Movers ralinspektør for Infanteriet, fjæmpede derpaa i Spanien og Tyskland og blev efter Slaget ved Aspern Greve af Lobau. Efter at have været med paa Toget til Rusland fulgte han Keiseren til Frankrige for at organisere en ny Armé, tjæmpede derpaa 1813 ved Lützen og Baußen, indesluttedes senere i Dresden og tom ved Byens Overgivelse i østerrigst Fangenskab. Først efter Freden i Paris blev han frigiven; under de 100 Dage blev han Bair, toges til Fange ved Waterloo og maatte derpaa til 1818 leve i Landflygtighed. 1828 ind valgtes han i Deputeretkammeret og var 1830 med i den Municipalfommission, som overdrog Ludvig Filip Regjeringen. S. A. blev han Chef for Nationalgarden i Baris og 1831 Marstal. Movers, Franz Karl, fremragende tyst Orien- talift, f. 1806, d. 1856 som Professor i den gammelteftamentlige Theologi ved det katholst theo- logiffe Fakultet i Breslau, har gjort sig bekjendt ved fine grundige Studier over Fønikernes og Karthagernes Hiftorie og Religion. Mozambique eller Mozambik, portug. Gene- ralguvernement paa Østkysten af Sydafrika, skilt fra Madagaskar ved den 230 Mil lange og 50 130 Mil brede Mozambiquekanal, stræffer sig fra Kap Delgado (10° 41'. B.) til Delagoabugten (26° f. Br.) og har et Fladeindhold af 17,859 Kv.mil, hvoraf dog kun en mindre Del staar un der Portugiserne. Landet deles ved Zambesifloden i to hoveddele, det egentlige Mozambique i Nord og Sofala i Syd; i Øst er det i havets Nærhed fladt, libet indskaaret og fattigt paa Havne; i Best tiger det op mod det store afrikanske Plateau. Klimatet er overordentlig varmt og især ved Regn- tidens Ophør yderst usundt; i de høiere liggende Stratninger er det dog noget fundere. Hele den tropisk-afrikanste Plante og Dyreverden forefindes i Mozambique i yppig Fylde; foruden de sædvan- lige tropiske Brødfrugter trives Bomuld og mange værdifulde Træarter. Disse Varer samt Huder og Elfenben danner Udførselsgjenstande. Af Mine- ralier forefommer Jern, Kobber og Stenful. Indbyggerne hører til Kafferne, men er delte i flere Stammer. Europæerne trives saa daarlig, at, naar undtages Guvernørerne, næsten alle de portugisiske Embedsmænd i Mozambique saavelsom Soldaterne er deporterede Forbrydere. Under Guvernøren staar 6 Underguvernører. Forvalt ningen og Landets Tilstand er trods de store naturlige hjelpefilder yderst slet. Portugisernes Herredømme i Mozambique daterer fig fra 1498, da Vasco de Gama tog Landet ved Zambesi Munding i Besiddelse. Hovedstaden Mozam bique ligger paa en liden Koralo nær Kysten, har 8-9,000 Jndb., er Sæde for Generalguver nøren og Landete vigtigste Handelsplads. - Mozarabere ell. Mostarabere, d. e. Frem- mede blandt Araberne, kaldtes de Kristne i Spa- nien under det arabiske Herredømme. Mozart, Johann Chrysostomus Wolfgang Amadeus, en af Verdens største Komponister, f. t Salzburg 1756, d. 1791, viste sig allerede som fireaarsgammelt Barn i Besiddelse af stor must falff Begavelse og fik sin første Uddannelse af fin Fader, Leopold Mozart, som var Kapelmefter i Salzburg. 6 Aar gammel fom han med fin ældre Søfter, der ogsaa var meget musikalst be- gavet, til München og Wien, hvor han vakte stor 531 Mozart Opmærksomhed ved Hoffet og i de fornemme Kredse; efter derpaa at have lært at spille Violin tiltraadte han sammen med Faderen og Søfteren 1763 en Koncertreise, der varede til 1766, og paa hvilken han optraadte i Sydtyskland, Schweiz, Paris, London og Holland. I denne Tid udgav den unge Mozart tre Hefter Sonater for Piano og spillede paa fine koncerter væsentlig egne kompofitioner. Efter Tilbagekomften til Salzburg vedblev han under Faderens strenge og samvittig hedsfulde Ledelse at udvikle fit Talent og kompo nerede foruden en Del Kirkemusik ogsaa en latinst Opera. 1767 fom han atter til Wien, hvor han fit opført en Operette, en Messe m. m. Efter et nyt Ophold i sin Fødeby reiste Mozart med Faderen til Italien, hvor han komponerede Ope- raen,,Mitridate", som 1770 opførtes med Bifald i Mailand. Ved en Raffe derpaa følgende Ar- beider viste den unge Musiker sig vel hjemme i den italienske Opera; som koncertmester i Salzburg fik han ogsaa Anledning til at udvikle fig i andre Retninger, bl. a. paa kirkemusikens og Instrumentalmusikens Omraade. 1777 tog han som Følge af en mindre honnet Opførsel fra Erkebiskoven af Salzburgs Side sin Afsked fra fin Bestilling, opholdt sig derpaa i München, Manheim og Paris, hvorhen hans Moder led- sagede ham, men vendte efter hendes Død 1778 ifølge Faderens Ønske tilbage til Salzburg, hvor han fif fin tidligere Stilling igjen paa rimeligere Betingelser. 1781 opførtes i München hans Opera,,Idomeneo", et eftervert, fremgaaet af et nøie Kjendskab til den italienffe Opera seria samt til den ved Gluck bevirkede Reform i Opera- musiken. S. A. opgav han for altid sin Koncert- mesterpost i Salzburg og reifte til Wien, hvor han bosatte sig og 1782 giftede fig. Det lykkedes ham imidlertid iffe saa snart at finde en Ansæt telse, der svarede til hans Betydning. Først efter- at han 1782 med overordentligt Bifald havde bragt „Bortførelsen fra Seraillet, den første tyske Opera, paa Scenen og 1786 havde feiret en ny Triumf med den italienffe Opera buffa,Figaros Bryllup", blev han 1787 udnævnt til teiserlig Kammermufifus med 800 Gylden i aarlig Gage. Hans Kompositioner fastede libet af sig, og han var derfor væsentlig indskrænket til at staffe fig og fin Familie Ophold ved koncerter og Musikun- dervisning. 1787 opførtes i Prag hans ypperste Vert, der tillige er Perlen for alle indtil Nutiden fomponerede Operaer, Don Juan"; hans næste større Verf var,Così fan tutte (1790), paa hvil fen fulgte,,Tryllefløiten" (1791) og „Titus" (f. A.). Medens han var bestjeftiget med at komponere Tryllefløiten", bestilte en ham ukjendt Mand paa en hemmelighedsfuld Maade et Reqviem af ham. Det er senere blevet befjendt, at Bestille- ren var en Grev Waljeck, der efter Mozarts Død lod det herlige Verf opføre som sin egen Kom- position. Endnu førend dette Reqviem var ganfte fuldendt (det afsluttedes efter Mozarts Anvisning af hans Elev Süssmaier), fastedes ben allerede før svage og fugelige Mefter paa Dødsleiet. Hans Familie sad tilbage i Fattigdom, og da Enfen ifte funde bestride Begravelsesomkostnin gerne, blev han bisat i en Fællesgrav for Fattige, og Stedet blev fuldstændig glemt; da der 1859 sfulde sættes den udødelige Komponist en Mindesten, 34*
