Hopp til innhold

Side:Norsk Haandlexikon for almennyttige Kundskaber, volume 2.djvu/561

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

Mærs ødelagde Olav Tryggvessøn Templets Gudebilleder og tvang Bønderne til at lade sig døbe. Mærs, se Mers. Maslinger, en epidemist optrædende og akut forløbende smitsom Sygdom, som ytrer sig ved, at der i Ansigtet, senere over hele kroppen op- ftaar røde, noget ophøiede Pletter, ledsagede af Feber samt i Regelen Snue, Hoste og Betændelse Diets Bindehud. Efter nogle Dages Forløb bliver Pletterne blegere og ffaller af. Sygdom- men medfører som oftest ingen Fare i Dieblikket og varer fun et Bar Uger; men undertiden kan den dog antage en særlig ondartet Karaftér eller foranledige forskjellige Eftersygdomme og Svag- hedstilstande, saa at den alligevel maa siges at være af overordentlig stor Betydning for den al- mindelig Sundhedstilstand. Smittestoffet er for- uden i Legemets Vadster ogsaa tilstede i den Syges Uddunstninger. Maslinger optræder aldrig eller yderst sjelden to Gange hos samme Individ. Mætning, se Opløsning. Möbius, August Ferdinand, tyst Mathema- tifer og Astronom, f. 1790, d. 1868, blev 1815 Brivatdocent og 1816 extraordinær Professor i Aftronomi i Leipzig; 1818-21 forestod han Om organisationen af Observatoriet sammesteds. 1844 blev han ordinær Professor i den høiere Mekanik og Astronomi. Af hans videnskabelige Arbeider er især hans Barycentriffe Calcul" (1827) af Betydning som medvirkende ved siden af Ponce- lets Arbeider til at grundlægge den moderne Geo- metri; desuden har han ved siden af talrige Afhandlinger strevet gode Lærebøger i Statik og Astronomi. Hans Son Theodor Möbius, f. 1821, ftuderede germanist Filologi og blev 1852 Privatdocent i skandinaviske Sprog og Literaturer i Leipzig. 1859 blev han Professor sammesteds og flyttede derfra 1865 til Kiel som Professor i de nordiske Sprog. Han har udgivet Sæmunds Edda og flere Sagaer, en udmærket Catalogus librorum Islandicorum et Norvegicorum ætatis media (1856, med Tillæg til 1880) samt et ,,Oldnordisk Glossar" (1866). Moen, danst i Syd for Sjælland, stilles fra denne ved Ulvsund og i Best fra Falster ved Grønsund, er henimod 4 kv.mil stor og har 14,000 Judb. Næst Bornholm er Møen den høiefte af alle danske Øer; den østlige Del, Høie Moen, bestaar af en Reeffe parallele indtil 453 Fod høie Bakker, som er lodret afstaarne af Havet og bekjendte under Navnet Møens Klint. Ho- vedformationen er Kridt, som brydes og udføres fra Den. Den høie, kridhvide og steile Klint som ftrætter sig 12 Mil langs med Havet, frembyder et eiendommeligt Syn. Baffepartiet her er smukt bevoret og danner et af Danmarks vakreste Punk- ter, hvorfor det besøges meget i Sommertiden. Mogeltonder, Landsby i Slesvig, nær Ton der, med 1000 Indb. I nærheden fandtes de berømte Guldhorn. Möhler, Johann Adam, tyst katholst Theolog, f. 1796, d. 1838, blev 1827 Professor i Tübin gen og 1835 i München. Han var strengt ortho- dor og befjæmpede med Iver og Talent Prote- stantismen, især i fin,,Symbolik" (1832), der ved Siden af hans Strift om „Athanafins den store" (1827) er hans Hovedverk. 557 Møller Mokeren, Indsjø i Vinger Prestegjeld, Hede- martens Ami, nær Rigsgrændsen, har Afløb til Sverige. Mol (Tinea), Slægt af smaa og fintbyggede Natsommerfugle, for det meste graaagtige af Farve. Deres Larver er meget graadige; de lever i Rør, som de danner af Spind eller af de Stoffer, som de ernærer sig af. Larverne af Belsmol (Tinea pellionella) og klædemøl (T. sarcitella) giør stor Stade ved at søndergnave Pelsverk og uldne Tsier. Disse sikres mod dem ved at indlægges i tætte Lærredsposer, som de iffe gjennemgnaver. Larven af Tinea granella er den saakaldte hvide Kornorm. Molle, en Bygning med tilhørende Meka- nisme bestemt til at male torn til Mel eller Gryn. Malningen stet mellem Mølle- eller Kværnstene, som dels udhugges af naturlige Stenarter, dels fabrikeres kunstig ved hjelp af Cement. Cement. Som Drivkraft benyttes i flade Lande Bind (Vind- eller Beirmøller), hvor der er Fossefald, oftest Vandkraft, i den nyere Tid hyp- pig Damp. Mellehaugen, se Tønsberg. Moller, Jens Peter, danst Landskabsmaler, f. 1783, d. 1854, uddannede sig i Kjøbenhavn og Paris og blev efter en længere Udenlandsreise Medlem af Kjøbenhavns Akademi, Konservator ved den kgl. Malerisamling og Inspektør ved det Moltkeste Galleri. De fleste af hans Arbeider behandler med Naturtroskab og Kjærlighed Emner fra Danmarks Natur. Moller, Peter, norft Apotheker, f. vaa Rør- aas 1793, b. 1869, tog 1822 farmaceutist Eramen og fjøbte 1829 Svaneapotheket i Kristiania, som han drev indtil nogle Aar før sin Død, da det overtoges af hans Søn. Hans Navn er især tnyttet til den forbedrede Udvikling af Medicin tran, der for Norge er bleven en betydelig Udfør- selsartikel. Desuden forfattede han en Del Strif- ter og Afhandlinger af farmatologist og kemist Indhold. Han var Medlem af flere tgl. Kom- missioner og var en i Kristiania meget anvendt Kommunemand. Moller, Peter Ludvig, dansk Forfatter, f. 1814, d. 1865, blev Student 1832 og lagde fig nu især efter Esthetiken. Efter 1840 at have udgivet et Bind Digte vandt han 1841 Universitetets Guld- medalje for en æsthetist Afhandling og virkede i de nærmeste Aar som en frugtbar og smagfuld Kritiker; et Antal af hans kritiste Opsatser udkom senere samlet. Efter et toaarigt Ophold i Tysk- 1855 land 1848-50 bosatte han sig i Paris. udgav han Digtsamlingen Løvfald" og 1858 en interessant Afhandling om "Det nyere Lyftspil i Frankrige og Danmark." Moller, Poul Martin, danst Forfatter, f. 1794, d. 1838, blev Student 1812 og valgte trods fin Forkjærlighed for de gamle Sprog Theologien som Brødstudium. Han blev imidlertid snart dra- gen stærkt ind i det bevægede literære Liv i 50- vedstaden og sluttede sig med Varme til hlen- schlägers Tilhængere. Mod Baggesen og Grundt vig optraadte han med vittige polemiste Arbei- der. 1816 tog han theologist Embedsexamen; omtrent samtidig strev han en Fortælling,Eyvind Staldafpiller" og flere af fine bedste Digte. Re- sultatet af hans fortsatte Syslen med de klassiske