Karpaterne, Bjergkjede i det østlige Mellemeuropa, omqiver i en Halvcirkel Ungarn og Siebenbürgen i Nord, Øst og Syd. De falder i tre Hoveddele, det karpatisk-ungarske Høiland (de egentlige Karpater), hvortil hører det høie Tatra, i Nordvest, det karpatiske „Waldgebirge“ i Midten og det siebenbürgiske Høiland i Sydost. KarpaterneS Længdeudstrækning fra Nordvest mod Sydost er 110 Mil. De egentlige Karpater og Waldgebirge er høiest og bestaar af større Masser eller Grupper; det siebenbürgiske Høiland er lavere og mere kjedeformet. I de egentlige Karpater er den høieste Top, Gerlsdorfer Spitze i Gruppen Tatra, 8,380 Fod høi; Waldgebirges Middelhøide er ca. 3,400 Fod og den høieste Top, Czernahora, 6,500 Fod; det siebenbürgiske Høiland, hvis Sydrand ogsaa kaldes de transsylvanske Alper, hæver sig til henimod 8,000 Fod. Karpaterne er rige paa Mineralier (Guld, Sølv, Kobber, Jern, Salt) og Skov (mest Bøg og Naaletræer); paa deres Sydskraaning voxer fortrinlig Vin, ligesom der findes flere Badesteder.
Karpe (Cyprinus), Slægt af de blødfinnede Fiske, udmærker sig ved fuldstændig tandløse Kjæver, men har Tænder paa de nedre Svælgben, et sammentrykt, storskjellet Legeme, lang Rygfinne med en tagget Pig foran dens første Straale og Skjægtraade under Munden. Alle Karper lever i Ferskvand. Den almindelige Karpe (C. carpio) har fire Skjægtraade, er oventil olivenbrun og paa Siderne gulagtig, bliver et Par Alen lang og indtil 40 Pund tung og kan leve i over 200 Aar. Den er fra Sydeuropa forplantet til alle Europas Lande samt til Amerika og skattes høit for sit fortræffelige Kjød; den holdes dels i Damme, dels i Indsjøer og stillerindende Elve. Den er overordentlig frugtbar og saa seiglivet, at den i dagevis kan holdes levende i vaad Mose; den lever af Plantedele, Orme og Insektlarver og kan blive meget tam. En næsten nøgen Afart med tre Rækker af store Skjel er Speilkarpen eller Karpekongen. — Til Karpefamilien (Cyprinoidei) hører ogsaa Guldfisken, Karudsen, Brasenen, Murten, Gorkimen m. fl. Ferskvandsfiske.
Karpentariabugten, Havbugt paa Nordsiden af det australiske Fastland, mellem 10° 40′ og 17° 30′ s. B. og mellem 155° og 159° ø. L., er 93 Mil lang og ved sin Munding, mellem Kap York og Kap Arnhem, 60 Mil bred. Mod Syd og Øst er Kysten flad med Grunde foran, mod Vest høi og klippefuld og rig paa Havne. I Bugten udmunder blandt flere Floder Mitchell, Flinders og Albert; af dens Øer mærkes Bentinck-, Wellesley- og Edward Pellews-Øerne samt den store Groote Eiland.
Karpinski, Franciszek, polsk Digter, f. 1741, d. 1825, uddannede sig i Jesuiterskolen i Lemberg, levede derpaa i Wien og som Godsforpagter i Galizien, blev 1783 Sekretær hos Fyrst Adam Czartoryiski og levede derpaa en Tid som Opdrager i fyrstelige Huse. Kjed af dette Liv fik han 1791 to Statsgodser i Litauen tll Eiendom paa 50 Aar og levede nu Resten af sin Tid her, tilbagetrukken fra Verden og elsket som en Fader af sine Undergivne. Han har foruden flere Prosaskrifter og en Oversættelse af Davids Salmer udgivet Idyller, en Tragedie „Judyta“ og mange Sange, som ved sin simple og hjertelige Tone er blevne meget populære.
Karpokrates ell. Karpokras, græsk Gnostiker, levede i Alexandria under Hadrians Regjering. Han stiftede Karpokratianernes Sekt, som søgte at forbinde de religionsfilosofiske Bestræbelser i den kristelige Gnosis med Platonismen og søgte den sande Religion i at hæve sig over Mængdens Overtro og de selskabelige Love og ad Kontemplationens Vei forene sig med den høieste Guddom („Monas“). Derfor lærte ogsaa Partiet, at man frit kunde hengive sig til alle kjødelige Lyster, da dette for den sande Gnostiker var noget aldeles ligegyldigt, som ingen Indflydelse havde paa det indre Liv. For Karpokrates’s Søn, Epifanes, opreiste Sekten efter hans Død et Tempel paa Kefalonia. Partiet bestod til ud i det 6te Aarh.
Karr, Jean Baptiste Alphonse, fransk Romanforfatter, f. 1308, besøgte i Paris Collége Bourbon, hvor han en Tid var ansat som Underlærer, og indtraadte derpaa som Medarbeider i „Figaro“. 1832 udgav han sin første Roman, „Under Lindene“, som gjorde overordentlig Lykke ved sin tiltrækkende Forening af Satire og Følelse, skarp Tænkning og Lune. Derpaa fulgte „En Time for sent“ (1833), „Fredag Aften“ (1835), „Den korteste Vei“ (1836), „Géneviève“ (1838) og „Clotilde“ (1839). Sidstnævnte Aar blev han Hovedredaktør af „Figaro“ og begyndte samtidig at udgive de satiriske Maanedshefter „Guêpes“ („Hvepsene“), som vakte megen Opsigt og Forbitrelse ved den giftige Skarphed, hvormed han deri blottede og latterliggjorde Tidens Skrøbeligheder. En Dame gjorde endog i den Anledning et Mordattentat paa ham. Samtidig vedblev han at forfatte Romaner, bl. a. „Hortense“ (1842), „Agathe og Cecilie“ (1853) og „Fort en thème“ (1855), hvorhos han udgav flere andre Skrifter, saasom „En Reise omkring i min Have“ (l845), „Ved Havbredden“ (1854) og „En Haandfuld Sandheder“ (1857). I den sidste Tid har han levet i Nizza, beskjeftiget med Blomsterdyrkning og Blomsterhandel, og har i flere Skrifter rettet sin Satire mod den katholske Kirke. Karr er en aandrig Satiriker og skriver en eiendommelig koncis, simpel, men paa Grund af sin Sammentrængthed undertiden næsten dunkel Stil.
Karriere (udt. Kariær), fr., Løbebane; Fart i fuldt Løb. — Gjøre Karriere, gjøre Lykke paa den Bane, man har slaaet ind paa.
Karriol, let, tohjulet Vogn.
Karroussel (udt. Karusel), et middelalderligt Ridderspil, der bestod i Væddekampe mellem Kjørende eller Ridende o. lign.; nu bruges Navnet om en Række Træheste, Stole o. lign., opstillede i Kreds paa et Gulv, som dreies hurtig om en Axe, og er en yndet Folkeforlystelse paa flere Steder.
Karry (Carry), et skarpt Kryderi i Pulverform, bestaar af en Blanding af spansk Peber, almindelig Peber og andre vegetabilske Stoffer og bruges til Saucer o. lign.
Kars, befæstet By i det russiske Armenien, ved Floden Kars, med 12,000 Indb., er Sæde for en armenisk Biskop. Byen tilhørte indtil 1878 Tyrkerne og var ofte Gjenstand for blodige Kampe mellem dem og Russerne, af hvilke sidste den blev indtagen 1828, 1855 og 1877. Nu tilhører Kars russisk Armenien.
