Nervesystemet 585 Neslefamilien Nervecentret, og som ytrer sig som Bevægelse. Denne Reaktion eller Omsætning af Sanseindtryk til Bevægelse fter enten viltaarlig eller uviltaarlig, bevidst eller ubevidst. De bevidste, vilkaarlige Ytringer deraf er de sædvanlige Handlinger; de uvilkaarlige er dels reflektoriste, dels auto- matiste. Til de automatiske Virksomheder reg- ner man fortrinsvis Aandedrættet og Hjertebevæ gelserne samt Underlivs (Fordgielses-) organernes Bevægelser. Disse staar navnlig for Hjertets og Underlivsorganernes vedkommende under Ind- flydelsen af et eget Nervesystem, som er i Befid= delse af en vis Selvstændighed og danner en- flags Appendix til Hjerne- og Rygmarvsystemet; dette er det paa Ganglier rige sympatiske eller vegetative Nervesystem, som væsentlig er ud- bredt i Bryst- og Bughulen. Dette samme Sy- stem forsyner ogsaa alle Kjertler samt Karrenes Hud med Nerver." Enkelte af de for Livet vig- tigste Organer, saaledes hjertet, har et eiendom- meligt Gangliesystem og er derved paa en vis Maade uafhængige af Hjerne og Rygmarv. vernes femiste Bestanddele er af forskjellig Slags; den mere ydre del af de enkelte Nervetraade be- ftaar tildels af eiendommelige fedtagtige Stoffer, medens det inderste Parti (Arecylinderen) er af æggehvideagtig Beskaffenhed. Forplantelsen af Indtryk gjennem Nerverne foregaar med en Haftig- hed af 33 Meter i Sekundet. Ner- Nervus rerum gerendarum, lat., den Kraft, som driver Foretagender, sædvanlig Om strivning for Penge. Nervos, hvad der hører til Nerverne; nerve- de, ved hvilken en saadan Forandring hidtil ial fald iffe har ladet sig paavise. De første faldes materielle, de sidste dynamiske Nervesyg domme. Da der imidlertid ikke godt fan tænkes en sygelig Forandring af Nervevirksomheden uden tilsvarende abnorme anatomiste eller femiste Til stande i Nerverne, vil det rimeligvis i Fremtiden inffes at paavise saadanne Forandringer ogsaa for de Sygdommes vedkommende, under hvilke de hidtil ifte er blevne observerede. Efter ytrings- maaden fan man dele Nervesygdommene i saa- danne, hvorved Nervevirksomheden er svækket, og saadanne, hvorved den er sygelig overdreven. Da Nerverne dels er Følelses-, dels Bevægelsesnerver, faar man i det hele 4 Klasser: de, som karakteri jeres af hemmet Virksomhed i Bevægelsesnerverne (Lamhed), de, som medfører forhøiet Virksomhed i Bevægelsesnerverne (Krampe), de, hvorunder Følelsesnervernes Virksomhed er svæffet (Føles. løshed), og de, under hvilke de samme Nervers Virksomhed er sygelig anspendt (Hyperæftheft, Ner- vøsitet i den i daglig Tale brugelige Betydning af dette Ord). Nervesygdommenes Aarsager er af høist forstiellig Art, og Helbredelsesmaaderne maa naturligvis rette fig efter de enkelte Syg- domsarters Beskaffenhed. Ved den almindelige Hyperesthesi, den hyppigst forekommende Art af Nervesygdomme, er Midler, som i det hele virker styrkende paa Organismen, af gavnlig Virkning. Nervesystemet er Apparatet for Bevidstheds- livets tringer hos Dyrene og er eiendommeligt for disse; hos de allerlaveste paa Grændsen mel- lem Dyr og Planter staaende animalste Organis- mer savnes dog alt Nervesystem. Nerverne er udsvag, disponeret til Forstyrrelser i Nervesystemets bredte til ethvert i nogen Henseende aktivt Organ i det dyriske Legeme og mangler kun i de Bæv, hvis Forretning er en rent passiv, f. Ex. Epi- dermis, Haarene, Neglene o. lign. Systemets centrale Del er hjernen og den fra samme ud gaaende Rygmarv. Saavel fra Hjernen som fra Rygmarven udgaar talrige Nervetraade, og man fjelner derfor mellem Cerebral- og Spinalnerves systemet. De fra Hjernen (Bevidsthedslivets Sæde) udgaaende Nervestrenge udgjør hos Mennesket 12 Par, de fra Nygmarven udgaaende 31-32. Disse Strenge er omgivne af en Bindevævsskede og forgrener sig stedse videre, idet hver enkelt af de /1000-/100 Millimeter tytte Nervefibre ligger hver for sig, endende i de forskjellige Organers Substans med særegne Udvidelser. Antallet af de enkelte Nervetraade er ikke paa langt nær saa stort der, hvor den samlede Nervestreng gaar ud af Hjernen eller Rygmarven, som længere ude i For- greningerne; de enkelte Traade fløver fig ofte i flere Grene eller de ender i et libet fugleformet Legeme, Nerveknude eller Ganglie, der be- ftaar af et større eller mindre Antal af Nerve celler, og hvoraf der igjen ndgaar flere Nerve- traade. Disse Nerveceller udgjør Hjernens og Rygmarvens faakaldte graa Substans. Nerverne er efter sine Funktioner af to Slags, Følenerver (sensible Nerver) og Bevægelsesnerver (mo- toriste Nerver). De første leder Sanseindtryk af enhver Art til Nervecentret, hvor Individet der- ved bliver sig disse bevidst; til disse Nerver hører Syns-, Høre, Lugte-, Smags- og Følelsesnerverne. De motoriffe Nerver tjener til at forplante den Reaktion, som disse Indtryk fremkalder i Funktioner. Nesje eller Nesjar, tidligere Navn paa Brunlanæs i Jarlsberg og Laurvigs Amt, bekjendt ved det Sjøslag, hvori Olav den hellige 1016 her seirede over Sven Jarl. Neslefamilien (Urticaceae), Plantefamilie af de Kroneloses Orden, omfatter Urter med uanse- lige, grønagtige Blomster, som enten er énbo eller tvebo og har 4-5 Støvdragere. Frugten er en liden Nød. Bladene er forsynede med stive Haar. Herhen hører Humlen (f. d.) samt Nesleslægten (Urtica), der har 4delt Blomsterdække, og hvis Blade er forsynede med Brændhaar, d. v. s. Haar, hvis fine Spids ved Berøring afbræftes, hvor ved en skarp Vædske, som Haarene indeholder, flyder ind i Saaret og frembringer Blemmer og Svie. I Norge findes to Arter, Brændnesle (Urtica urens), som er énaarig, har frist-grønne, ovale, dybt sagtaktede Blade og Enboblomster, og Stornesle (U. dioica) med æg-hjerteformede, matgrønne Blade og Tveboblomster; den er fler- aarig. Disse indenlandske Arter kan foraarsage iffe ringe Smerte ved Berørelse, men den gaar snart over uden at efterlade skadelige Folger; flere Arter fra de varme Lande, navnlig Indien, fan frembringe særdeles stærke og smertelige Birk- ninger. Neslernes Bast er fintrevlet og seig og fan derfor bruges paa samme laade som Lin til Svinding og Bævning af fine Tøier; den ægte Netteldug forarbeidedes tidligere af Neslebaft, nu derimod anvendes dertil altid Bomuld. - To Neslearter, Urtica tenacissima og U. nivea, dyrkes i de senere Aar i meget stor udstrækning i Kina, men især i Indien. Det af disse tilberedte Spinde-
