Nautes Borgere under deres tapre Forsvar mod Svens fferne 1658-59 og bidrog derpaa i høi Grad til at faa indført den forandrede Regjeringsform, Enevældet. Til Belønning herfor udnævntes han til Præfident i Kjøbenhavn, fongelig Raad og Assessor i Statskollegiet og piesteret. Nantes (udt. Nangt), Hovedstad i det franske Departement Loire inférieure, paa høire Side af Loire, meb 122,000 Jnd5., er velbebygget og livlig, har et stort Antal Pragtbygninger, hvoriblandt et gammelt Slot og en Kathedralkirke, og er Sæde for en Bistov. Af de høiere Undervisnings- Af de høiere Undervisnings- anstalter maa nævnes et Presteseminarium, en hydrografist Stole, en hoiere Stole for Viden- staber cg Literatur, en Landbrugsstole, et Musik. fonservatorium m. m. Det offentlige Bibliothek tæller 90,000 Bb., 500 Manuskripter og 10,000 Kobberstif; for Kunstverker findes et rigt Museum. Byens Industri er meget omfangsrig og i rast Stigning; navnlig forfærdiges alleslags Udrust- ningsgjenstande for Stibe; Handelen er ligele des meget betydelig. I Nantes udstedte Henrik den fjerde 13de April 1598 det bekjendte tantiske Edikt, som indrømmede Protestanterne fri Reli- gionsøvelse, men som blev ophævet af Ludvig den fjortende 1685. - Napier (udt. Nepier), Sir Charles, engelst Admiral, f. 1786, d. 1860, blev 1809 Kaptein i Marinen og erobrede s. A. Fort Eduard paa Martinique. 1810 udmærkede han sig i Spanien og 1811 i Neapel. 1832 gif han som Admiral i Don Pedros Tjeneste og feirede 1833 ved Rap St. Vincent. Efter Dom Miguels Fordrivelse vendte han tilbage til England, men indtraadte først 1840 igjen i attiv Tjeneste og tog s. A. Del i Erpeditionen til Syrien. Ved sin Tilbage tomst indvalgtes han i Parlamentet, hvor han sluttede sig til Whigpartiet og virkede for Re- former i Marinen. 1846 blev han Kontreadmi- ral, 1853 Biceadmiral og 1854 Chef for den engelffe Armé i Østersjøen; 1855 blev han atter Parlamentsmedlem og 1858 Admiral. Hans Artif- ler i Times om Misbrug i den engelske Marine forvaltning blev udgivne af hans Fætter 1851. Napier, Sir Charles James, foregaaendes Fætter, engelsf General, f. 1782, d. 1853, blev 1804 Major og udmærkede sig paa Felttoget i Spanien. 1812 fjæmpede han mod Amerikanerne, deltog 1815 i Stormen paa Cambrai og blev 1821 Oberst og Guvernør paa Kefalonia. Ved fine Reform- bestræbelser blev han imidlertid Lord-Overkommis færen ubehagelig og fjernedes, hvorefter han en Tid syslede med literære Arbeider. Efter 1837 at være bleven Generalmajor gif han 1841 til Indien som Chef for Troppekorpset i Bombay og fit fort efter Kommandoen i Sind og Beludsjistan. Efter de glimrende Seire ved Meanee og ydera- bad fuldendte han ved et Felttog mod Bjergfolfene paa den høire Side af Indus 1845 Landets Erob- ring; hans energiste Optræden paaftjønnedes af Regjeringen, men iffe af det indiske Kompagni, hvorfor han 1847 blev bjemkaldt. Men allerede 1849 sendtes han atter til Indien for at be- tjæmpe Sikherne; ved hans Ankomst var imidler- tid Krigen nylig endt, og han maatte nu ngie fig med at tage strenge Forholdsregler mod de Misbrug, som havde indsneget sig i Særen. 1851 vendte han tilbage til England. - Hans Broder 562 Napoleon Sir William Francis Patrick Napier, f. 1785, d. 1860, udmærkede sig i de spansk- franske Felttog og blev senere General. Han for- fattede flere Skrifter, af hvilke den velskrevne Historie om Krigen vaa den pyrenæiske Halvø og i Sydfrankrige" (6 Bd., 1828-40) er af stor Vigtighed for Krigshistorien. Napier, John, ogsaa kaldet Neper, berømt stotst Wathematifer, f. 1550, d. 1617, studerede i St. Andrews og bereiste senere Frankrige, Italien og Tyskland. Han gjorde sig især berømt ved Opfindelsen af Logarithmerne (s. d.). Napier of Magdala, Robert Cornelius, Lord, berømt engelsk General, f. 1810, blev 1828 Ingeniør loitnant i Bengalen og fiæmpede 1845-46 som Brigademajor tappert mod Sikherne. Efter 1849 at have udmærket sig i Guzerate blev han Oberst- løitnant, ledede 1858 Beleiringen af Lucknow og deltog i Gwaliors Erobring; 1860-61 havde han under Krigen i Kina væsentlig Del i Pekings Ind- tagelse, var 1861-65 Medlem af det indiste Stats- raad og blev 1865 Chef for Tropperne i Bombay. 1867 it han kommandoen over Expeditionen til Abessinien og stilte sig faa glimrende fra dette Sverv, at han blev belønnet med Peersværdig heden og en stor aarlig Benfion. 1870 gif han atter til Indien som Chef for alle Tropper der og Medlem af Statsraadet; 1876 blev han Guver nor i Gibraltar. Napoleon, Navn paa to Keisere i Frankrige. - Napoleon den første, Bonaparte. f. i Ajaccio 1769, d. 1821, var anden Søn af Kor- fifaneren Carlo Bonaparte (f. d.) og Letizia Ramo- lini. Han fif 1779 Friplads i Militærskolen i Brienne og 1784 i Militærstolen i Paris, hvor han især lagde sig efter Mathematik. 1785 blev han Loitnant i Regimentet Lapère og 1786 i et Artilleriregiment; 1792 avancerede han til Kaptein i Artilleriet. Under den franske Revolution var der imidlertid paa Korsika udbrudt en Opstand mod Frankriges Herredømme; hele Familien Bo- naparte blev dog Frankrige tro, og den unge Napoleon kjæmpede 1791 og 1793 i den franske Armé mod Korsikanerne. Familien blev derfor forvist, og Napoleon vendte tilbage til Frankrige, hvor han blev en ivrig Tilhænger af Konventet. høsten 1793 fit han kommandoen over Belei- ringsskytset ved Toulon og tvang Byen til at fapitulere; til Belønning blev han i Febr. 1794 udnævnt til Brigadegeneral i Artilleriet; som saa- dan gik han til Italien, hvor han havde stor Indflydelse som Raadgiver hos Konventskommis- særerne i Hovedkvarteret, især den yngre Robes- pierre; som Folge deraf blev han indvillet i Ro- bespierres Fald og holdtes en fort Tid fængslet, hvorefter hans Kommando blev ham fratagen. Han levede nu en Tid i stor Nød og rugede over alffens Planer, bl. a. at tilbyde Sultanen fin Tjeneste og søge at spille en Rolle i Orienten. Efter den 13de Vendemiaire blev han imidlertid Chef for Garnisonen i Paris og dæmpede som saadan paa en blodig og energift Maade de ter- roristiske Elementers Opstand i Oktober 1795. Til Belønning herfor udnævntes han til Divi- ftonsgeneral og fort efter til Chef for Arméen i det Indre. 1796 ægtede han Josefine Beauharnais, Enken efter den under Terrorismen henrettede General Alexandre Beauharnais. S. A. fik han
