— Hovedstaden Kasan, ved Floden Kasanka, ner dens Udløb i Volga, har 86,000 Indb., Fæst ning, mange Kirker og Moskeer, et Universitet med Observatorium, botanisk Have og Bibliothek samt et Presteseminarium og flere andre Dannelsesanstalter. Kasan er et af Midtpunkterne for Handelen mellem det europæiske og det asiatiske Rusland og har ogsaa betydelig Industri.
Kasanlik, By i Østrumelien, med 9,000 Indb. og Handel med Frugt og Rosenolie. Her stod et Slag mellem Russerne og Tyrkerne 31te Juli 1877.
Kaschan, By i den persiske Provins Irak-Adsjemi, med 8,000 Indb. og Fabrikation af Silke- og Kobbervarer.
Kaschau, By i Øvreungarn, ved Floden Hernad, med 22,000 Indb., en smuk Kathedralkirke, et Retsakademi, et biskopeligt Seminarium m. fl. Undervisningsanstalter samt livlig Industri. Her blev Ungarerne den 4de Jan. 1849 slagne af den østerrigske General Schlick.
Kaschgar, Hovedstad i Øst-Turkestan, med 50,000 Indb. og betydelig Industri og Handel, er Sæde for en kinesisk Guvernør.
Kaschmir, engelsk Skytsstat i det nordvestlige Forindien, 3,250 Kv.mil stor, med over 1½ Mill. Indb., som er Hinduer og taler et Dattersprog af Sanskrit. Landet er særdeles frugtbart, især den berømte Kaschmirdal i Himalaja, der ligger i en høide af 4,800 Fod over Havet. Hovednæringsveie er Agerbrug og Kvægavl; desuden fabrikeres de berømte Kaschmirshawler samt Rosenolie. — Kaschmir var tidligere et eget Kongerige; det erobredes 1586 af Stormogulen Akbar, 1752 af Afghanerne og forenedes senere med Sikhernes Rige. Siden 1846 staar det under Englands Beskyttelse, og Forvaltningen er lagt i Hænderne paa engelske Embedsmænd. — Hovedstaden Kaschmir ell. Serinagur er trangt og slet bebygget og har 132,000 Indb.
Kaschmirgjed, se Gjed.
Kasematter, bombefaste Hvælvinger i en Fæstning, tjener til Beboelse og er undertiden forsynede med Skydeskaar.
Kaseïn, Ostestof, se Ost.
Kaserne, Bygning, der tjener til Bolig for et større Antal Soldater; ogsaa Kasematte, der er indrettet som Kaserne.
Kasimir, egentl. Kazimierz, Navn paa flere polske Fyrster og Konger. — Kasimir den første var Søn af Mieczyslav den anden, som døde 1034. Hans Moder, der under hans Mindreaarighed skulde føre Regjeringen, maatte flygte for den polske Adel, og Kasimir selv maatte forlade Landet, hvor nu heftige indre Feider herskede. 1040 fik han ved Keiser Henrik den tredies Hjelp Herredømmet i Polen tilbage og befæstede paany den fyrstelige Magt og Kristendommen i Polen. Han underkastede sig Masovien, fik 1054 Breslau og flere andre Byer tilbage af Bøhmerne og døde 1058. — Kasimir den anden, Søn af Boleslav den tredie, f. 1138, d. 1194, fik først Hertugdømmet Sendomir, blev 1178 valgt til Storfyrste i Polen, søgte at beskytte Folket mod Adelens Overgreb og gjorde flere heldige Krigstog. — Kasimir den tredie, den store, f. 1309, d. 1370, var Søn af Vladislav Loketek og udmærkede sig allerede under Faderens Regjering som Regent i Storpolen ved sin Tapperhed. 1333 besteg han
Tronen og sluttede 1335 Fred med Kong Johan
af Bchmen, som opgav alle sine Krav paa Polen,
hvorimod Kasimir gav Aftalo paa de under b??h
misk Lenshpihed staaende schlesisie HertugdMmer
samt Paa Fyrstend^mmet Plock. Ligeledes stuttede
han med de tyste Riddere en Overenskomst, if??lge
hvilken Ridderne skulde give Polen Kujavien og
Dobrzin tilbage, medens Kasimir opgav sine For
dringer paa Pommerellen. Trods Pavens Be<
saling og Trusel med Ban holdt dog ikke Orde
nen sit LMe, men henvendte sig til Keiser Ludvig
om Hjelp. For paa sin Side at sikre sig
Understøttelse valgte den sønneløse Kasimir 1339 Ludvig,
Kongen af Ungarns Søn, til Tronfølger. 1340
bemægtigede han sig det tidligere til Polen hørende
Røderusland og indtog derpaa næsten hele
Schlesien, hvoraf han dog snart mistede det meste. Paa
en Rigsdag i Vislica 1347 gav han flere af Rigets
erfarneste Mænd det Hverv at omarbeide Lovene,
i hvilket Arbeide han ogsaa selv deltog. Han
gjorde sig elsket ved at antage sig de underkuede
Klassers Interesser, ligesom han ogsaa befordrede
Videnskaber og Kunster. Med ham uddøde i Polen
Piasternes Slegt. — Kasimir den fjerde,
Jagellos Søn, f. 1427, d. 1492, fik under sin
Broder Vladislav den tredie Regjeringen i Litauen
og besteg 1447 den polske Trone. Han bevarede
stedse en Forkjærlighed for Litauen, som vakte
Polakernes Misfornøielse. De preussiske Stæder,
som reiste sig mod de tyske Riddere, søgte Hjelp
hos ham, og han førte nu en næsten 20aarig Krig
med Ordenen, som 1466 maatte afstaa ham hele
Vestpreussen. 1468 indkaldte han den første
adelige Rigsdag i Piotrkovo for at raadslaa om
Statens Finanser.
Kasino, ital. casino, egentl. lidet Hus; selstabe lig Forening, ogsaa en saadan Forenings Forsamlingslokale. — Kasino i Kjøbenhavn er en 1845 opfprt Bygning med Theater, Forsamlingslokaler m. m.; her har ofte (saaledes navnlig 1848) været holdt politiske Møder.
Kaskade, lidet Vandfald, ofte kunstig anlagt.
Kaskarillebark, flere bitre og aromatiske Barksorter, som bruges i Medicinen, navnlig Barken af det til Euphorbiaceerne hørende Træ Croton Eluteria, som voxer i Vestindien. Barken kom mer i Handelen i rør- eller rendeformede Stykker, som udvendig er hvidagtige, indvendig chokoladebrune; den har en behagelig aromatisk Lugt og en bitter, krydret Smag, som skriver sig fra en ætherisk Olie og et eiendommeligt, krystalliserende Bitterstof, Kaskarillin. Dm bruges til Røgelse, i Medicinen som mavestyrkende Middel og som Tilsætning til Tobakssauce.
Kaskelot, se Hvaler.
Kaspiske Hav, Jordens største Indsjø, ligger paa Grændsen mellem Europa og Asien og har en Udstrækning af 7,874 Kv.mil, hvoraf paa de i det beliggende Øer falder ca. 28 Mil. Det har imidlertid i den forhistoriske Tid indtaget et ca. 3 Gange saa stort Rum, og dets Niveau synker endnu langsomt, men stadigt. Tidligere stod det udentvivl i Forbindelse med det Azovske Hav, men ligger nu med sin Overflade ca. 82 Fod lavere end dette. Synkningen af Overfladen skriver sig fra den stærke Fordampning, som ikke kan erstattes af de betydelige Vandmasser, der tilføres af de store Floder Volga, Ural, Kura og Terek.
