Multe ligger i en frugtbar Egn, har betydelig Industri i vævede Sager og udbredt Handel. Den var tidligere en af de stærkeste Fæstninger i Asien. Multe (Mugil), Slægt af de pigfinnede Fiske, har en liden, flad Mund uden Tænder samt store Stjæl. Arterne forekommer især i varmere Jord- ftrøg og lever ved Kysterne eller i Bratvand. En Art er almindelig ved Flekkefjord under Navn af Helt. 535 Multebær ell. Molter (Rubus Chamæmo- rus), en liden, urteagtig Plante af Rosenfamilien, har usammenfatte, næsten nyreformede Blade, som er 5-7 lappede, énblomstret Stilt og hvide Blom- fter. Frugten er i Begyndelsen gulrød og bliver ved Modningen mørtegul og meget saftig; den er velsmagende og benyttes dels i frist Tilstand, dels opbevares den, da den kan holde sig i læn gere Tid og taale lang Transport uden nogen Tilsætning. Multerne hører hovedsagelig hjemme i Norge, Sverige og Rusland, hvor de voyer paa myrlændte Strækninger, mest tilfjelds; i den nord- ligste Del af Norge, især paa Andøen i Vesteraalen, findes fiore Multemyrer, hvor denne Frugt vorer i Overflod og er en vigtig Indtægtskilde for Befolkningen. Multer er et fortrinligt Mid- del mod Stjørbug, og dette har været fjendt i de sidste tre hundre Aar. Multiplikation, d. e. Mangebobling, er den af Regningsarterne, hvorved der søges et Tal, der er faa mange Gange større end et af to givne Tal, som det andet har Enere. Det første af de to gione Tal kaldes Multiplitand, det andet Multiplikator; begge faldes med et fælles Navn Faktorer, og det Tal, som fremkommer ved Multiplikationen, faldes Probuft. Tegnet for Multiplikation er enten Xeller., saaledes 2 x 6 eller 2.6 = 12. Brøt og helt Tal multipliceres, idet man danner en Brøt, hvis Taller er Produktet af Brokens Taller og det hele Tal, og hvis Nævner er Brøkens Nævner. To Broker multipliceres, idet der dannes en Brøk, hvis Taller er Produktet af Tallerne og Næv ner af Nævnerne. Et Produkt af n ligeftore Faktorer a faldes nte Potens af a (f. b.). - Multiplicere, udføre en Multiplikation. Multiplum (Mangefold) af et Tal, i Læren om hele Tal, et andet, hvori det første gaar op uden Rest. Fælles Multiplum for to eller flere Størrelser er en Størrelse, hvori hver af dem fan divideres uden Rest; 12 er faaledes fælles Multiplum for 2 og 3. Det mindste fælles Multiplum for to eller flere Størrelser er den mindste Størrelse, hvori de hver især gaar op; 30 er saaledes det mindste fælles Multiplum for 5, 6 og 10. Mumier faldes de især i Egypten ved Bal- famering beskyttede Lig, især af Mennesker, som kan opbevares i lang Tid uden at raadne eller hensmuldre. Hos de gamle Egyptere var det almindelig Stik at bevare Ligene paa denne Maade, og Balsameringskunsten var derfor hos dem alle- rede fra den tidligste Oldtid udviklet til stor Fuldkommenhed. Fremgangsmaaden var meget bidtløftig. Ifølge Herodot og Diodor gaves der tre forskjellige Klasser af Balsamering, den ene kostbarere end den anden. Den kostbareste Maade bestod i at fjerne Hjernen gjennem Næsen, og Indvoldene ved et Sideindsnit i Underlivet, | Munch hvorefter Liget vaskedes med en Natronopløsning og imprægneredes med Olier og Kryderier; ende- lig udfyldtes de efter Indvoldene aabne Rum med Asfalt eller andre harpiragtige Stoffer. Den anden Maade var i det væsentligste overensstem- mende med den første med Undtagelse af, at Ind- voldene iffe blev udtagne; efter den tredie og billigste Methode blev Ligene fim vaffede, saltede og tørrede og derefter ofte omgivne med et Lag Asfalt. Asfalt. Mumierne har i den Tilstand, hvori de nu findes, dels en gulagtig, dels en mørkebrun eller sort Farve; de ældre er saa haarde, at de let fan slaaes i Stykker, hvorimod de yngre fra The ben endnu er bøielige. De ligger udstrakte i Lig- fifter og har Armene enten lagte langs Siberne eller overfors over Legemet; de er indviklede i en for Mængde lange Bind af Lintøi og bisatte i Sten- eller Træfister, som ofte er dobbelte eller tredobbelte; i de store Grave ved Theben ligger de tilbels ogsaa uden kiste i den tørre Jord. Et stort Antal Mumier er i Tidens Løb førte til Europa og opbevares i de forskjellige Muséer; i ældre Tiber benyttedes de i Lægekunsten. Foruden Lig af Mennester balsamerede de gamle Egyptere ogjaa hyppig faadanne Dyr, som af dem ansaaes for hellige, saaledes Orer (Apis), Schakaler, Jbiser, Katte, Krokodiler osv., der hyppig findes i Gravene. Ogiaa flere andre Folk forstod at forvandle Ligene til Mumier, saaledes Guancherne paa de fanariste Der, Mexikanerne og Beruanerne. - Naturlige Mumier opstaar paa forſtjellige Steder, hvor den tørre, folde Luft i Gravhvelvinger hindrer Ligene fra at raadne og kun lader dem langsomt indtørke; dette er f. Er. Tilfældet i Kapucinerklostret ved Palermo, i klostret paa St. Bernhard og i Bly- fjelderen under Dontkirken i Bremen. Paa samme Maade opstaar de saakaldte arabiske Mumier, hvilke er Lig, som er blevne tildækkede af Flyvesand i Ørtenen og gjennemtørrede af den stærke Sol- varme. Mumme, en egen Sort tyft, stærkt, mørkt Øl med en behagelig, sødlig Smag, brygges i Brunsvig. Mummius, Lucius, romersk Konful, gjorde 146 f. Kr. Ende paa det athæiste Forbund ved Seiren ved Leukopetra og f. A. ødelagde Korinth samt gjorde Grækenland til romersk Provins. Munan Biskopsson, norst Sysselmand og senere Lendermand paa Oplandene paa Haakon Haakonssons Tid, antages at have været en Søn af den Aar 1197 afdøde Bistop Thore i Hamar. Som Kongens tro Tilhænger deltog han i Feiderne mellem denne og Hertug Skule. Munan Gautsson fra næs i Kvindherred, en af den norske Konge Magnus Erlingssøns dygtigste Krigere i hans Rampe med Sverre Sigurdsson. J Slaget i Norefjorden 15de Juni 1184 tog han hæderlig Del og maa senere have underkastet sig Sverre, da han iffe nævnes blandt de Faldne og ikke senere fjæmper mod Sverre. Munch, Andreas, norff Digter, f. i Kristiania 19de Oftbr. 1811, tog 1830 Examen Artium og fagde sig først efter Retsvidenskaben, men tog iffe juridiff Examen. Efter 1841-46 at have redi- geret Bladet,Den Konstitutionelle" blev han 1850 Amanuensis ved Universitetsbibliotheket; 1860 fif han af Storthinget bevilget en Gage som extra- ordinær Docent i Literatur ved Universitetet, hvor
