Napoleon 565 historien véd at melde om; Veiret blev i Novem- | ber usædvanlig strengt, og Tufender af Soldater buttede under for Frost og Hunger. Overgangen over Beresina 26de-28de November fuldendte Hærens Opløsning, og fun ringe Refter gjensaa fit Hjem. Midt under dette Tilbagetog fit Keiseren høre om Malets Sammensværgelse i Paris; han overgav Kommandoen til Murat og ilede infog- nito til Paris, hvor han ankom 19de Decbr. Han begyndte stray paa omfattende Rustninger og op naaede virkelig Vaaren 1813 at stille en ny stor Armé i Marten; med denne beseirede han gjen tagne Gange Russerne, der støttedes af Preus serne, som nu havde reist sig. Imidlertid fandt han det snart raadeligst at indlade sig paa Under handlinger; da disse iffe førte til noget Resultat, begyndte Kampen igien, idet ogsaa England, Sverige og senere Østerrige fluttede fig til hans Fiender. Det tre Dages Folkeslag" ved Leipzig iOftober endte med Franskmændenes fuldstæn dige Nederlag, og Napoleon maatte træffe sig til bage til Frankrige; samtidig befriede Spanien fig ganske fra Franskmændene. De Allierede indlod fig dog i Forhandlinger med ham og opstillede som fit Forlangende, at det franske Herredømme stilde indskrænkes til Frankriges,naturlige Grænd ser", samt at de gamle Dynastier i de af ham erobrede Lande skulde gjenindsættes. Paa hans undvigende Svar git de Allierede Nytaarsdag 1814 over Rhinen, medens en engelsk Armé under Wellington over Pyrenæerne rykkede ind fra Spa nien. Samtidig viste der sig for første Gang fiden 1802 en Opposition mod Keiseren i Depu- teretkammeret; han opløste det i Vrede, paalagde egenmægtig nye Skatter og udskrev Refruter; men Franskmændenes gamle Begeistring for ham var borte. Dog blev Napoleon haardnakket ved at afslaa alle Fredstilbud, blindt stolende paa fin gamle Lyfte. Napoleon Napoleon i dybeste Hemmelighed 26de Febr. 1815 med 900 Soldater ombord paa et Stib og lan- dede 1ste Marts paa Kysten af Provence. I de første Dage efter hans Landgang viste Befolknin- gen sig vallende; men efterhvert som han drog frem hilsedes han med stedse stærkere Jubel, og de Tropper, som sendtes mod ham, gif samtlige over til ham. Allerede den 20de Marts holdt han fit Indtog i Paris, hvorfra Ludvig den attende med Hoffet Dagen i Forveien var flygtet; hele Frankrige havde han uden Sværdslag faaet vaa fin Side. For at vinde de Liberale foretog han Reformer i Forfatningen og Forvaltningen, hvor- efter han med Jubel hyldedes paa Marsmarken 1ste Juni. Men de europæiske Magter vilde ikke anerkjende det gjenoprettede Keiserrige, og de For haabninger, han havde stillet til deres lenighed, flog feil; de forenede sig tvertimod og udtalte en formelig Achtserklæring mod ham. Imidlertid fit han samlet en stærk Hær, hvormed han 14de Juni ryktede ind i Belgien for at flaa de der samlede Englændere og Brensiere, førend Russerne. og Østerrigerne fit Tid til at indfinde sig. Efterat han 16de Juni havde slaaet Preusserne ved Ligny, vendte han sig mod Englænderne; i Slaget ved Waterloo fom Preusserne disse til hjelp, og Franffs mændene led et frygteligt Nederlag. 20de Juni fom Napoleon efter en ilsom Flugt til Paris; her var Stemningen atter slaaet om til Ligegyl dighed for ham, og man begyndte paany at fræve hans Tronfrasigelse. Den 22de Juni frasagde han fig ogsaa for anden Gang Tronen til Fordel for fin Søn. Saaledes endte de 100 Dage." Efter nogle Dages Ophold paa Malmaison gif Napoleon til Rochefort for derfra at begive fig til Amerifa; ved hans Ankomst 3die Juli var imidlertid Havnen allerede sperret af engelske Krigsstibe. For iffe at falde i Fastlandsmagter- ues Hænder besluttede han nu at appellere til Englands Høimodighed; han skrev et Brev til Prinsregenten, hvori han udtalte, at han stillede sig under Beskyttelse af den største og ædelmodigste af fine Fiender, og gif 15de Juli ombord paa det engelste Linieftib Bellerofon". Han fik dog iffe Tilladelse til at gaa i Land i Plymouth eller stille sig under de engelske Loves Beskyttelse; derimod blev de allierede Magters Beslutning ham meddelt. Han skulde deporteres til den en- gelste St. Helena i Atlanterhavet. Den 7de Aug. gik han ombord paa et engelsk Linieffib, som 16de Oftbr. antom til St. Helena. Her fik han Ophold i en Bygning i Longwood, hvor han til- bragte fine sidste 6 Leveaar i Fællesskab med nogle af fine trofaste Generaler, som havde faaet Tilla- delse til at dele hans Eril. Den engelske Guver nør Hudson Lowe bevogtede ham noie og synes at have behandlet ham langt strengere, end nød- vendigt var. De idelige Stridigheder med ham i Forbindelse med det mindre sunde Klima under- gravede Napoleons Helbred, og den 5te Mai 1821 døde han af Mavekræft. Hans Lig blev begravet i en liden romantist Dal vaa Den, et af hans Efter flere uheldige Slag fattede han den fortvivlede Beslutning at gaa til Lothrin- gen og der falde de Allierede i Ryggen. Men de rykkede frem mod Paris, som 31te Marts maatte tapitulere. Ved Efterretningen herom trak han sig i Haft tilbage med Resterne af sin Hær til Fontainebleau, men afstod paa fine Mar- stallers Forlangende fra at levere et hovedslag. Senatet besluttede imidlertid 3die April hans Af- sættelse, og han taffede nu af til Fordel for sin Søn; dette blev imidlertid forkastet, og den 11te April maatte han bekvemme fig til at aftaffe uden Betingelser; han skulde for Fremtiden have Den Elba som suverænt Fyrstendømme og 2 Mill. Frts. i aarlig Pension; 400 Mand af hans Garde fit Lov til at følge ham. 20de April forlod han Fontainebleau, indfribede sig efter at have maattet taale alffens Forhaanelser af Folket, den 28de April og ankom 3die Mai til Elba. Efter en fort Tid at have taget fig alvorlig af fit lille Fyrstendømmes Forvaltning begyndte han imid- lertid snart at omgaaes med driftige Planer. Den franste Regjering opfyldte ikke fine Forplig telser mod ham, og dette æggede ham til hans djærve Forehavende; de Misfornøiedes Antal indlingssteder, og Graven dækkedes af en simpel Frankrige var stort under det nye Regime, og desuden var Tidspunktet ogsaa forsaavidt belei ligt, fom Stormagterne netop paa Wienerkongres sen var fomne i Strid om det polffe og det sach siste Spørgsmaal. Under disse Omstændigheder gik Sten med et eneste -N" som Indskrift. 1840 gav den engelske Regjering Tilladelse til at opgrave Liget, som derefter paa et franst Liniestib komman beret af Brinsen af Joinville førtes til Paris og med stor høitidelighed bisattes i Invalidekirken.
