Neerwinden ragende Kunstner. Især forstod han med Mesterskab at fremstille Band i Maanesfin samt Binterland- ffaber og natlige Ildebrande. Hans Søn Eglon Hendrit van der Neer, f. 1643, d. 1703, ud dannede sig under J. Vanloo og var en dygtig Fremstiller af Landskaber og historiske Scener. Han var v. d. Werffs Lærer. Neerwinden, Landsby i Provinsen Lüttich i Belgien, bekjendt af to blodige Slag, nemlig 29de Juli 1693, da den franske Marstal Luxembourg her slog de forenede Englændere, Østerrigere og Hollændere, og 18de Marts 1793, da den franske General Dumouriez blev slaaet af Østerrigerne. Nees von Esenbeck, Christian Gottfried, tuff Botaniker og Naturfilosof, f. 1776, d. 1858, blev 1818, efter at have virket som praktiserende Læge, Professor i Botanik i Erlangen. 1819 flyttede han i samme Egenskab til Bonn, 1831 til Breslau. 1848 reifte han til Berlin, men blev udvist derfra og 1851 suspenderet fra fit Embede paa Grund af sin Deltagelse i Arbeider- bevægelserne; 1852 blev han dømt fra Embedet. Han har indlagt fig store Fortjenester af den botaniste Systematif faavelsom af Plantefysiolo gien; som original Tænker aabenbarede han sig i fit System der speculativen Philosophie" (1841). Hans Broder Theodor Friedrich Ludwig Nees v. Esenbed, f. 1787, d. 1837, var Pro- fessor og Inspektør for den botaniske Have i Bonn og gjorde fig ligeledes fortjent som Botanifer. Nefrit, ogsaa faldet Tade, en grøn, seig, serpentinlignende, men haard Sten, som ifte er frystalliseret, bruges af Nyfélænderne til Sten- vaaben og benyttes ellers til forskjellige udskaarne Sager, som Sabelgreb, Signeter o. lign. Den blev allerede forarbeidet af de gamle Egyptere. Nefrit faldes ogsaa de herskende Bestanddele i Hornblenden. Neftys, se Gudelære, den ægyptiske. Negation (af lat. negare), Benegtelse. Negativ, benegtende. Negenoje, se Stensuger. Neger (af lat. niger, fort), Benævnelse paa de sorte Beboere af Afrika. De stilles ifølge alle ethnografiste Systemer fra de andre Folkestammer som en særegen Race og har i det hele meget be- stemte Racekjendetegn. De hører til de stiævtan- dede Langhoveder (prognathe Dolichocefaler) og staar saaledes ved siden af Papuerne paa et for- holdsvis lavt Trin af Udvikling. Deres Ben- bygning er ialmindelighed særdeles stærk og mas- fiv; navnlig er hjerneffallen tyk og haard. Hove- det er sammentrykt fra Siderne, Ansigtet som Følge deraf forholdsvis langt og smalt; dets nedre Bar- tier er mere fremstaaende end hos Europæerne, og Ansigtsvinkelen er hyppig fun lidet over 70°. Næsen er bred, tyf og flad, med store Næsebor, Munden bred med tykke læber. Stjægverten er i Almindelighed meget svag; Haaret er uldkruset og af ca. 8 Centimeters Længde. Huden er mere eller mindre dybt sort, fløielsblød og uddunster stedse en ubehagelig Lugt. Negertypen er i udpræget Stiftelse overordentlig hæslig; men fun paa for- holdsvis faa Steder optræder den i fuld Renhed, mest i de hede Lavlande i det indre Afrika. Ne- grene deler fig i et meget stort Antal Stammer med indbyrdes forstiellige Sprog. - Til Negrene hører iffe følgende afrikanste Folkeslag: Berber 580 Nehemias og Kopter i Nord, Abessinier, Bedija, Gallaer og Nubier i Øst, Fellataherne i Sudan samt de syd- afrikanske Stammer (søndenfor kvator i det østlige, søndenfor 80 n. B. i det vestlige), hvilke sammenfattes under Benævnelsen Negroider. Negerslaveri har i den nyere Tid været den mest udbredte Form for Slaveri (s. d.) og har især hersket i Amerika, saavel i Nord- som Sydamerika, og paa de vestindiske Øer. Neger- slaverne udførtes fra Afrika og var i Amerika Gjenstand for formelig Handel. Allerede i for- rige Aarhundrede hævede mange Røster sig mod denne grove krænkelse af Menneskerettighederne, og flere europæiske Magter afskaffede Negerslave- riet i fine Kolonier; det vedblev imidlertid at be staa saavel i de fleste spansk-amerikanske Lande som i de Forenede Stater, indtil Negrenes Eman- cipation, d. v. s. deres Sidestillen med den hvide Befolkning, ved den store amerikanske Bor- gerfrig (se Forenede Stater) blev gjennemført. Nu forekommer Negerslaveriet væsentlig fun paa Kuba og nogle andre Der i Vestindien. Negl kaldes hos Mennesket den Horndannelse, som i Form af en hvelvet Blade bedækker den yderste Del af Fingrenes og Tæernes øvre Flade. Til Neglene hos Mennesket svarer analoge Dan- nelser hos andre høiere Hvirveldyr, saaledes Kløer hos Rovdyr, Fugle m. fl. og Klover eller Hove hos Drøvtyggerne og Tykhuderne. Negligé (udt. neglifie), fr., egentl. „forsømt"; Morgen- eller Natdragt. - Negligere (udt. neglifiere), forsømme, iffe bekymre sig om. Negligence (udt. neglisjangs), Forsømmelighed. Regociation, Underhandling. Negotiorum gestio, lat., uanmodet For- retningsførelse (s. d.). Negri, Christoforo, italienſt politist og øfo- nomist Forfatter, f. 1809, var 1841-48 Bro- fessor i Statsvidenskaberne i Padua, deltog i Revolutionen og maatte derfor udvandre til Bie- mont; han blev nu Præfident for Universitetet i Turin og senere ansat i Udenrigsministeriet; i denne Stilling forestod han konsulatvæsenet, som han reformerede grundig. Efterat den italienſte Regiering var flyttet til Florens, grundlagde han der det italienske geografiffe Selskab, hvis Præft- dent han i flere Aar var. 1867 traf han sig til- bage fra fit Embede og har senere beftjeftiget sig med fine geografiske Forskninger. Hans Hoved- verf er La storia politica dell' antichità parago- nata alla moderna" (1866). Negritos, d. f. f. Australnegre eller Papua's (f. d.). Negroïder, se Neger. Negroponte, se Euboia. Negruzzi, Konstantin, rumænst Digter, f. 1808, d. 1868, studerede i Jassy og Bessarabien, hvor han lærte Puschkin at fjende, udgav 1840 sammen med Cogalniceanu og Alessandri „Dacia literara" og blev 1861 Minister under Fyrst Cufa. Hans vigtigste poetiffe Arbeider er de episke Digte med Emner fra Rumæniens Historie,,Aprodul Purice" og,,Lapusneanu". Han er især bleven af Betyd- ning som Mønster i sproglig Henseende. Nehemias, en fornem Israelit, var Mund- stjænt hos den persiste Konge Artaxerxes Longi- manus og sendtes af denne 444 f. Kr. som persist Statholder til Jerusalem, hvor han lod Mure og
