Moses Moses, Israeliternes Befrier fra den ægyp- tiske Trældom og deres Lovgiver, levede efter de Beregninger, man har funnet giøre paa Grund lag af Tidsangivelser i de hellige Skrifter, ca. 1500 f. Kr. Han var Søn af Leviten Amram og dennes Hustru Jochebeth og blev udsat i Nilen, men frelstes af Kongens egen Datter og opdro- ges ved Hoffet samt oplærtes i al 2Egypternes Bisdom. Da han blev voren, fik han høre en Trætte mellem en Ægypter og en Israelit; han autog sig fin Landsmands Sag, slog Egypteren ihjel og maatte nu flygte til halvøen Sinai, hvor han forblev i 40 Aar og ægtede Høvdingens, Bresten Reuels Datter. Derpaa vendte han paa Guds Befaling tilbage til 2Egypten for at føre fine Landsmænd derfra til Kanaan. Dertil fit han imidlertid iffe Tilladelse af Farao, hvorfor Gud lod ti forfærdelige Landeplager hjemsøge Egypten, den ene efter den anden. Derved op naaede han endelig at faa Faraos Tilladelse til at føre Israeliterne ud; da disse imidlertid var tomne et Styffe paa Veien, angrede Kongen den givne Tilladelse og satte med sin Hær efter dem, men Hæren omkom i det Røde Hav, efterat Moses med Jsraeliterne ved et Under var fomne tørsfoede over. Under Vandringen i Ørkenen besteg Moses Sinai og modtog der af Gud de ti Guds Bud, som han indgravede paa to Stentavler, og som blev Midtpunktet i den hele Moselov, der omfat- tede Bestemmelser saavel for det religiøse som for det borgerlige og politiffe Liv. Derpaa gjorde Moses Forsøg paa at trænge ind i Kanaan, men nødtes af Folket til at opgive det og maatte ifølge Herrens Bestemmelse vandre med Jsraeliterne i Ørkenen i 38 Aar, indtil en yngre, fraftigere Slægt var opvoret; selv kom han ikke ind i det forjættede Land, men fik fun se det i det fjerne fra Bjerget Nebo, hvor han døde 120 Aar gam- mel. Josva, en af de to gjenlevende af dem, som med Moses var udvandrede af Egypten, fuldendte hans Verf og førte Israeliterne ind i Kanaan. Bi har af Moses fem Bøger, som begynder med Verdens Skabelse og ender med Jsraels Ophold paa Moabs bemarker, østenfor Jordan: 1) Genesis eller Skabelsen, som fortæller om Sta belfen, Syndfloden og Patriarkerne. 2) Exodus eller Udgangen, som fortæller om Udgangen af Egypten og Lovgivningen paa Sinai. 3) Leviticus eller Prestebogen, som handler om det firkelige og borgerlige Lov. 4) Numeri eller Mandtallet, som indeholder Mandtal over alle Vaabenføre, fra 20 Mar gamle og derover, og fortæller om Vandringen fra Sinai til Moabs Zdemarker, østenfor Jordan. 5) Deuteromum eller den fornyede Lovgivning, i hvilken Moses fornyer Lovgivningen paa Sinai og udlægger den for den nye Slægt. Det sidste Kapitel, som for tæller om Moses Død, er et Tillæg, som maaffe skyldes Forfatteren af Josvas Bog, der er ent Fortsættelse af dette sidste Kapitel. Mosfell, Gaard paa Island, øst for Reykja vit. Her boede den mægtige Mosfellsæt, fra hvem flere af Jslands navnkundige Mænd med stammer, deriblandt Dens første Biskoper Isleif og Gissur. Mosheim, Johann Lorenz von, tyst Theolog, f. 1694, d. 1755, blev 1723 Professor i Helm stedt, 1726 Konsistorialraad og 1747 Professor i 528 Moskusore Göttingen, hvor han ved sin Død tillige var Uni- versitetets Kansler. Han gjorde sig fortjent af Kirkehistorien, hvis pragmatiste Opfatning han grundlagde; hans Hovedverk paa dette Omraade bar Institutiones historiæ ecclesiasticæ (1755); foruden flere andre firkehistoriske Arbeider udgav han ogsaa en „Anvisning til opbyggelig Prædiken" famt en Rætte Prædikener. Mosjøen, Ladested i Vefsen, Nordlands Amt, med 800 Judb. Stedets vigtigste Udførsel er Trælast. Moskau, se Moskva. Mosté, muhamedanst Gudshus. Moffhos, græft Digter fra Syrakus i det 2det Aarh. f. Kr., digtede Joyller og sammenstilles i Almindelighed med Bion og Theokrit; de under hans Navn til Nutiden komne Arbeider pleier at udgives sammen med de to nævnte Digteres. Moskitoer faldes flere i de varmere Lande forekommende Mygarter, hvis Stik er ligesaa smerteligt eller endnu værre end den almindelige Mygs, og som ofte, ligesom Myggen i Norge, fan optræde i stor Mængde og bliver en Plage for Mennesker og Dyr, især da Saarene efter deres Stik under den høiere Varmegrad lettere medfører Betændelse. Moskitokysten, den centralamerikanske Øst- tyst langs det Karaibiske Hav i en Længde af 100 Mil, tilhører Republiken Nicaragua og har et hedt, usundt Klima, men er rig paa værdifulde Naturprodukter, især kostbare Træsorter. Indbyg gerne er for det meste Blandinger af Indianere og Negre. Moskus eller Bisam, en mørkebrun, temme- lig blød, fornet Substans, som afsondres i en liden rundagtig Pung ved Kjønsdelen hos Moskus. hjorten (je nedenfor). Den har en stærk, gien- nemtrængende, længe vedvarende Lugt, som med deler sig til alt, hvad den kommer i Berøring med, og som er eiendommelig aromatist, men for mange Mennester ifte behagelig. Den kommer i Regelen i Handelen i Bungene, hvilket byder den bedste Garanti mod Forfalskning; den af Pungene udtagne Moskus forfalstes ofte med tørret Blod, Galde, Asfalt o. lign. Moftus anvendes i Medi- cinen samt tildels (tidligere mere end nu) som Barfume. Den bedste er den tongtingste, thibetsfe, tine siste ell. orientalske Moftus, som udføres over Kanton til England; en ringere Sort er den fabardinske, sibiriste eller rus- siste Moskus, som kommer fra de faukasiske Lande ved det Kaspiffe Hav. Moskusand (Anas moschata), en Andeart, som skal stamme fra Sydamerika, men som ogsaa findes vild omkring Volga og det Kaspiste Hav. I de nordligere Lande holdes den undertiden som Husfugl. Den er fortegrøn og hvid med røde Ben og har en eiendommelig Moskuslugt. Moskushjort eller Bisamdyr (Moschus moschiferus), en liden Sjorteart uden Taffer, men (hos Hannen) med lange hjørnetænder i Overkjeven, hvilte rager ud af Munden, er om- trent af et halvaarsgammelt Raadyrs Størrelse og lever paa Høiafiens Plateauer og Fielde. Moskusore (Ovibos moschatus), en liden Oreart, som lever vild i de nordamerikanste Bo- larlande og for det meste nærer sig af Lavarter. Den har lange, nedhængende Haar, som rækker
