Newfoundland 590 New-Orleans New Haven (udt. Njuhævn), By i den nord- amerikanste Stat Connecticut, ved en Bugt af Long-Islandsundet, med 62,900 Jndb., god Havn og en bekjendt Hoistole (Yale-Colleges), var tid- ligere afverlende med Hartford Statens Hovedstad indtil 1875. Newfoundland (udt. Njufaundland), en Eng- land tilhørende og koloni ved Nordostkysten af Nordamerifa, i Øst for Laurensbugten, udgiør ſammen med Anticofti og en Del af Labrador, et eget Guvernement i Britist Nordamerika, er ca. 1,900 Kv.mil stort, med 180,000 Jndb. (1881). Kysterne er stærkt indskaarne af Havet og i Regelen New-Jersey, en af de amerikanste Forenede fteile og kløftede, undtagen paa Vestsiden, hvor der Stater, mellem New-York i Nord, Hudsonfloden findes mere jevne Kyststrækninger. Indlandet er og Atlanterhavet i Øst, Atlanterhavet i Syd og temmelig høit og ujevnt og opfyldt af Siser, Pennsylvanien og Delaware i Vest, 381 kv.mil Elve og Myrstrækninger. Klimatet er fjøligt og stor, med 1,131,100 Jndb. Landet er i Nord bjerg- meget omverlende, men sundt. Dyrkbar Jord fuldt, længere mod Syd battet og nærmest Sy- findes fun i meget liden Udstrækning, og Ager- ften fladt; Kysten har fun faa Indstjæringer og brug og Kvægavl er derfor af liden Betydning. Havne. Jordbunden er ifte af bedste Slags, men Af Stov findes i det indre god Forsyning. Den Jordbrug og kvægavl er dog Hovednæringsveiene; vigtigste Næringsvei er de uhyre Torskefiskerier, derhos er Bergverks- og Skovdriften af Vigtig- som aarlig foregaar ved kysterne og paa de om hed, ligesaa Industrien, hvorimod Handel og liggende Baufer, og hvori flere europæiste Natio. Stibsfart er af mindre Betydning. - 1623 fom ner deltager med talrige Fartpier. - Newfoundland de første Kolonister, Hollændere, til New-Jersey; opdagedes først af Italieneren Giovanni Caboto og efter dem kom Svenster og Englændere, hvilke hans Søn Sebastian og toges 1583 i Besiddelse af sidste fra 1664 var i Besiddelse af Landet. 1776 Englænderne. Ved Slutningen af det 16de Aarh. gav New-Jersen sig en egen Konstitution og an- fatte Franskmændene sig fast vaa Den, hvilket gav tog 1787 Unionens Forfatning. Til Kongressen Anledning til stadige Stridigheder. 1713 tilfaldt fender Staten 2 Senatorer og 7 Repræsentanter. Newfoundland ved Freden i Utrecht udelukkende | Den betydeligfte By er Newark (s. d.). England; men Stridighederne vedvarede, da Fransk- mændene havde forbeholdt sig Ret til at deltage i Fisterierne; den samme Ret indrømmedes 1783 ved Pariserfreden ogsaa Nordamerikanerne. Den har imidlertid senere stedse været i Englands Be- fiddelse. Den styres af en engelsk Guvernør, som ogfaa er Chef for Koloniens Tropper; ved hans Side staar et Raad paa syv Medlemmer. Den lovgivende Forsamling beftaar af et Senat paa 15 Medlemmer, som udnævnes af den engelske Re- gjering eller Guvernøren, og et Repræsentanthus paa 31 Medlemmer, som vælges af Folket. Kolo- niens Indtægter var 1880 205,000 Pd. St., Udgif terne 230,000 Pd. St.; Statsgjelden var 302,000 Pd. St. Hovedstaden er St. John (f. d.). Newgate (udt. Njugat), Kriminalfængslet i London. New-London, By i den nordamerikanske Stat Connecticut, med 11,800 Jndb. Newman (udt. Njumen), John Henry, engelsk Geistlig, f. 1801, blev 1828 Prest og sluttede sig noie til Pusey (1. d.). Da dennes Tilhængere i stor Maalestok begyndte at gaa over til Katholi- cismen, udtraadte ogsaa Newman 1845 af den evangeliffe Kirke og indtraadte i Rom i Oratori- anernes Orden. 1853 blev han Rektor for det nygrundede fatholste Universitet i Dublin og over- tog 1859 Ledelsen af en Opdragelsesanstalt for den fatholste Adel i Edgbaston ved Birmingham. 1879 udnævntes han til Kardinal. Newmarket (udt. Njumærkt), By i det en- gelste Grevstab Cambridge, med 5,000 Indb., be- fjendt af de store Hestevæddeløb, som her aarlig. finder Sted i April, Juli og Oftober. New Hampshire (udt. Nju Hæmpjjir), en New-Meriko, Territorium i de Forenede af Nordamerikas Forenede Stater, begrændset i Stater, grændser mod Nord til Colorado, mod Øst Nord af Kanada, ist af Maine, i Sydost af til Indianerterritoriet og Texas, mod Syd til Atlanterhavet, i Syd af Massachusetts og i Vest af Mexiko og mod Vest til Arizona. Størrelsen Vermont, hvorfra den stilles ved Floden Connec er 5,700 v.mil og Indbyggerantallet var 1880 ticut, 425 kv.mil stor, med 347,000 Jndb. 120,000. Landet gjennemstryges af Andesbjergene Kysten er for det meste lav og sandet med faa (Cordilleras), hvis Udløbere forgrener sig til begge Bugter og Havne; længere inde i Landet hæver Sider, og Landet bestaar saaledes for en væsent Terrænet sig, samtidig med at Jorden bliver bedre, lig Del af udstrakte Høilandsstepper, afbrudte og i Nord er Landet bjergfuldt. Af Floder er Af Floder er af Fieldkjæder, Aasrygge og Dale. Det er paa foruden Connecticut Merrimac den betydeligste. fine Steder rigt paa Stov, fornemmelig bestaaende De vigtigste Næringsveie er Agerbrug og Kvæg af Ceder og Eg; derimod er det fattigt paa avl, hvorhos Bergverksdriften paa Kobber og Jern Vand og har ikke en eneste seilbar Flod. Hoved- samt Industrien er af Betydning, ligesaa Stov floden er Rio del Norte. Klimatet er tempe- brug og Fifferi. De vigtigste Udførselsprodukter reret, men tørt og særdeles sundt. Jordbunden er Trælast, Fist, Kjød og Fleft, beste, Faar og er mager og fandig og giver selv paa de Steder, Botaste. Handelen er aftaget i de senere Aar.hvor kunstig Vanding anvendes, fun tarvelige Af- Den første Kolonisation af New-Hampshire fandt Sted 1623; 1679 blev Distriktet adskilt fra Mas- sachusetts og gjort til en egen Provins. 1778 antog New-Hampshire Unionsforfatningen. Til Kongressen sender Staten 2 Senatorer og 3 Repræsentanter. Den politiske Hovedstad er Con- cord (s. d.), den vigtigste Sjøhandelsstad Ports- mouth (f. d.) og den største By Manchester (f. d.). grøder; de fornemste Landbrugsprodukter er Mais, Hvede, Bønner og Tobak. Bergverksdriften er derimod betydelig og leverer Guld, Sølv, Kobber og Jern. Hovedstad Santa Fé (f. d.). - Mem-Merito toges i Slutningen af det 16de Aarh. i Besiddelse af Spanierne. 1850 indlem- medes det som Territorium i de Forenede Stater. New Orleans (udt. Nju-Marlins), Hoved-
stad i den nordamerikanske Stat Louisiana, ved
