Napoleon I seirede med Glans i det berømte Trefeiferslag ved Austerlitz 2den Decbr.; Russerne drog hjem, Breussen maatte slutte et ydmygende Forlig, og Østerrige tabte ved Presburgerfreden 26de Decbr. den sidste Rest af sine Vesiddelser i Italien for- uden Tyrol m. m. Samtidig erklærede Napoleon det neapolitanske Dynasti for affat, og inden faa Uger var hele den italienske salvo besat af Franst- mændene. Hans Forbundsfæller i Tyskland, Baiern og Würtemberg, belønnedes derimod med Titel af Kongeriger og fif fine Grændser udvi- dede. Efter sin Tilbagekomst til Paris i Januar 1806 begyndte han at uddele Troner til fine Slægtninger og knytte de tyske Fyrster til sig ved Slægt og Svogerskabsbaand. Hans Broder Josef Bonaparte blev Konge af Neapel, en anden Broder, Ludvig, blev Konge af Holland, Keiserens Sted søn Eugen Beauharnais Bicekonge i Italien, hans Svoger Joachim Murat Storhertug af Berg; han Søstre Elise og Pauline fit italienske Fyrsten dømmer. Ved det i Marts udstedte Familiestatut blev samtlige Familiens Medlemmer gjorte til Keiserens afhængige Basaller. S. A. omdannedes det tyske Keiserrige til det saakaldte Rhinforbund, hvis Protektor" Napoleon blev. Nu fit imid- lertid Frankrige ogsaa Krig med Preussen. Dobbeltslaget ved Jena og Auerstädt slog Napo- leon de prenssiske Tropper 14de Oftober 1806, hvorefter han 27de Oftober drog triumferende ind i Berlin; i November var alt Land ind til Weichsel besat af Franskmændene. Efterat Russerne havde forenet fig med Preusserne, blev deres forenede Hære slagne ved Eylau 7de og Sde Februar 1807 og ved Friedland 14de Juni, hvor efter Rusland og Preussen maatte slutte Fred i Tilsit 7de og 9de Juli. Medens Rusland op- naaede fordelagtige Betingelser, mistede Preussen Halvparten af alle sine Provinser; af de erobrede Lande vestenfor Elben dannede Napoleon Konge riget Westfalen, som han tildelte sin Broder Jerôme, medens de preussist-polske Provinser un der Navn af Hertugdømmet Warschau gaves til Kongen af Sachsen. Nu vendte Napoleon fit Blik mod den pyrenæiske Halvs. Dynastiet Bra ganza i Portugal erklæredes for affat, og franske Tropper besatte Landet; i Mai 1808 tvang han den spanske Konge Karl den fjerde og dennes Søn Ferdinand den syvende til at frafige fig fine Krav paa Spaniens Krone, som derpaa gaves til Josef Bonaparte, medens dennes tidligere Rige Neapel tilfaldt Joachim Murat. Spanierne lod sig imid- lertid iffe godvillig paanode den nye konge, og der opstod en Befrielseskrig, som understøttedes af England og tvang Napoleon til vedvarende at holde en stor del af fine Tropper paa den pyre- næiste halvs. Vel seirede Napoleon ved sin per- sonlige Nærværelse og drog i Decbr. 1808 ind i Madrid, men allerede efter fort Tids Forløb blev han nødt til at vende tilbage, da Østerrige gjorde store Rustninger. I April slog han gjentagne Gange Østerrigerne, forfulgte dem nedad Donau og indtog 13de Mai Wien; 17de Mai udstedte han et Defret, ifølge hvilket Kirkestaten indlem medes i det franske Keiserdomme; Paven (Bius den syvende) førtes fangen til Frankrige. Kort efter led Napoleon under Forsøget paa at gaa over Donau fit første Nederlag ved Aspern og Esling; men efter at have forenet sig med Prins 564 i Napoleon Eugen gif han atter over Donau, seirede ōte og 6te Juli ved Wagram og fik en uge efter istand Vaabenstilstanden i Znaim. Ved Freden i Schönbrunn 14de Oftbr. maatte Østerrige afstaa henved 1,800 Kv.mil Land, som dels spiedes til Hertugdømmet Warschau, dels omdannedes til et franst Guvernement under Navn af de Jüyriffe Provinser. I de samme Dage, som Fredsslut ningen fandt Sted, truedes Napoleons Liv af Stapß's Attentat, som han dog lykkelig undgif. Efter Freden i Schönbrunn nedlagde Napoleon fine seierrige Vaaben for at beskjeftige sig med at befæste fin Trone og organisere sit Verdens- rige. Flere fortjenftfulde Foranstaltninger med hensyn til den indre Administration blev iverk fatte, medens der paa den anden Side ogsaa fore- toges adffilligt, som var ubetinget skadeligt, f. Er. Indførelsen af Kontinentalsystemet, som var bereg- net paa at tilføie Englands Handel et alvorligt Knet. For at fifre fit Dynasti lod Napoleon sig ved en Senatsbeslutning af 16de Decbr. 1809 stille fra sin barnløse gtefælle Josefine, hvor- efter han i April ægtede en Datter af sin gamle Fiende Keiser Fraus af Østerrige, Erfehertug- inde Marie Louise. Det eneste Barn af dette Ægteskab var en Søn, som blev opkaldt efter Faderen og strax efter sin Fødsel fit Titelen Konge af Rom". Paa dette Tidspunkt naaede Napoleons Magt og Overmod fit Høidepunkt og begyndte at væffe Uvillie endog inden hans egen Familie, som han saa rigelig havde betænkt, men som han tillige holdt i et afgjort Underdanig- hedsforhold. Josef Bonaparte tilbød at nedlægge Kronen; ligesaa Ludvig Bonaparte, der ogsaa virte- lig gjorde det, hvorefter Holland 1810 blev ind- lemmet i Frankrige. Dette blev s. A. ogiaa Til- fældet med Republiken Wallis, Hansestæderne Ham- burg, Bremen og Lybet, Hertugdømmet Olden- burg og en Del af Hannover. Den Streng hed, hvormed Napoleon søgte at overholde Konti nentalsystemet, bragte ham endelig i Strid med Rusland, efterat han i flere Aar havde staaet i et personligt Venskabsforhold til Keifer Alexander den første. "Denne negtede at overholde kontinental- systemet længer og lod engelske Varer indføres til Rusland. Napoleon benyttede Anledningen, idet han nu vilde gjøre det af med den eneste jevnbyrdige Medbeiler, han endnu havde i Europa. Men dette Skridt ledede til hans Fald, netop som hans Magt stod paa det høiefte. Vaaren 1812 begav han sig til Tyskland efter at have opbudt alle fine Vafaller og Forbundsfæller til et Felt tog mod Rusland; efter i Dresden at have samlet de tyske Fyrster om sig gif han til den store Armé, som han havde truffet samme ved Weichsel, og som i det hele talte ca. 1/2 Million Mand. 24de Juni oversfred han Niemen, slog Russerne 17de Aug. ved Smolensk og 7de Septbr. ved Borodino og drog 14de Septbr. som Seierherre ind i Moskva, hvor han agtede at opholde sig Vinteren over. Men allerede næste Dag blev Byen stukken i Brand. Ilden rafede i 5 Dage og ødelagde hele den rige By; mange af de franske Soldater omkom. Efter en Maaneds forgieves Fredsunderhandlinger maatte Napoleon endelig beslutte sig til at træffe fig tilbage med sin af Kampe og Savn allerede stærkt svækkede hær. Dette Tilbagetog er et af de sørgeligste, Krigs-
