Myrefluger Myreæg". Myrerne lever ſelſtabelig i store Kolo nier, hvis langt overveiende Befolkning beftaar af Arbeidere; undertiden forekommer foruden disse endnu en anden tiønsløs Form med store Hoveder og Kjæver, Soldaterne. Koloniens Bolig er af forskjellig Indretning, snart anbragt i Jorden, snart i Træstubber ell. lign. og snart bygget over Jorden i Form af en større eller mindre Tue af Kviste, Bar o. lign. Boligen er gjennemfrydset af Gange, som fører til forskjellige Rum for Hun- nerne, for Eggene, Larverne, Pupperne o. f. v.; de sidstnævnte slæbes af Arbeiderne ved godt Veir ud af Tuen og bringes om Aftenen tilbage. Par- ringen foregaar i Luften paa en varm Sommer- dag; nogle af de befrugtede Hunner vender tilbage til Tuen, hvor de senere opholder Fig og lægger 2Eg, medens andre udvandrer og danner nye Kolonier. Myrerne samler iffe Vinterforraad; om Vinteren ligger de i Regelen i Dvale inde i fine Boliger. Flere Arter benytter sig af Blad- Lusene som enslags Melfetiør, idet de bringer dem til at give fra sig en sød Suffersaft, som de har indsuget af den Plante, hvorpaa de fidder fast, og som da Myrerne med Begjærlighed fortærer. Myrerne pleier dem omhyggelig, flytter dem fra fortørrede Planter over paa friffe o. f. v. Hos flere Myrearter beftaar Slaveri; saaledes arbeider f. Er. Amazonmyren (Polyergus) iffe selv, men røver Pupperne fra andre Myrearter; naar dis ses Forvandling er tilende, maa de tjene som Amazonmyrernes Slaver og flæbe Føde til dem. Der gives et stort Antal Slagter og Arter af Myrernes Familie; flere, især i de varmere Lande, giør stor Stade paa Agre og Plantninger. Deres hele Familie deles i to hovedgrupper, Stit myrer (Myrmica), som har en Braad, og egent lige Myrer (Formica), som mangler Braad, men har en kjertel, der afsondrer Myresyre, som bringes ind i de ved deres Bid frembragte Saar og bringer dem til at spie. Myresyre er i foncentreret Form en farveløs, stærkt surt lug- tende Vædske med en brændende Smag; den kry talliferer ved 0° og toger ved 99. Den findes i Myrernes Giftkjertler og rimeligvis ogsaa hos flere andre Insekter; ligesaa indeholdes den i Brændnesler og i forraadnet Ved af Naaletræer. Kunstig fan den fremstilles paa mange forskjellige Maader, faaledes ved Orydering af Træspiritus (Methylalkohol). Dens Salte har stor Lighed med Eddikesyrens. Da den med Lethed reducerer de ædle Metallers Dryder, tan man i Fotografien anvende den istedenfor Pyrogallussyre. Wyre spiritus er et Præparat, der undertiden an vendes i Medicinen som udvortes Middel; den fremstilles ved at destillere Myrer med Alkohol og Band; dens virksomme Bestanddele er Myre- syre og Myreolie. Myresluger eller Myrebjørn (Myrme- cophaga), Slægt af Gumlernes Gruppe, har en lang, tynd Snude, liden Mund, som ganite mang- ler Tænder, og en lang, udstrættelig og ved store Spytkjertler flæbrig Tunge, ved hvis hjelp den fanger Myrer og Termiter efter først at have ud- gravet deres Boliger. De nedsluger Stene til Søndermaling af Føden i Maven. Den store Myresluger eller urumi (Myrmecophaga jubata) bliver næsten 2 Meter lang og har en lang, bustet Hale, som under Gangen lægges 554 Myruld frem over Ryggen; den langhaarede Bels er fort- graa. Den saavelsom de øvrige Arter af Slægten lever i Sydamerika. Myriade, gr., et Antal af 10,000; figurlig en stor, utællelig Mængde. Myriapoder, se Tusindben. Myrmalm, se Jern. Myrmidoner, i Oldtiden en Folkestamme i Fthia i Thessalien, nedstammede efter Mythen fra Myrmidon, Søn af Zeus og Eurymedusa. Efter et andet Sagn var de ved Forvandling op- staaede af Myrer. Ifølge de homeriste Digte tjæmpede de under Afhilleus foran Troia. Myron, en af Oldtidens største græske Billed- huggere, var fra Bootien og uddannede sig under Ageladas, som ogsaa var Fidias's og Polyklets Lærer. Hans Berker støbtes for det meste i Bronce, dog efterlod han sig ogsaa Arbeider i Marmor og Træ. Han fremstillede med For- fjærlighed Athleter i forskjellige Stillinger; af hans berømte Distobol (Diskuskafter) er flere kopier og Efterligninger opbevarede. Mest Be rømmelse vandt han dog ved sine mesterlige Fremstillinger af Dyr; der nævnes især en i Bronce støbt ko, som omtales med den største Ros af flere af Oldtidens Forfattere. Hans kunstneriske Hovedfortrin synes at have været en fuldstændig Naturtroskab i Opfatning og Frem- stilling; dog vedblev han i enkelte Detaljer, navn lig Haarenes Behandling, at beholde en vis arkaï- serende Stivhed. Myrrha faldes den størknede Saft af det i Arabien hjemmehørende Balsamtræ (s. d.). Saf- ten udflyder af Barken i gule, olieagtige Draaber, som efterhaanden størkner og bliver mørkere. Myrrha lugter balsamist og smager aromatist og bittert; den bestaar af en Blanding af Harpir, ætherist Olie, Gummi, Salte og Band. Den anvendes i medicinen og benyttedes tidligere ved Balsamering af Lig. Myrsnipe, ogsaa kaldt Myrspove (Limosa rufa), Fugl af Sumpfuglenes Orden og Sneppernes Familie, bliver indtil 15 Tommer lang, er oven- til ſortagtig med rødbrune Fletter. Den fore- former i den sydlige del af Norge, fornem- vatende langs Strandbredden for at søge Føde. melig paa Jæderen, hvor den om Høsten sees Dens Kiød er meget velsmagende. Myrte (Myrtus), Planteslægt af Myrte- familien, der hører til den 12te Klasse i Linnés System, omfatter Træer og Buste med altid- grønne Blade, hvide Blomster med fugleformet Underbæger og en 2-4rummet, blaasort Bærfrugt. Den almindelige Myrte (Myrtus commu- nis) er en Bust paa indtil 1 Meters Høide; den hører hjemme i Landene omkring Middelhavet og dyrkes i de fleste Lande, dels i Haver, dels i Pot- ter i Værelser. Der gives flere Varieteter med enfelte eller fyldte Blomster, større eller mindre Blade; det er den smaabladede Afart, som almin- delig dyrkes i Potter og benyttes til Brudekranse. Flere amerikanske Arters Bær er søde og vel- smagende. Myruld (Eriophorum), Sumpplante af halv- græsarternes Familie, med haarformet Blomster- dætte, som efter Afblomstringen udvorer til en hvid, lang uld og som saadan giver Myrene et
