Newport 591 Hovedarmen af Mississippi, 22 Mil fra dens | Munding, med 216,000 Jubb. Byen er regel mæssig og smuft bebygget, men har iffe mange arkitektoniske Pragtverker. Der findes 142 Kirker, hvoraf 38 fatholste, et Universitet, flere høiere Stoler og lærde Selskaber m. m. Klimatet er som Følge af den fumpede Omegn yderst ujundt, ibet den gule Feber, Tofus og Kolera meget hyp pig herjer blandt Byens Indbyggere. Trods dette er New-Orleans naft New-York de Forenede Staters vigtigste Handelsstad, idet Omsætningen af Bomuld og Suffer er af stor Udstrækning. Industrien er derimod af mindre Betydning. Historist bekjendt er New-Orleans ved den Seier, som General Jadson her vandt over Englænderne 8de Januar 1815. Newport (udt. Njuport), By i det engelske Grevstab Monmouth, ved Floden Üst, med 27,000 Indb., store Jerngruber og Udførsel af Jern og Stentul. Newport, Hovedstad paa den engelste Wight, med 8,000 Indb. I nærheden, paa Carisbrooke Castle, sad Karl den første fangen. Newport, By i den amerikanste Stat Rhode- Jsland, ved Narragansetbugten, med 15,700 Jndb., har en udmærket Havn og betydelig Handel. Newport, By i den nordamerikanste Stat Kentucky, ved Floden Ohio, med 20,400 Judb., et Arsenal og Jernstøberier. Newstead Abbey (udt. Njusted 2Ebbi), et Gods, tidligere Abbedi, i det engelske Grevstab Nottingham, tilhører Familien Byron; her lig- ger Digteren Lord Byron begraven. Newton (udt. Njut'n), Sir Isaac, berømt engelst Mathematiker og Fysifer, f. 1642, d. 1727, studerede ved Cambridges Universitet Mathematit under Barrow og gjorde allerede i fin Studenter- tid vigtige mathematiste Opdagelser, som han dog foreløbig ifte publicerede. 1665 blev han ved Bestens Udbrud nødt til at forlade Cambridge og tilbragte nu en Tid paa fin Moders Eiendom i Woolsthorpe. Her skal han ved at se et Eble falde af Træet først være bleven ledet hen paa Tanken om Tyngdekraften (s. d.). Ved at sætte denne Taufe i Forbindelse med den tredie Kep- lerffe Lov kom han til den Slutning, at Kraften af Solens Tiltrækning stod i omvendt Forhold til Kvadratet af Afstanden. 1666 begyndte New- ton at bestjeftige sig med Undersøgelser af Sol lyset og gjorde den Opdagelse, at dettes forstjel- lige Farver funde stilles fra hverandre ved hjelp af et Prisme. 1669 efterfulgte han fin Lærer Barrow som Professor i Mathematit i Cambridge. Iffe længe efter fuldendte han fine allerede 1668 paabegyndte Undersøgelser over Speilteleskopet og vafte derved det londonske Videnskabsselskabs Op- mærksomhed; han forærede Selskabet et af ham selv forfærdiget, 40 Gange forstørrende Teleskop og blev 1672 dets Medlem. I dets Møder fore lagde han en Del af fine Undersøgelser over Lyset og fom derved i en videnskabelig Strid med Hooke. 1679 foreslog han, ledet dertil ved den Beretning, han havde at aflægge over en astronomist Under føgelse, at paavise Jordens Bevægelse ved direkte Experimenter med den Afvigelse fra den lodrette Retning, som frit faldende Legemer viser. Da Franskmanden Picard senere havde maalt en Me- ridiangrad og paa denne Maaling grundet en New-York nøiere Bestemmelse af Jordradiens Længde, gav dette Newton Anledning til at paavije, at Maa- nens Bevægelse nøie stemte med den af ham op- dagede Tyngdelov. 1684 havde han fuldendt fin Tractatus de motu", som danner de to første Bøger af hans Verk Philosophiae naturalis principia mathematica" (1687). J Mellemtiden havde Newton ogfaa faaet Anledning til at spille en politist Rolle; han var nemlig 1688 og 1689 Uni- versitetet Cambridges Repræsentant i Parlamentet, hvor han tiltrak sig Grev Halifax's Opmærksom- hed; Greven foranledigede hans iffe længe efter paafølgende Ansættelse i Finansministeriet faavel- som hans Udnævnelse til Myntguardein 1696 og Myntmester 1699. Ved den da paagaaende Mynt- reform gjorde Newton store Tjenester; han for. anledigedes derved til at inddrage Kemien i Rat- ken af de Videnskaber, han bestjeftigede sig med, men mistede fort efter ved en Ildebrand fit Laboratorium med de dertil hørende vigtige An- tegnelser. 1701 valgtes han atter til Universitetets Repræsentant i Underhuset og 1703 til Præsident i Londons Videnskabsselskab. 1704 offentliggjorde han Optics, or a treatise of the reflections, refractions, inflections and colours of light", en Redegjørelse for Resultaterne af hans optifte Un- dersøgelser. Af hans øvrige Verker og Ashand- linger maa her nævnes De quadratura curva- rum", Enumeratio linearum tertii ordinis", Arithmetica universalis (1707), Methodus differentialis" og Analysis per aequationes numero terminorum infinitas" (1711), som alle er af mathematist Indhold. Newton gjorde nem- lig ogsaa i Mathematiken, som i næsten enhver Videnskab, han behandlede, Epoke. Særlig er hans Navn i saa henseende udødeligt ved Opfindelsen af Infinitesimalregningen (s. d. samt Art. Differential og Integralregning). 1705 opstod der en Strid om, hvem der egentlig havde Eren for denne Opfindelse, han eller Leibniz. Angaaende Grunden til denne Strid er den nu gjængse Mening, at saavel New- ton som Leibniz fan tillægges Eren for Opfin- delsen, ganfte uafhængige af hinanden. Foruden med Mathematik, Fysik, Astronomi og Kemi be- stjeftigede Newton fig ogsaa med Kronologi og berigede denne Bidenskab med starpsindige Under- søgelser. Selv Theologien var ham ifte fremmed; ogsaa her finder man hans vanlige Starpfindig- hed, især ved Textkritik. Man ved, at han alle- rede omkring 1690 bestjeftigede sig med saadanne Ting, men ingen af hans theologiffe Skrifter udkom før efter hans Dod. - Newtons Marmor. statue er reist i Trinity College i Cambridge; hans Lig er bifat i Westminster-Abbediet. Hans Strifter er gjentagne Gange udgivne samlede, saaledes af Horsley (5 Bd., 1779-85) og Lesueur og Jacquier (3 Bd., 1730-42). Newton, By i den nordamerikanske Stat Massachusetts, med 17,000 Jndb. New-York (udt. Njujork), en af de Forenede Stater i Nordamerika, begrændjes i Nord af Ka- nada, Laurensfloden og Ontariosjøen, it af Connecticut, Massachusetts og Vermont, i Syd af Pennsylvanien, New-Jersey og Atlanterhavet og i Vest af Niagarafloden og Eriesjøen, er 2,155 Kv.mil stor og har 5,082,900 Jndb. Landet er i Øst bjergfuldt og opfyldt af Fortsættelser af Alleghanybjergene, hvorimod det i Vest er fladt,
