Morit 523 Mormoner feirede 1745 ved Fontenay, 1746 ved Raucony, erobrede 1747 Bergen-ov-300m og 1748 Ma- stricht, hvorved Krigen afsluttedes. Efter Freden i Aachen levede han dels paa Reiser, dels paa Slottet Chambord, hvor han døde. Han for fattede 1731,.Rêveries militaires", der indehol- der mange nye og geniale Tanker om Krigsviden- staben. 1794 offentliggjordes hans Breve og Memoirer. - Kurværdigheden og Johan Fredriks Lande. Han indtog nu i fort Tid næsten hele Kurfyrstendom- met Sachsen, men blev snart nødt til at vige det; med Keiserens Hjelp gjorde han dog atter Frem ffridt, og efterat Kurfyrsten var fangen ved Mühl- berg 1547, tildelte Keiseren Moriz Kurværdig- heden offentlig. Keiseren vedblev imidlertid mod Aftale at holde den nye Kurfystes Svigerfader fangen, og dette i Forbindelse med hans Stræben efter at opnaa fuldstændigt Enevælde bevægede Moritz til at forene fig med den franske Konge Henrik den anden; han overfaldt pludselig Keiseren i Innsbrück og tvang ham til at indgaa paa For- liget i Pasjau 22de Aug. 1552. Da Markgrev Da Markgrev Albrecht af Brandenburg iffe vilde respektere dette Forlig, begyndte Moritz Krig med ham 1553 og seirede ved Sievershausen, men blev dødelig saaret i Slaget. Han var en Mand af stor Begavelse og Dygtighed, men lod sig af sin overdrevne Ergamentmanuskript fra Slutningen af det 13de gjerrighed forlede til iffe altid at tage det saa nøie med Valget af de Midler, hvorved han søgte at opnaa fine Hensigter. Moris, Prins af Oranien, Greve af Nassau, berømt nederlands Feltherre, f. 1567, d. 1625, var Søn af Prins Vilhelm den første af Oranien og Moritz af Sachfens Datter. Han stude- rede i Leiden og blev 1584, da hans Fader var bleven snigmyrdet, udnævnt til Statholder i Provinserne Holland og Seeland, senere ogsaa i Utrecht. 1590 erobrede han Breda, befriede derpaa Geldern, Overyssel, Friesland og Groeningen fra Spanierne og fit derpaa Overbefalingen over alle de forenede Provinsers Krigsmagt samt blev Stat holder i alle Provinser undtagen Friesland og Groeningen. Senere gjorde han yderligere Frem gang og erobrede indtil Vaabenstilstanden 1609 40 Stæder fra Spanierne. Senere søgte han at udvide fin Magt og benyttede sig til den Ende af de theologiffe Stridigheder mellem Remon- ftranterne og Gomaristerne, hvilke sidste han ivrig understøttede; hans Planer nød dog ingen Frem gang. Han var personlig i høi Grad tapper, energiff og ærgjerrig, og hans Heær gjaldt for den bedfte Stole i Datidens Krigskunst. Moris, Greve af Sachsen, bekjendt under Navnet,,Marstallen af Sachsen", berømt Feltherre, f. 1696, d. 1750, par en uægte Søn af Kong August den anden af Polen og Grevinde Maria Aurora v. Königsmark. Allerede 1709 deltog han i Felttoget i Flandern under Eugen og Marl borough, som udtalte sig rosende om ham; 1715 -16 tjæmpede han i Polen og gif 1720 til Frankrige, hvor han blev Maréchal de camp og lagde sig efter Studiet af Mathematik og Fortis fitation, medens han samtidig førte et yderst toile- løft og ødselt Liv. 1726 valgtes han af Staen derne i Kurland til Hertug; men den polffe Rigs dag erklærede Balget for ugyldigt, og Faderen befalede ham at forlade Kurland, som han heller iffe senere tom i Besiddelse af. I den polske Arvefølgekrig udmærkede han sig under Marstal Berwick saaledes, at han 1734 blev Generallgit- nant; i den østerrigste Arvefølgefrig erobrede han 1741 Brag og 1742 Eger og blev efter Freds- slutningen 1744 udnævnt til Marstal af Frank- rige, den første Protestant, som siden det nantiske Edifts Ophævelse nød denne Udmærkelse. S. A. ledede han Felttoget i Flandern med Mesterskab, Morkel (Morchella esculenta), en Sop af Sfivesoppenes Familie, har en fegleformet, brun- lig at paa en flere Tommer høi Stilt. Den er vildtvorende saagodtsom overalt i Europa og i Norge hist og her lige til Alten (70%). Som spiselig Sop har den været fjendt af de gamle Romere; men i den nyeste Tid har man dog fundet, at den har lidt giftige Egenskaber. Morkinskinna (,,det morfne Skind"), et Ber- Marh., indeholder Skildringer af Norges Historie 1035-1157. Det fandtes paa Jsland og opbe vares nu i Kjøbenhavn. Morlair (udt. Morle), By i det franske De- partement Finistère, med 15,000 Indb., en hydro- grafist Stole og betydelig Industri og Handel. Morlaker, de serbiske Beboere af den sydvest. lige Del af Istrien, Qvarnersøerne og den nord- østlige del af Dalmatien. " Mormoner eller de sidste Dages Hel lige" (Latter-day Saints), en religiøs Seft, som 1827 stiftedes i Amerika af Joe Smith (f. 1805). Han havde faaet en daarlig Opdragelse og færde- des i slet Selskab; en Tid streifede han om som Stattegraver og indbildte lettroende Mennesker, at han funde tyde Drømme og give Anvisning paa, hvor der var underjordiske Sfatte at finde. Medens han opholdt sig i Staten New-York, fit han efter sin egen Beretning den 22de Septbr. 1827 en Aabenbarelse, ifølge hvilken han i en høi ffulde finde nogle guldglinsende Metalplader med en egen Slags Skrifttegn paa. Han fandt dem og tillige et magift Seglas (Urim og Thum- mim"), ved hvis Hjelp han blev istand til at læse de mystiske Tegn. Det tog imidlertid efter hans Udsagn lang Tid at oversætte Manuskriptet, saa at dets Indhold først blev offentliggjort 1830 under Titelen Mormons Bog". Denne for- tæller i et Sprog, der er en plump Efterligning af det bibelske, en opdigtet Historie om, hvorledes Amerifa paa Song Zedekias's Tid koloniseredes af Israeliter, Nefiterne, hvilke senere, allerede før Kristi Fødsel, kaldte sig Kristue. Efterat Kristus var opstanden fra de døde, kom han til Amerika og fortyndte der Evangeliet, ligesom han havde gjort i Palæstina. Efter derpaa at have ført et kristeligt, patriarkalsk Liv spaltedes Nefiterne ca. 320 e. Kr. i flere Partier, og der opstod Krige, i hvilke Kristendommen næsten gif til Grunde. Da optraadte Wormon, en tapper og from Mand, som beseirede et af Partierne, Lamaniterne; disse mistede til Straf for sin Ugudelighed sin hvide Hudfarve og blev Stamfædre til de nuværende Indianere. Mormon begyndte at forfatte det mystiske Manuskript, som blev fortsat af hans Søn Moroni indtil 400 e. Kr., paa hvilken Tid ogsaa Nefiterne var aldeles frafaldne fra Troen og der- for blev udryddede af Lamaniterne. Moroni var den eneste gjenlevende af dem; han nedgravede
