Moratin 520 Moreau men er ogsaa forplantet til Syd- og Mellem- europa. I Norge dyrkes det lige til Bredderne af Trondhjemsfjorden. Frugterne er hvide eller rødlige og spises, men er ikke saa velsmagende som det fortes. Træet dyrkes hovedsagelig for Bladenes Skyld, der udgjør den bedste Næring for Silfe- ormen. Kina og Japan forfærdiger man af dets Bast Tøier og udmærket Papir. Det røde Morbærtræ (M. rubra), med velsmagende, lyserøde Frugter, hører hjemme i Amerika. Og- saa denne Art holder sig godt ved Kristiania. Mord, overlagt Drab, den strafbare Hand- figt at dræbe berøver et Menneste Livet. straffes ifølge den norske Kriminallov med livsvarigt Strafarbeide eller med Døden. Moratin, Nicolas Fernandez de, spansk Dig ter, f. 1737, d. 1780, var Professor i Poetit i Madrid, bestræbte sig ved sine Dramaer i franst Stil for igjen at hæve det spanske Theater. 1765 udgav han læredigtet ,,La Diana, ó arte de la casa"; hans bedste Verk er det heroiste Digt ,,Canto épico de las naves de Cortés destruidas" (1785). Hans Son Leandro Fernandez de Moratin, f. 1760, b. 1828, sfulde blive Juvelér, men ofrede sig isteden for Digte- kunsten og offentliggjorde 19 Aar gl. Romancen ,,La Toma de Granada". Efter Faderens Død maatte han imidlertid for at ernære sig og Modeling, hvorved Morderen med Overlæg og i Hen- ren gribe til Juvelérhaandverket, indtil han 1786 fik følge Grev Cabarrus som Sekretær til Paris, hvor han omgiffes Goldoni. 1789 vendte han tilbage og fit et Præbende i Burgos. Efter en længere Üdenlandsreise ansattes han i Udenrigs- ministeriet, var en Tid Theaterdirektør og senere Overbibliothekar ved det kongelige Bibliothek. 3 fine sidste Aar levede han i Frankrige. Hans Lystspil med deres fortræffelige Karaktersfildringer og fimple, naturlige Komposition fik stor Ind- flydelse paa det spanske Theaters Udvikling, om han end i Originalitet iffe funde maale fig med de tidligere store spanske Dramatikere. Han skrev ogfaa fortræffelige satiriste Digte. Moratorium, lat., Bevilling, hvorved en Skyldner jaar Henstand med Betalingen af Gjeld mod deras fun at svare simple Renter. I Norge vides Moratorier ifte at være bevilgede efter 1814, og det er tvivlsomt, om der nu længere er Adgang til at udfærdige dem. Morava, Flod i Serbien, dannes ved Forening af to Floder, den bulgariske og den serbiske Mo rava, og falder i Donau. Morbiditet, af lat. morbus (Sygdom), i Statistiken Forholdstallet mellem de Syge i et Land og samtlige dettes Indbyggere. Morbihan (udt. Morbiang), Departement i det vestlige Frankrige, mellem Atlanterhavet og Departementerne Finistère, Côtes-du-Nord, Ille et-Vilaine og Loire-inférieure, 122 Kv.mil stort, med 506,000 Judb. Landskabet er dels fladt, dels baffet og ret frugtbart; Agerbruget staar iffe høit, men leverer dog mere end tilstræffe ligt Korn samt flere andre Produkter. Da der findes ypperlige Græsgange, drives Kvægavl i stor Udstrækning; en Mængde Bier holdes, som leverer fortræffelig honning. Ved Kysten fin- der et rigt Sardelfiste Sted. - Hovedstad er Bannes (f. d.). - Morbærtræ (Morus), bustartede Planter af Familien Moreæ, med arstillede Blomster, som har et firbelt Blomsterdække og en Nødfrugt, som ved Modningen omsluttes af Blomsterdækket, der bli- ver saftigt og fjødfuldt; de Bær, som udvikler sig af Blomsterne i samme Ax, voxer indbyrdes sam- men, saa at der opstaar en Samfrugt af Form som et Bjørnebær. Det sorte Morbærtræ (Morus nigra) stammer fra Asien, men er alle rede i den tidligste Oldtid bragt til Sydeuropa, hvor det nu er at betragte som forvildet; ogsaa i Mellemeuropa dyrkes det, ja giver endag i alminde lige Sommere moden Frugt ved Kristiania. Frug terne er violetsorte med mørkerød Saft og har en behagelig, sødsyrlig Smag. Det hvide Morbærtræ (M. alba) hører hjemme i Kina, Mord Mordviner, et til den finste Stamme hørende Folkeslag, som hovedsagelig bor i de russiske Gu- vernementer Pensa, Simbirst, Saratov, Samara, Nishnei-Novgorod og Tamboo. De udgjør omtr. 480,000 Mennester og lever af Agerbrug, Fædrift, Jagt, Fisteri og Biavl. More, Hannah, engelsk Forfatterinde, f. 1745, b. 1833, optraadte 17 Aar gl. med Hyrdestykket ,,The search after happiness", som gjorde stor Lykke. Det følgende Aar udgav hun Tragedien ,,The inflexible captive, paa hvilket senere fulgte Percy", "The fatal falsehood" famt flere relis giøse og moralske Skrifter. Hun virkede ogsaa med Iver for de ubemidlede Klassers Undervis ning. More, Thomas, se Morus. Morea, i Oldtiden og endnu ofte Pelopon- nes, den store halvo, som udgjør den sydlige Del af Grælenland (f. d.). Moreau (udt. Moraa), Jean Victor, berømt fraust Hærfører, f. 1761, d. 1813, studerede Nets- videnstaben, men overtog 1792 Ledelsen af en Bataljon Frivillige og blev allerede 1794 Divi- fionsgeneral. Medens han i Nederlandene ud- førte den ene glimrende Vaabendaad efter den anden, maatte hans Fader, en gammel Advokat, i Paris bestige Stafottet; efter nogen Vaklen be sluttede Sønnen dog ikke derved at lade sig af holde fra at tjene Republiken. 1796 blev han efter Bichregru Anfører for Rhin- og Moselarméen, slog Erfehertug Karl ved Ettlingen og drev Øster- rigerne tilbage til Donau, men maatte efter den af Jourdan kommanderede Maas- og Sambre armés Uheld under store Vanskeligheder trætte fig tilbage, hvilket han udførte saaledes, at Til- bagetoget i krigshistorien nævnes som et Miester- styfte. Vaaren 1797 tog han Kehl og Offenbach, men Freden stansede hans videre Fremrykning. Da Krigen med Østerrige udbrød 1798, fik han under Schérer en kommando i Italien, men maatte fort efter aftræde Pladsen til Joubert; efter dennes Fald ved Novi førte Moreau som Øverstbefalende de slagne Tropper hjem. Hans overlegne Dygtighed og uplettede Karakter bevæ gede et Parti, som vilde styrte Direktoriet, til at tilbyde ham Diktaturet, men han afslog Tilbudet og støttede i Stedef Bonaparte, hvorefter han blev verstbefalende over Rhinarméen. Baaren 1800 gif han over Rhinen, slog Østerrigerne den ene Gang efter den anden og trængte frem over Donau, "seirede ved Hochstädt, Nördlingen og Neuburg, trængte frem til Regensburg, besatte
