hvorpaa de ægyptiske Faraoner byggede i omtrent halvtredie tusen Aar. Her findes Verdens største Søilehal, 102 Meter bred og 51 Meter dyb, hvis Tag hviler paa 134 Søiler, blandt hvilke de 12 midterste er 66 Fod høie og 36 Fod i Omfang. Paa Templets Vægge læses Ægyptens Rigshistorie, idet de indeholder Indskrifter, hvori Kongerne fortæller om sine Bedrifter, blandt disse Sisak, der under Rehabeam erobrede Jerusalem.
Karnallit, et Salt, som findes i den øverste Region af Stensaltleierne ved Stassfurt samt desuden i Galizien, i Persien og paa fl. St., er farveløs eller rødligt af indblandede Jernforbindelser, opløses let i Vand og bestaar af 27% Chlorkalium, 34% Chlormagnesium og 39% Vand; ofte er en Del af dets Kalium erstattet af Natrium. Det er et overordentlig vigtigt Materiale for Udvindingen af Kalisalte.
Karnatik, egentl. Karnâtaka ell. Karnata, d. e. det sorte Land, gammelt Navn for en Landstrækning i det sydlige Forindien, hvis Grændser nu ikke nøiagtig kan angives. Det nuværende Karnatik omfatter den østlige Halvdel af Præsidentskabet Madras.
Karnation, i Malerkunsten Fremstillingen af den menneskelige „Kjødfarve“, rettere Hudfarve, altsaa Farven paa alle Figurernes nøgne Partier.
Karneades, græsk Filosof fra Cyrene, levede 214—129 f. Kr. Han blev Aar 155 sammen med Stoikeren Diogenes og Peripatetikeren Kritolaos sendt af Athenienserne som Gesandt til Rom, hvor han vakte stor Opsigt ved den dialektiske Færdighed, hvormed han snart forsvarede, snart angreb den samme Ting. Cato den ældre, som frygtede, at han skulde virke skadelig paa Ungdommen, søgte derfor snarest mulig at faa ham til at forlade Byen. Han efterlod intet skriftligt, og hans Lære kjendes især gjennem Sextus Empiricus’s Fremstilling. Han bekjæmpede ivrig Epikuræernes og Stoikernes Forsøg paa at opstille et utvivlsomt Kriterium paa Sandheden, og bekjendte sig til Arkesilaos’s Lære, at Menneskets subjektive Overbevisning kun kunde tillægges en større eller mindre Grad af Sandsynlighed, hvorhos han søgte at bestemme denne Sandsynligheds Grader.
Karneol, en blodrød, kjødrød, rødbrun eller rødagtighvid, sjelden melkehvid Varietet af Khalcedon, som især findes i Arabien, Japan, Sibirien og paa flere Steder i Tyskland. Den bliver ved Glødning mere intensiv rød og slibes til Signeter. Smykkestene o. lign.
Karneval (af lat. Caro, Kjød, og vale, farvel, altsaa „Farvel Kjød!“), i Italien oprindelig Navn paa hele Tiden fra Helligtrekongersdag (6te Januar) til Askeonsdag, i hvilken Tid man morede sig med allehaande Festligheder for paa Forhaand at holde sig skadesløs for den lange paafølgende Fastetid. Snart indskrænkedes dog Tiden til de nærmeste 3—8 Dage umiddelbart fsr Askeonsdag, og de oprindelige bakkhantiske Forlystelser er i Nutiden indskrænkede til Maskeoptog, Baller o. lign. Kun i Italieu, tidligere navnlig i Venedig, nu især i Rom, har Karnevalet uafbrudt vedblevet at feires til vor Tid; i den senere Tid er det ogsaa gjenoptaget i flere andre Lande, men har der i Regelen mere eller mindre tabt sin Karaktér af almindelig Folkeforlystelse.
Karnis, et arkitektonisk Led, hvis Profil omtrent har Form af et S, og som benyttes i Søilefodstykker, Gesimser o. lign.
Karolina, to af de Forenede Stater i Nordamerika, se Art. Nord-Karolina og Syd-Karolina.
Karoline Mathilde, dansk Dronning, Søster af Georg den tredie af England, f. 1751, d. 1775, blev 1766 gift med sin Fætter Kristian den syvende. Ved Hoffet herskede den Gang en yderst letfærdig Tone, som befordredes af den liderlige Konge; ogsaa Dronningen blev dragen med ind i den almindelige Usædelighed, og hendes intime Forhold til Struensee gjorde, at hun blev indviklet i dennes Fald. Ved Katastrofen den 17de Januar 1772 førtes hun med sin lille Datter til Kronborg og derfra, efterat hendes Ægteskab med Kongen ved Dom af en nedsat Kommission var hævet, til Hannover, hvor hun tilbragte sine tre sidste Leveaar paa Slottet i Celle.
Karolinenthal, By i Bøhmen, i Øst for Prag, var tidligere en af dennes Forstæder; den ligger mellem Moldau og Ziskabjerget og har 13,500 Indb.
Karolinerne, en Samling af 48 adskilte Øgrupper med tilsammen ca. 500 Smaaøer i det Stille Hav, mellem Marianerne og Ny-Guinea, mellem 3° og 11° n. B. og mellem 148° og 181° ø. L. Kun 4 af Øerne er større end en Kv.mil, og alles samlede Fladeindhold beløber sig til ca. 35 Kv.mil. De fleste er lave Koraløer, kun de største er bjergfulde og høver sig til henimod 3,000 Fod over Havet. De er skovbevoxede og frugtbare paa tropiske Planter, men Orkaner ødelægger ofte Afgrøden. Af Pattedyr findes kun Hunde, Rotter og Flagermus. Indbyggerne, ca. 19,000 i Antal, er kraftige, men fredelige, tildels ikke lidet kunstfærdige og navnlig gode Sjøfolk; de staar under mange indfødte Smaahøvdinger. Spanske og amerikanske Missionærer virker blandt dem. — Karolinerne er opdagede til forskjellige Tider og af forskjellige Nationer, de første (vestligste) allerede i Midten af det 16de Aarh., men de fleste først i det 19de. Spanierne regner dem til sine Besiddelser, men holder dem ikke besatte.
Karolinger, Medlemmerne af Karl den stores Familie, navnlig det dertil hørende andet frankiske Dynasti. Som Slægtens Stamfader ansees Biskop Arnulf af Metz (d. 631); hans Søn Ansegisil blev gift med en Datter af Pipin den gamle, Majordomus i Austrasien, og deres Søn Pipin af Heristal blev efter Slaget ved Testri Majordomus i hele det frankiske Rige. Fra nu af var Merovingerne kun Skyggekonger og Majordomus den egentlige Hersker. Efter Pipins Død 714 fulgte hans uægte Søn Karl Martel (s. d.) ham som Majordomus. Han efterlod to Sønner, Karlman ** sic, ikke -o- ** og Pipin den lille, som delte Riget mellem sig og satte Childerich den tredie paa Tronen. Fra 747 var Pipin Enehersker, da Broderen gik i Kloster, og stødte 752 den sidste af Merovingerne fra Tronen, hvorpaa han lod sig krone som frankisk Konge. Han efterfulgtes af sin Søn Karl den store (s. d.), som 800 blev kronet til Keiser og var den mest fremragende af sin Slægt. Om de øvrige Karolinger se Art. Frankrige. Slægten uddøde med Otto af Nedrelothringen 1003.
Karotter, fast sammenpressede Bundter af tørrede og afribbede Tobaksblade, bestemte til at males til Snus.
