Munch-Reader 537 Munt sættelse. Først 1842 fit han paa Schellings An- befaling Tilladelse til at habilitere fig som Brivat- docent ved Universitetet i Berlin; 1848 blev han Professor i Literatur og Historie i Breslau og 1850 Brofessor og Universitetsbibliothekar i Ber lin, hvilken Stilling han indehavde til sin Dod. Mundt begyndte fin literære Bane med en Del Noveller og fortsatte den senere med flere Roma- ner (deriblandt Thomas Münzer", "Mendoza" og „Die Matadore"), men uden at opnaa noget betydeligt som Digter. Ulige større Betydning fik Han som Kritiker ved fine Arbeider „Die Kunst der deutschen Prosa" (1837) og Geschichte der Literatur der Gegenwart" (1842) m. fl. Arbeider. Munch-Ræder, Ole, norst Jurist, f. paa | land", og hindredes derved fra at faa nogen An- Kongsvinger 3die Mai 1815, blev Student 1832 og tog 1839 juridisk Embedsexamen. 1846-49 opholdt han fig med offentlig Understøttelse i Nordamerika for at studere Juryinftitutionen; Ne- fultaterne af dette Ophold findes i hans fortjenst fulde Skrift Jury-Institutionen i Storbritannien, Kanada og de Forenede Stater i Amerika" (3 Bd., 1850-52). 1850 blev han Expeditionssekretær i Marinedepartementet og 1861 Konsul paa Malta, senere i Alexandria; for nærværende (1883) er han de forenede Rigers Generalfonful i Hamburg. Mund, Adolf Fredrik, svensk Adelsmand, f. 1749, d. 1831, var Hofstaldmefter hos Gustav den tredie og dennes fortrolige Yndling. Efter at have mæglet mellem Kongen og hans Egtefælle steg han endnu høiere i deres Gunst, men beffyldtes af Udenforstaaende for at have været Dronningens Elster og Fader til den senere Konge Gustav den fjerde Abolf. 1792 blev han landsforvist, efter at være blevne overbevist om at have forfærdiget falffe Banksedler, og levede senere i Italien. Mund af Rosenschöld. Eberhard Zacharias, svensk Læge og Statsmand, f. 1775, d. 1840, var 1802-32 Professor i Medicin i Lund. Siden 1800 var han Medlem af det oppofitionelle Parti i Ridderhuset, og 1809 tog han efter Revolutio- nen vigtig Del i Forhandlingerne angaaende Rongevalget. Thomas Mund af Rosen- schöld, en Slægtning af foregaaende, f. 1813, studerede Retsvidenskaben i Lund og blev 1858 Bræsident i Skånes ofret. 1844-66 var han Medlem af Ridderhuset og efter den nye Rigs dagsordnings Indførelse 1867-74 Talman i Rigs dagens første Kammer. - Mund og Klovesyge, en meget smitsom Sygdom, som hyppigst viser sig blandt pornkvæget, Faaret og Svinet, men som ogsaa fan angribe Mennesker og Fjærkræ. Den giver sig tilfjende ved, at der opstaar Udslet eller Blemmer paa Næsens og Mundens Slimhinder, i Klovspalten og tildels paa Patterne. Klovesygen er meget smit- som, og en Berøring af det syge Dyr er til- stræffelig til at forplante den videre, ligesom Smit- stoffet i maanedsvis kan holde sig i Stalde, hvor Sygdommen engang er forefommet. Ligeledes er Melken af de angrebne Dyr stadelig. Sygdom- Sygdom men ytrer sig ved Feber; Mundhulens Slimhinde bliver varm og overtræffes med et seigt Slim, som flyder ud af Wunden, Edelyften tager af, og Fordøielsen er i orden. Fødderne bliver hovne og ømme, og Dyret ligger meget og fvier fig for at reise fig. Melfen antager en flimet Bestaffen- hed og løber let sammen. Sygdommen er dog iffe færdeles farlig, da Dødeligheden blandt de an grebne Dyr fun er ringe; stærke og forøvrigt funde Dyr kan helbredes efter et Par Ugers For løb. Men paa Grund af sin store Smitteevne kan den alligevel foraarſage betydelige Tab. Mundering eller Mondur, den samlede Be- flædning for Soldater, navnlig forsaavidt den leveres dem af Staten; den deles i Overmun dering og Undermundering. Mundklemme, se Stivkrampe. Mundt, Theodor, tyst Forfatter, f. 1808, d. 1861, blev iffe længe efter at have debuteret som Forfatter truffen af de Forholdsregler, som paa hin Tid blev tagne mod det saakaldte unge Tysk- " Foregaaendes Hustru Klara Mundt, thst Romanforfatterinde, f. 1814, d. 1873, udfoldede efter fit Giftermaal 1839 en overordentlig Pro- duktivitet under Pseudonymet Louise Mühlbach. Hendes første betydeligere Arbeide var,,Aphra Ben" (1849); senere behandlede hun især historiske Stof= fer. Hendes Romaner blev modtagne med Bifald, men er uden egentlig poetist Gehalt og er nu næsten glemte. Mundus vult decipi, latinsk Ordsprog: Berden vil bedrages". Mungo Park, se Park. Municipal, d. 1. f. fommunal, især naar Talen er om en kjøbstadkommune. Municipium faldtes hos Romerne oprindelig enhver By, med hvilken de havde sluttet Forbund som ligeberettiget (hospitium publicum); senere forstodes ved Municipium en By, der var af- hængig af Rom, og hvis Borgere (municipes) nød romerit Borgerret med eller uden politiske Rettig- heder i snevrere Forstand samt som tildels havde bevaret sin kommunale Selvstændighed. 90 f. Kr. blev veb Lex Julia alle italienfte Byer Municipier med fuld Borgerret. Munition, se Ammunition. - Munk, Navn paa en dansk Adelsslægt. Mogens Munk var Landsdommer i Jylland og Medlem af Rigsraadet, paa hvis Vegne han i Januar 1523 overbragte Kristiern den anden det Dokument, hvori Rigsraadet opsagde ham Huldskab og Troffab; samtidig tilbød han Fredrik den første Kronen. Kirsten Munt, Datter af Ludvig Munt, som var Lensmand i Trøndelagen og blev affat for fine Udsugelser, er bekjendt som Kong Kristian den fjerdes anden Hustru. Hun var født 1598 og viedes 1615 til Kongens venstre Saand, men var af et heftigt Sindelag, hvorfor Egteskabet blev meget ulykkeligt, især da hun med eller uden Grund mistænktes for at staa i et utilladeligt Forhold til en tyst Adelsmand. Af hendes 10 Børn med Kristian den fjerde er Eleo- nore Kristine, den senere Grevinde Ulfeld, den mest bekjendte. 1629 blev Kirsten Munk forvist fra Hoffet og levede siden i Boller. Munk, Jens, dansk Sjøkaptein, f. 1579, d. 1628, udsendtes 1619 af Kristian den fjerde for at finde en ny Bei til Indien nordenom Amerika. I Hudsonsbugten blev hans Fartøier omringede af 38, saa at han maatte tage Vinterkvartér paa en øde ; i Vinterens Løb døde alle Expeditio- nens 64 Mand paa Munt og to andre nær, som efter mange Besværligheder vendte tilbage n. A. Ved sin Død stod han netop i Begreb med at
