Mormoner - - 420 e. Kr. Tavlerne og lagde „Urim og Thum mim" ved Siden deraf, idet han betegnede Smith som den fremtidige Opdager af det hele. Dette er i Korthed Indholdet af Mormons Bog". Jffe saa snart var denne udkommen, førend Enten efter en afdød middelmaadig Forfatter, Salomon Spaul ding, offentlig erklærede, at det hele var Plagiat efter et af hendes Mand forfattet Romanmanuskript, der paa uretmæssig Maade var kommet i Smiths Be- fiddelse. Smith opfordredes til at fremlægge de Tavler, han sagde sig at have fundet, men for- gjeves; fun 8 Maud af hans nærmeste Kreds aflagde Ed paa at have set dem, men de fleste a disse Mænd var rigtignok straffede Tyve og andre Forbrydere. Trods alt dette fik den nye Lære snart en Mængde Tilhængere, for hvem Smith - naturligvis ifølge en Aabenbaring optraadte som ppersteprest. Wenigheden nedsatte sig først i Missouri, meu maatte snart flytte derfra til Illinois, hvor den anlagde en egen By, Nauvoo. Ogsaa her blev dog snart deres Stilling mindre behagelig; Folf misundte dem den Rigdom og Magt, de i forbausende fort Tid ved Flid og Om tante erhvervede, og man beskyldte dem for alle haande Forbrydelser, især efter 1843, da Smith ifølge en angivelig ny Aabenbaring forkyndte, at de troende Wormoner sfulde leve i Polygami. Det faa endelig ud til at skulle komme til aaben Kamp mellem Mormonerne og deres Naboer, da Smith og haus Broder pad Guvernørens Op- fordring føgte at afværge dette ved frivillig at fremstille sig for Retten. De holdtes foreløbig De holdtes foreløbig arresterede; men Folkemassen stormede Fængslet og dræbte dem begge 27de Juni 1844. Efter Joë Smiths Død blev der Strid om, hvem der skulde blive hans Efterfølger; Valget faldt endelig paa Brigham Young, en usædvanlig begavet og ener gift Mand, som med stor Dygtighed ledede Wor- monernes Styrelse baade i geistlig og verdslig Henseende i over 30 Aar. Sffe længe efter at have opnaaet den ypperstepreftelige Værdighed be- gyndte Brigham Young at forberede not en Flyt ning af Mormonfolonien, idet Opløb og vold- somme Angreb paa denne næsten daglig fandt Sted i Jllinois. Han fæstede sin Opmærksomhed vaa Landet vestenfor Klippebjergene, navnlig Eguen omkring den store Saltsjø i den nordlige del af det dengang endnu til Mexiko hørende Kalifornien. Det var oprindelig haus Plan her at grunde et ganske selvstændigt Rige. Efterat Mormonerne havde tiltraadt Marschen vest over, idet den første Afdeling paa 5,500 Mand havde forladt Nauvoo, blev denne By 1846 angreben og ødelagt af den omkringboende Befolkning; de Mormoner, som var igjen, blev forjagede. Efter over et Aars besværlig Reise under Moie og Savn af enhver Art kom Fortroppen af Mormonerne i Juli 1847 til Saltsjødalen, som de tog i Besiddelse og faldte Utah; ved Bredderne af Sjøen grundede de en By, Great Saltlake City, ogsaa kaldet det nye Zion eller Jerusalem. 1848 blev Utah meget mod Mormonernes Ønsfe af Megiko afstaaet til de Forenede Stater; derved forspildtes Udsigten til at kunne danne et eget Rige, og man søgte da ialfald at opnaa, at Landskabet maatte blive en egen Stat i Unionen. Helleritte dette lyffedes, hvorimod Utah 1850 organiseredes som Territo- rium med Brigham Young som Guvernør. Denne 524 Morny forstod flogelig at benytte fin Magt, og i Virke- ligheden herstede han nu saa uindskræntet som mulig, idet han ordnede hele Territoriets Ad- ministration theokratisk med al Myndighed samlet hos ham selv, ypperstepresten, som Toppunktet. Mormonstatens Rigdom tog hurtig til, og Folfe- mængden øgedes rast, idet man var meget ivrig for ved udsendte Missionærer at trætte nye Pro- selyter til, medens paa den anden Side Fler- toneriet blev gjort til Institution. For en streng Justits mod den, der vovede at opponere, førgedes der ved en hemmelig Morderbande, de saakaldte Straffens Engle", som i al Stilhed fjernede alle mishagelige. Ringeagten for Unionens Overhøi- hed og Love blev tilslut saa paatagelig, at man fandt det nødvendigt at gribe energisk ind; 1857 sendtes der Tropper mod Utah, men da de nær- mede sig, faldt Mormonerne tilføie og under. fastede sig den nye Guvernør, Cumning. Flere Mormoner, som ikke vilde taale det strenge Preste herredømme, udvandrede; der opstod flere forskjel- lige Sefter blandt Mormonerne, og flere Jtte. Mormouer bosatte sig i Utah. Under Borger krigen holdt Utah med Unionen, men kunde dog iffe opnaa at blive en egen Stat; tvertimod blev dets Landomraade beffaaret ved Dannelsen af flere nye Territorier, og 1862 udfærdigedes der en Lov mod Flerkoneriet. Denne Lov stjærpedes 1870, og flere Mormoner sattes under Tiltale jaavel for Polygami som for Delagtighed i et Mord 1857; blandt disse sidste var ogsaa Brigham Young selv. Jugen af dem blev dog dømt. Senere foretoges intet nyt Skridt mod Wormonerne førend i 1881 -82, da Bestemmelserne om Flerkoneriets Util ladelighed atter blev stjærpede og det fastsattes, at alle, som gjorde sig skyldig deri, skulde miste sine borgerlige Rettigheder. 1877 døde Brigham Young og efterfulgtes som yppersteprest af J. Taylor. Mormonerne vedbliver endnu i temmelig stor udstrækning at giøre Proselyter, navnlig i Eng- land og de skandinaviske Lande, hvorfra aarlig ifte faa reiser til Utah. Mornay (udt. Morne), Philippe de, Seigneur du Plessis-Marly, fransk Statsmand, f. 1549, d. 1623, gif efter Faderens Død over til Protestan tismen og begav sig paa Reiser. 1575 traadte han i den senere Konge Henrik den fjerdes Tjeneste og benyttedes af ham i diplomatiste Ærinder. Efter Kongens Overgang til Katholicismen gjorde Mornay ham alvorlige Bebreidelser, men blev dog udnævnt til Statsraad og Guvernør i Saumur, hvor han oprettede et reformert Akademi. Ved Hugenotternes Reisning 1620 søgte han at mægle Fred og blev af denne Grund af Ludvig den trettende affat fra sin Guvernørpost. Han forfattede flere historiske og religiøse Strifter, hvoraf kan mærkes Den fristelige Religions Sandhed" (1580) og Memoirer og korrespondancer som Bidrag til Re- formationens Historie i Frankrige" (1624). Morny (udt. Morni), Charles Auguste Louis Joseph, Hertug, franst Statsmand, f. 1811, d. 1865, var en uægte Søn af Grev Flahault og Dronning Hortense. Hau adopteredes af Grev Morny og gif 1832 som Underofficer til Algier, men fraadte 1838 ud af Arméen for at vie fig til industrielle Foretagender og statsøkonomiske Studier. 1842 indvalgtes han i Deputeretkamme ret, hvor han hørte til de konservative. 1849
