Mukden ved større eller mindre hudløse Saar, der udsveder en eiendommelig ildelugtende Vædske. Sygdom mens Aarsager er dels Urenlighed og Mangel paa ordentlig Budsning, dels Forkjølelse. Den helbredes bedst ved, at det angrebne Ben holdes forsvarlig rent, og at Staldgulvet holdes saa tørt som mulig; tillige bruges Omslag af Linkagemel og Vastning med Sæbevand. I ondartede Til- fælde bør man raadspørge en Dyrlæge. Mukden, paa Kinesist Schin-Jang, By i det kinesiske Mandsjuri, med 170,000 Jndb., var de mandsjuriste Fyrsters Residens, førend de be- mægtigede sig Kina. Mukhtar-Pascha, Achmed, tyrkisk General, f. 1832, blev 1867 Rommissær ved den tyrkisk montenegrinste Grændse og overtog 1870 en kom mando i Expeditionen til Yemen, hvilken han senere med Held ledede som Øverstbefalende. 1875 blev han Chef i Herzegowina og forsvarede de vigtigste Positioner, indtil Kampen fit Ende; 1877 gif han til Erzerum, flog den russiske Feltarmés Hoved- forps, undsatte Kars og vandt Ardahan tilbage; samme Aars Høst blev han dog slagen ved Aladja- Dagh, maatte prisgive Kars og træffe fig tilbage til Erzerum. 1878 fjæmpede han med Dygtighed paa Kreta. Mulat, Barn af en hvid Fader og en fort Moder eller omvendt. Mulde, Flod i Sachsen, opstaar ved Forenin. gen af to mindre Elve og falder nedenfor Dessau Elben. Den er 33 Mil lang, men ikke seilbar. Mulder, Gerardus Johannes, berømt hollandsk Kemiter, f. 1802, studerede Medicin i Utrecht og nedsatte sig derpaa som praktiserende Læge i Rot- terdam. 1840 blev han Professor Kemi i Utrecht, hvilket Embede han 1868 af helbreds. hensyn maatte nedlægge. Han er især bleven be- rømt for sine Forskninger paa den organiste Kemis Omraade, navnlig over 2ggehvidestofferne. hans Strifter fan mærkes Forsøg til en almin delig fysiologist Kemi" (1843), Arbeider over Næ- ringsmidler o. dest. samt 50 Afhandlinger over kemiste og medicinste Emner. Af Muldjord kaldes det øverste Lag af Jordover- fladen paa alle de Steder, hvor Plantevert fin- des. Den bestaar af de forraadnede Levninger af organiste Legemer, blandede med Dele af Under- grunden. Dens Dybde verler i Forhold til Vege tationens Frodighed og andre Omstændigheder fra 1 Tomme til 1 Alen og derover; den er vigtig ifte blot ved at indeholde mange Stoffer, som Planterne behøver for sin Ernæring, men ogsaa derved, at den ved sin mørke Farve samler flere Solstraaler og derved forøger Jordsmonnets Varmegrad. Muldvarp (Talpa), en Battedyrslægt af In- settædernes Orden, omfatter smaa Dar med en lang, spids Snude, fort Hale, blød Haarbedækning og forte, brede, skovldannede, næsten lodret stillede, udadvendte Forpoter, som er forsynede med brede Klør og danner udmærkede Graveredskaber. dre Dre mangler og Dinene er gauffe smaa og stjulte mellem Haarene eller endog helt overdaffede af Huden. Muldvarpene lever i Gange, som de graver sig under Jorden, og som ender i en hule ca. 2 Alen under Jordoverfladen. Deres Føde Deres Føbe beftaar af Regnorme samt af Jusektlarver og an- dre Leddyr. Hvor deres Gange udmunder paa 534 Multan Jordoverfladen, er Jorden opkastet i en liden tue- formet Forhøining, der kaldes Muldvarpeskud. Ingen Arter af denne Slægt findes i Norge; i Mellem- og Nordeuropa forøvrigt findes indtil det mellemste Sverige den almindelige Muld- varp (Talpa europaea); i Sydeuropa forekom mer T. coeca, hvis Dine er helt overdækkede af Huden. I Amerika findes Band muldvarpen (Scalops), med Svømmepoter paa Baglemmerne, og Stjernemuldvarpen (Rhinaster), med en Krans af Vorter om Snuden. Muldyr og Mulæser er Navn paa to for. ftjellige Slags Bastarder af Hest og sel. Mul- dyret er Aftom af en 2Ejelhingst og en hoppe; det er af Hestens Størrelse og Legemsform, men har Hoved, Øren, Hale, Hove og Stemme som 2Eslet. Farven er forskjellig, oftest mørkebrun, fort eller graa. Muldyret er nøisommere og mere udholdende end Hesten samt stærkere end Eslet, hvorfor det i de varmere Lande, navnlig i Bjerg- egne, anvendes til Ride og Laftdyr. -- Mul- aflet er Aftom af en Hingst og en Eselshoppe; det er mindre end Muldyret, svagere og mere ligt slet. Det benyttes ogsaa som Lastdyr, men er sjeldnere. Hverken Muldyret eller Mulæslet fan som Bastarder forplante fig. Mulestol, se Spindemaskiner. Mulgrave (udt. Melgrav), Constantine John Phipps, Lord, engelsf Sisfarende, f. 1744, d. 1792, blev 1765 Fregatkaptein og gif 1773 ud paa en Expedition for at finde en Gjennemgang fra Atlan- terhavet til det Stille Hav gjennem det nordlige Polarhav. Paa Reisen, der varede i 3 Maaneder, fom han til Spitsbergen, men indſaa det umu- lige i fit Forehavende og maatte vende om igjen. Under den amerikanste Krig kommanderede han et Liniesfib og blev 1784 Beer. - Hans Broder Henry Phipps, Grev Mulgrave, f. 1755, d. 1831, deltog som Officer i krigen i Amerika, blev derpaa ministerielt Medlem af Underhuset, 1794 Peer og fort efter Minister i Pitts Kabinet. 1807 blev han for anden Gang Minister og mod- fatte fig Ratholiternes Emancipation. 1812 blev han Admiralitetschef. Mulkt, lat., Bode, Pengestraf. Ester norst Ret anvendes Mulkt dels som Straf (se Straf og Straffemidler), dels som Tvangsmiddel mod den, der har paataget sig eller er paalagt en For pligtelse, idet han fra et givet Tidspunkt ilægges en løbende Mulkt for hver Dag, Uge eller Maaned, indtil Forpligtelsen er opfyldt. Mull, en af Hebriderne (s. d.). Mulle (Mullus), en Slægt af de pigfinnede Fifte, ligner Knurren, med noget sammentrykt Legeme, liden Mund med svage Tænder, to Hage- traade og store Stial. Farven er i Regelen rød og guldglinsende. Af Arterne, som tilhører de varmere Have og har velsmagende Kjød, findes en ved Norge. Mulready (udt. Molreddi), William, engelst Maler, f. 1786, d. 1863, begyndte 1804 at udstille Landskaber, men malede derpaa væsentlig Genre- billeder, indtil han i fin senere Periode oftere fombinerede Landskab og Genre. Han udmærkede sig ved en sjelden Flid i fit Naturstudium og en paa samme Eid tro og poetist Opfatning. Multan, engl. Mooltan, By i den engelske Provins Bendschab i Indien, med 57,000 Indb.
