Hopp til innhold

Side:Norsk Haandlexikon for almennyttige Kundskaber, volume 2.djvu/533

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

Moskusrotte 529 Most næsten helt til Jorden, og Horn, som ligner Bøf | Moskva grundlagdes 1147 af Fyrst Juri Vladi- felens; Kjødet lugter af Moskus. Moskusrotte, d. f. f. Bæverrotte. Moskussvin eller Navlesvin (Dicotyles), Slagt af Svinegruppen, omfatter mindre Dyr med smaa Eugtænder og som mangler Hale og den ydre Bitaa paa Bagbenene. Af en Hudkjer tel, som aabner fig paa Ryggen, afsondres et mostuslignende Sefret. 2) Moskva, paa Tyst Moskau, 1) Flod i Rus- land, ndspringer i Guvernementet Smolenst, løber gjennem Guvernementet og Byen Moskva og fal- der nedenfor Kalomna i Sta, en Biflod til Volga. Den er 59 Mil lang og feilbar fra Byen Moffva; dens øvre Løb er ved Moskvatanalen for- bundet med Volga. I Slaget ved Moskva (eller ved Borodino) 7de Septbr. 1812 mistede Russerne omtrent Trebiedelen, Franskmændene næsten Halvdelen af alle fine Tropper. Guvernement i Rusland, det tidligere Storfyr ftendømme Moskva, mellem Ever i Nord, Bladi- mir i Nordost, Riæfan i Øst, Kaluga og Tula i Syd og Smolenst i Vest, er 600 kv.mil stort og har 1,855,000 Judb. Landet er næsten ganste fladt, frugtbart og bedre dyrket end de fleste andre rusfiffe Guvernementer; Agerbrug, Kvægavl og Dyrkning af Handelsverter (Lin, Hamp, Humle) er Hovednæringsveiene; dertil kommer en færde- les livlig Industri, navnlig i vævede Varer. Undervisningsvæsenet og Oplysningen staar høiere end i noget andet Guvernement. 3) Hovedstad i Guvernementet Moskva, Ruslands gamle Hoved- stad, ved Floden af samme Navn, med 600,000 Indb., er omgivet af Volde og Grave og bedat fer et Areal af 14 Kv.mil. Den deles i 4 Hoveddele: Kreml paa Nordsiden af Moskva omfatter Ezarer. nes gamle Palads, Kroningskirken m. fl. Kirfer og Paladser, Arsenalet o. f. v. og omgives af en 60 Fod høi freneleret Mur med 5 Borte. Ritaigorod (d. e. Handelsstedet) ligger i Øst for Kreml og om gives ligeledes af en Mur; den er hovedsædet for Handelen og omslutter Børsen samt store Kom plerer af Butifer. Bjeloigorod (d. e. den hvide Bu) er større end nogen af de to førstnævnte Bb- dele og omgiver den i en halvcirkel; den er smuft bebygget og Byens eleganteste Del. Seml- Seml janoigorod (d. er Jordbyen) omgiver atter Bjeloigorod i en næsten fredsformig Ring, som ogjaa ftrætter fig over paa Sydsiden af Floden; denne Bydel har smutte Boulevarder, men er til dels daarlig bebygget. Udenom disse 4 Bydele Udenom disse 4 Bydele ligger igjen talrige Forstæder. Af Susene i Moskva er endnu over halvdelen af Træ; de prægtigste Bygninger er Kirferne, hvis Antal er over 400, og som med fine eiendommelige, broget bemalede eller lueforgyldte Kupler frembyder et prægtigt og malerist Stue. Desuden findes 18 Klostre, et stort Theater, et Universitet, et stort Exercérhus, et Baisenhus m. m. Af videnskabelige og funstneriske Samlinger findes et Bibliothek paa 250,000 Bind, et Myntkabinet, flere Malerijam linger og en Samling Afftøbninger efter Stulp turverker m. m. Foruden Universitetet findes flere høiere Læreanstalter og videnskabelige Insti- tuter. Moskva er Ruslands første Fabrikstad og dets rigeste By; Handelen er særdeles omfat- tende; Importen af udenlandske Barer havde 1875 en Værdi af over 95 Mill. Rubler. mirovitsch Dolgorufi og blev 1328 Hoved- og Residensstad. Stjønt den flere Gange hjem- føgtes haardt af Jldebrand og Plyndringer, hævede den sig dog hurtig og blomstrede ogsaa efterat Beter den store 1712 havde forflyttet Residensen til Petersburg. Haardeft medtagen blev Byen 1812, da den blev besat af Napoleon og derefter stuften i Brand paa Foranstaltning af Guverne ren, Grev Nostoptschin. Meget over Halvdelen af Byen lagdes i Affe, og Eiendomme for over 320 Mill. Rubler fortæredes af Flammerne. Byen hævede sig dog saa rafft, at den allerede ca. 1830 havde flere Indbyggere end før Branden. Moskostrommen, en rivende Malstrøm ved Lofotens Sydspids mellem Den Mosken og Mo- sfenæsg. Den gaar med en Hurtighed af indtil 6-7 Knob og er stormende Beir farlig at passere. Imidlertid er dens Farefuldhed bleven betydelig overdreven i de ældre Beskrivelser. Moslim, i Flertal Moslemin, se under Muhamedanisme. Moss, By i Smaalenenes Amt, paa den øst. lige Side af Kristianiafjorden, 8 Mil syd for Kristiania, har 5,100 Judb. Byen, der ligger ved det smale Sund, som adskiller Gjelpen fra Fastlandet, har en fortrinlig Havn og iffe ube- tydelig Skibsfart. I 1881 eiede den 50 Fartøier med en samlet Drægtighed af 12,743 Tons og 395 Mands Besætning. Dens fornemste Ud førselsartifel er Trælast. - Moss er et gammelt Handelssted og sfylder Trælasten fin Oprindelse. Længe før Kristiania blev anlagt, var her et eget Toldfted. 1720 fit Moss fin egen Byfoged, men forterede under Fredriksstads Magistrat indtil 1755. Senere har Byen tiltaget, om end langsomt, i Folkemængde og Velstand. Den har flere Gange været herjet af ødelæggende Ildebrande, sidste Gang i 1881, da 39 større og mindre Gaarde lagdes i Affe. - 3 Moss sluttedes 14de Auguſt 1814 en Konvention med Sverige, hvorved den nyvalgte norske Konge Kristian Fredrik forpligtede sig til at sammenfalde et Storthing, der skulde underhandle med Sverige. Moss Verk, tidligere et af Norges betyde- ligste Jernverker, tæt ved Moss, paa nordre Side af Mosselven. af Mosselven. Det optoges 1705 og leverede i 1781, da det var i den Ankerste Families Eie, 1973 Stippund Rujern, 1460 Stippund Støbe gods, 1123 Stippund Stangjern og 2 Millioner Spiger. 3 1808 var Produktionen 1956 Stip- pund Kanoner, 18 Stippund Kugler og 1505 Stippund Rujern; desuden leverede Verket for fjelligt Slags Støbegods, saasom Sagtapper, Blogjern osv., endvidere Spiger, Baandjern, Sag- blade, Sagtrosser o. m. Bertet beffieftigede da 100 Arbeidere. Senere aftog Produktionen lidt efter lidt, indtil Verket endelig nedlagdes. Mossul ell. Mosul, By i den tyrkiske Pro- vins Bagdad i Lilleasien, vaa den høire Bred af Floden Tigris, med ca. 70,000 Jndb., var tidligere berømt for sin Industri i vævede Sager (Musselin) og Lædervarer og har endnu betydelig Handel. Most, udpresset, endnu ugjæret Frugtsaft; Æblevin. Most, Johann Josef, tyst socialdemokratift Bolitifer, f. 1846, var først Bogbinder, derpaa Journalist og redigerede Neue freie Presse" i 34