Müker Worms", Kristus og Evangelifterne" og „Den forlorne Son". Müller, Vilhelm, tyst Digter, f. 1794, d. 1827, studerede Filologi og Historie i Berlin, deltog som preussist Frivillig i Befrielseskrigen og fortsatte efter dens Slutning fine Studier. 1817-19 bereifte han Italien og faldtes efter sin Siemkomst til Lærer ved den lærde Stole i Dessau, hvor han ogsaa blev Bibliothekar ved det nyoprettede hertugelige Bibliothek. Hans Inriffe Digte vidner om stor Begavelse og er et smukt Udtryk for hans harmoniske og ædle Per- sonlighed; de udkom i flere Samlinger, saaledes Gedichte aus den hinterlassenen Bapieren eines reisenden Waldhornisten" (1821-24), Lieder der Griechen" (1822-24), hvori han med Begeistring feirer det græffe Folts Frihedskamp, og Syrische Reisen und epigrammatische Spaziergänge" (1827). Han var ogsaa en fremragende Videnskabsmand og aflagde Vidnesbyrd derom i fin ypperlige Stil- dring Rom, Römer und Römerinnen" (1820) og iHomerische Vorschule" (1824), hvori han sluts tede sig til de af Fr. Aug. Wolff fremsatte Anffuel- ser om de homeriffe Digte. 1825 udgav han en Samling Oversættelser af nygræste Folkeviser; 1822 paabegyndte han Udgivelsen af det efter hans Død af K. Förster fortsatte „Bibliothek deutscher Dichter des 17. Jahrhunderts". Müller, Wilhelm Konrad Hermann, tyff Filo- log, f. 1812, fiden 1845 Professor i Göttingen, har gjort sig bekjendt ved lærde Skrifter om de gammelgermaniffe Myther og de tyske Sagn, famt især ved sin Deltagelse i den paa Benedes efterladte Arbeider grundede Mittelhochdeutsches Wörterbuch", hvoraf han udarbeidede 1ste og 3die Bino samt anden Afdeling af 2det Bd. Müller, Wolfgang, efter fit Fødested almin. delig faldet Müller von Königswinter, tyst Digter, f. 1816, d. 1873, ftuderede Medicin i Bonn og virkede 1842-53 som praktiserende Læge i Düsseldorf. Han har i fine lyriffe Digte og Fortællinger med kjærlighed og Varme sfildret Livet i Rhinegnene, behandlet Episoder af disse Egnes Historie og de der hjemmehørende Sagn. Han er især fremragende som Lyriker. Müllner, Amandus Gottfried Adolf, tyff Dramatiker og Kritifer, f. 1774, d. 1829, blev 1798 Advokat i Weissenfels, hvor han fif ind- rettet et Theater, for hvilket han skrev en Rætte vittige og fint udførte Lyftspil efter franske Mønstre famt Stjebnetragedier i Zacharias Werners Ma- nér. Fra 1820 virkede han udeluffende som Kri titer og skabte fig som saadan mange Fiender ved fine bidende Skarpheder og Personligheder; han blev derfor indviklet i mange Processer, som han dog, selv en dygtig Sagfører, for det meste vandt. Foruden Dramaer skrev han ogfaa Romanen "Incest" (1799) og flere juridiske Arbeider. Münch, Ernst Hermann Josef von, tyst Hi storieffriver, f. 1798, d. 1841, blev 1824 Bro- fessor i Freiburg og senere Hofraad og Biblio- thetar i Stuttgart. Hans Hovedverker er Det frifine Europas Krigstog mod Demanerne og Grækernes Befrielsesforsøg" (5 Bd., 1822-26) og Huset Nassau-Oraniens historie" (3 Bd., 1831-83). Münch Bellinghausen, Eligius Franz Jo- seph, Friherre, østerrigst Digter, f. 1806, d. 1871, 549 Münchhausen blev 1840 pfterrigft Regjeringsraad, 1845 første Kustos ved Hofbibliotheket i Wien, 1861 Medlem for Livstid af det østerrigfte Herrehus og 1867 Generalhoftheater-Intendant. 1834 optraadte han under Pseudonymet Friedrich Halm med Dra- maet Griseldis", som gjorde megen Lyffe paa Scenen. Derpaa fulgte en Raffe Tragedier og historiste Dramaer, af hvilke især Ørkenens Søn" (1843) og Fegteren fra Ravenna" (1854) blev modtagne med overordentligt Bifald, over- fatte og opførte paa baade tyske og udenlandske Theatre. München, Hovedstad i det tyske Kongerige Baiern, ligger paa begge sider af Floden Isar, vaa en Slette, og har 194,000 Jndb. Den gamle Del af Byen er trangt og uregelmæssig bebygget; de nyere Dele udmærker sig ved en Nigdom vaa prægtige Bygverker. Af aabne Pladse findes Max-Josefsplads med en Statue af Kong Max Josef den første, Wittelsbacherpladsen med Statue af Kurfyrst Mar den første, Odeonpladsen med Statue af Kong Ludvig den første, Promenades pladsen med flere Statuer, Karolinenplads, Mari- miliansplads med Goethes og Shillers Statuer m. fl. Blandt Bygverkerne maa nævnes den gothiffe Fruefirke, Mikaelstirken, Bafilikaen, Lud- vigskirken o. fl., det gamle kongelige Residensslot med dets nyere Tilbygninger (Königsbau og Feft- faalbau), flere Theatre, Posthuset, Mynten, Kon- certlofalet Odeon, Universitetet, Maximilianeum, Wittelsbacherpaladset, det baierste Nationalmuséum, Glyptotheket med en udmærket Samling af an tife Billedhuggerverker, bet gamle og det nye Pinakothek med store Malerisamlinger, Proph tæerne, Glaspaladset, Siegesthor, det nye Raad- hus, Feldherrenhalle og Ruhmeshalle, den sidste med Bavarias kolossale Statue samt indeholdende en Raffe Statuer af berømte Bairere. Af viden- stabelige og Kunstanstalter er ovenfor nævnt flere under Opregningen af Bygningerne; endvidere fan mærkes Bidenskabsafademiet, Statsbibliothe fet (950,000 Bd. og 25,000 Manuskripter), den polytekniske Skole, Krigsakademiet, Observatoriet, Kunstakademiet, Musikkonservatoriet m. m. Byen har et stort Antal milde Stiftelser. Industrien ftaar paa et færdeles høit Trin, navnlig hvad an- gaar Forarbeidelsen af kunstindustrielle Gjen- stande. Bryggerierne er berømte. Handelen om fatter især Korn, Tømmer, Bygningssten og Ins dustriprodukter. München blev grundlagt af Henrif Löve 1158; dens funstneriske Udsmykning skriver sig fra Hertugerne Albrecht den fjerde og den femte, Vilhelm den femte og Maximilian den første, men især fra Kongerne Ludvig den første og Maximilian den anden. - Münchhausen, Alexander von, hannoveranst Statsmand, f. 1813, blev 1836 Auditør og 1841 Medlem af første Kammer, hvor han sluttede fig til de fonservative Ariftofrater. 1850 blev han Første- og Udenrigsminister og arbeidede for en maadeholden Reaktion. 1851 gif han af og levede nu som Privatmand til 1856, da han blev indvalgt i andet Kammer; her sluttede han sig til Oppofitionen mod den vidtgaaende Reaktion og tilraadebe 1866 Hannovers Neutralitet; men efter Hannovers Annerion slog han om og slut- tebe fig til det welfift-partitularistifte Parti, af hvilket han indvalgtes i det nordtyske Forbunds
