til Kristiania Theater, hvis Senior han nu i længere Tid har været; endnu (1883) virker han med usvækkede Kræfter i fin Kunsts Tjeneste. Nielsen er en intelligent og samvittighedsfuld Kunstner, som navnlig i Karak térroller, saavel tomiste som alvorlige, ofte har præsteret noget ganske fortrinligt. At indgaa paa en Opregning af hans Roller, hvis Antal er over- ordentlig stort, vilde føre for langt; dog bør følgende nævnes: Troels Korfitz i Barselstuen", Goldfinch Silky i Veien til Ødelæggelse", Moses i „Bagtalelsens Stole", Markien i Emigranten og hans Datter", Oldfur og Vielgeschrei i „Den Stundesløse", Salomon i Kong Salomon og Jørgen Hattemager", Aldobrandini i „Statsmand og Borger", Sortebroder Knud i „Axel og Val- borg", Thorberg i „En Aften paa Gidste", Bisp Nikolas i Kongsemnerne", Korfizz i Fruentim- merftolen", Geronte i „Scapins Stalfeftyffer", Knor i Maria Stuart i Skotland" og Peponet i „Stiffelige Folf". " Nielsen, Karsten Tant, f. 1818 i Kristiania, blev 1837 Marineofficér og udnævntes 1855 til Direktør for de norste Statstelegrafer, som han senere har bestyret med stor Dygtighed og hvis hele Organisation han har ledet. Nielsen, Nikolai Peter, fremragende danst Skuespiller, f. 1795, d. 1860, blev 1811 Artilleri- Iøitnant, men udtraadte 1820 af Arméen og debu- terede paa Kjøbenhavns kgl. Theater som Arel i hlenschlägers Arel og Valborg". Han fik snart et omfangsrigt Repertoire blandt Tragediens Helte og Elfferroller, i hvilke han gjorde fortrin- fig Fyldest ved sit fraftige og mandig følelsesfulde Spil jaaveljom ved sit udmærkede Organ og sin stjønne Diftion. Senere gik han over til det ældre Rollefag, i hvilket han ogsaa sfabte en Række fortrinlige Figurer. Foruden i Danmark optraadte han ogsaa i Norge og Sverige, overalt med det samme Bifald. 1829 blev han Instruktør ved det fgl. Theater og senere titulær Professor. 1854-56 traf han sig paa Grund af Sngelighed tilbage fra Scenen, til hvilken han forøvrigt var knyttet indtil fin Dod. Hans anden Hustru, Anna Helene Dorothea Werschall, f. Brenge, f. 1803, d. 1856, ægtede 1823 Koncert mester Werschall, efter hvis Død hun 1834 blev gift med Nielsen. 1821 debuterede hun paa det fgl. Theater og spillede i en Rætte af Aar Tra- gediens og komediens Elskerinderoller med en poetist og sjelfuld Opfatning, hvis Lige sjelden er fet paa den danske Scene. Ligesom sin Mand gif hun senere med samme held over til det aldre Rollefag. Nielsen, Rasmus, bekjendt dansk Filosof, f. 1809, er Søn af en Husmand i Nærheden af Middelfart og blev 1832 Student. 1837 tog han med Ud- mærkelse theologist Embedsexamen og 1840 den theologiste Licentiatgrad, hvorefter han som Privat- docent begyndte at holde theologiste Forelæsnin ger. 1841 blev han udnævnt til Professor i Filosofi ved Kjøbenhavns Universitet, hvilken Stil- ling han senere har indehavt. Han var, da han tiltraadte fit Embede, en ivrig Hegelianer og Til-
