Hopp til innhold

Side:Norsk Haandlexikon for almennyttige Kundskaber, volume 2.djvu/526

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

Morganatisk Egteskab og Frankrige og stildrede senere disse to Lande i ndførligere Verker, hvoraf det om Italien bidrog meget til at væffe Englændernes Interesse for Italiens nationale Frihedsbestræbelser. Under Be- givenhederne i 1847-48 udsendte hun et aabeut Brev, hvori hun opfordrede Pius den niende til at vedblive med de Reformer, som betegnede hans første Regjeringsaar. I fine sidste Aar nød hun en hende af Ministeriet Grey tildelt aarlig Pension. Morganatisk Egteskab, Ægteskab til venstre Haand, et Egteskab, der indgaaes med den Bestem- melse, at Hustruen og Børnene iffe ffal blive del agtige i Mandens høiere Stand. Denne Slags Egteskaber forekommer især inden Fyrstehusene. Morgarten, en Fjeldryg paa Grændsen mellem de schweiziske Kantoner Zug og Schwyz, 3940 Fod høi, er bekjendt i istorien ved det Slag, som her fandt Sted 15de Novbr. 1315, og i hvil fet Indbyggerne i de schweiziffe Stovfantoner Uri, Schwyz og Unterwalden seirede over Øster- rigerne under Erfehertug Leopold. Morgengave, tidligere en Foræring, som Egtemanden Morgenen efter Bryllupet stjænkede Hustruen, og som var dennes Særeie, saa at hun havde Ret til efter Mandens Død at udtage den af Boet, uden at den kom til Deling mellem Arvingerne. Morgenrode, se Aftenrobe. Morgenstjerne, Benævnelsen paa Planeten Venus, naar den staar op før Solen; naar den gaar ned efter Solen, kaldes den Aftenstjerne. Morgenstjerne, et Slagbaaben i den senere Middelalder, var ogsaa indtil ind i dette Aarhun drede i Brug af Natvægterne. Den bestod af en Kolle med langt Skaft, jernbeslagen og forsynet med lange, starpe Jernpigger. Morgenstjerne, Bredo Henrif von Munthe af, fremragende Jurist, f. i Vordingborg 1774, d. 1835, blev 1795 juridist Randidat og 1800 Assessor i Kjøbenhavns Hof- og Stadsret. To Har senere udnævntes han til Høiesteretsadvokat, hvilket Embede han paa Grund af en Embedsfor- sømmelse mistede 1804. Efter et Ophold i Tyst land og Holland fom han 1806 til Norge og var i Moss under Krigen Sektionsanfører ved Kyst værnet. 1810 fit han kongelig Opreisning og blev Overretsprofurator i Norge, fit Aaret efter Kancelliraads Titel, blev 1814 Høiesteretsadvokat, to Aar senere Regjeringsadvokat og 1820 Soren striver i Bamble. J 1828 indvalgtes han som Medlem af den tgl. Kommission til at udarbeide Udkast til en ny Kriminallov. Han har forfattet flere juridiske og politiste Brochurer og Afhand- linger, og nød som Jurist megen Anseelse paa Grund af sin Lærdom og Veltalenhed. Morghen, Raffaello, berømt italiensk Kobber stiffer, f. 1758, d. 1833, fif fiu første Uddannelse hos fin Fader og Dufel og blev senere i Rom Elev af Volpato, med hvem han derpaa arbeidede sammen. 1793 blev han Professor i Kobberstit ferkunsten i Florens. Han har leveret en Neffe høist fortjentfulde Arbeider efter berømte Mestres Malerier, deriblandt særlig Leonardo da Vincis „Nadverd". Antallet af hans Kobberstik beløber sig til iffe mindre end 254. Morgue, La, (udt. La morg), oprindelig et libet Aftrædelsesværelse ved Indgangen til et Fang- sel; nu det bekjendte Lighus i Paris, hvor alle de 522 Morit ufjendte Lig, som findes i Seinen, paa Gaderne i Byen og dens Omegn o. s. v., bringes hen og i tre Dage udstilles for at gienfjendes. De, med hvem dette er Tilfældet, udleveres til de Paa- rørende mod Erstatning af Omkostningerne; de øvrige begraves paa Byens Bekostning. Morhof, Daniel Georg, tysk Literaturhistoriker, f. 1639, d. 1691, begrundede ved fin Polybistor* (1688) et planmæssigt Studium af Literaturens historie og gjorde ved sin Oplysning om tyst Sprog og Poefie" (1682) det første Forsøg paa en historist Begrundelse af den tyske Grammatik. Moria, den mærkeligste af de fire Bjerge eller Høie, paa hvilke Jerusalem er bygget. Det ligger 100 Fod lavere end Zion, fra hvilket det er stilt ved en kløft, som fordum hed Tyroppon, og som mu tildels er opfyldt. Det var paa et af Bjergene i Morias Land" (d. e. selve Moria eller Oliebjerget eller det Onde Raads Bjerg), at Abraham gif for at ofre fat, og paa Moria Bjerg byggede Salomo fit navnkundige Tempel. Nu kueiser midt paa Moria den 90 Fod høie Kuppel, som hvelver sig over en 10-12 Fod høi Bjergknaus, den hellige Sahra," som efter Mu- hamedanernes Tro er falden ned fra Himlen og svæver i Luften uden at være støttet paa noget Sted. - Siden Korstogene havde det været baade Jøder og Kristne forbudt at fomme ind paa Moria, indtil 1862, da Prinsen af Wales var i Jerusalem. Man funde ifte afvise et Duste af Englands Tronarving, og siden fan Kristne (men iffe Joder) fomme ind mod Betaling. Morier, James, engelst Forfatter, f. ca. 1780, d. 1849, opholdt sig en Tid som Sekretær ved det engelske Gesandtskab i Persien og udgav der- paa Reiseskildringer fra dette Land samt flere Ro- maner, hvori han skildrede Livet i Persien, og som vandt meget Bifald og stor Udbredelse. Senere offentliggjorde han endnu en Del andre Romaner, som dog ifte gjorde synderlig Lykke. Morild, se Fosforescens. Morisker, sp. Moriscos, Navn paa de | Maurer, som under Ferdinand den katholstes Re- gjering nødtvungne antog Kristendommen; senere blev de forfulgte og for Størstedelen fordrevne, men en Del Efterfommere af dem lever endnu i Alpujarras og Provinsen Valencia. Moris, Hertug og Kurfyste af Sachsen, f. 1521, b. 1553, var Søn af Hertug Henrik den fromme og fik en lærd Opdragelse. 1539 gif han over til den protestantiske Kirke og ægtede 1541 en Datter af Landgreve Filip af Hessen, hvorefter han f. A. efterfulgte Faderen i Regjeringen i den hertugelige Del af Sachsen. Efterat han, stjønt en ivrig Tilhænger af Reformationen, havde vægret sig ved at tiltræde det schmalkaldiske Forbund, kom han 1542 i Strid med sin Fætter Kursyrst Johan Fredrik om Magdeburg og nogle andre geistlige Besiddelser i Sachsen. S. A. understøttede han Keiseren mod Tyrferne og 1543 mod Franskmæn dene, hvorved han erhvervede fig Keiserens Gunft. Dog hjalp han 1545 det schmalkaldiske Forbunds Hovedmænd mod Hertug Henrik af Brunsvig, som han efter at have fanget ham udleverede til Filip af Hessen. Men da det 1546 fom til aabent Brud mellem Keiseren og det schmalkaldiske Forbund, stillede han sig paa den førstes Side og fikredes ved en hemmelig Overenskomst til Løn