Montgomery 517 land; 1573 fom han til La Rochelle med en liden | Flaade, hvormed han herjede Kysten af Bretagne. Da han havde landet og samlet et Korps Huge- notter, begyndte han krig paa egen Haand, men maatte 1573 overgive fig og blev efter længere Tids Fangenstab henrettet 1574. Montgomery, James, engelsf Digter, f. 1771, b. 1854, blev 1792 Medarbeider i et liberalt Blad i Sheffield, hvis Redaktion han overtog fort efter. 1794 dømtes han til 3 Maaneders Fængsel for et Digt om Bastillens Indtagelse og 1795 til et halvt Aars Fængsel for en anden Pressefor seelse." Alligevel vedblev han stedse med Varme at arbeide for Frihedens Sag, indtil han 1825 opgav Redaktionen af fit Blad. Fra 1830 holdt han Foredrag over Poesi ved Royal Institution. Af hans Digte kan nævnes The wanderer of Switzerland, and other poems" (1806), The West-Indies (1809), hvori han forherligede Slave riets Afskaffelse, The world before the flood" (1813), Greenland" (1819) og The Pelican Island (1828). Desuden udgav han en Del reli- giøse Digte. Alle hans Arbeider udmærker sig ved varmi Religiøsitet og fin Natursans. Montgomery, Robert, engelst religiøs Digter, f. 1807, S. 1855, gjorde sig befjendt ved Digtene Satan", „Messiah" og Luther", som en Tid var meget yndede, men nu næsten fun huffes fra Macaulays bidende Kritik over dem. Montholon (udt. Mongtolong), Charles Tri stan de, Greve, franff General, f. 1782, d. 1853, var som Eskadronschef virksom ved Revolutionen af 18de Brumaire, deltog i Felttogene under Kon- sulatet og Keiserdømmet og blev 1811 Gesandt i Würzburg. Senere blev han Brigadegeneral, fit 1814 Kommandoen i Departementet Loire og blev under de 100 Dage Generaladjutant. Efter Slaget ved Waterloo fulgte han med Hustru og Børn Napoleon til St. Helena og blev hos ham til hans Død, var en af hans Testamentsfuldbyr dere og fik til Opbevaring en Del af hans Papirer, hvoraf han senere udgav Uddrag. Da Ludvig Napoleon 1840 ved sin Landing i Boulogne i en Proklamation betegnede Montholon som Chef for fin Generalstab, blev han dømt til længere Tids Fængsel, hvorunder han nedskrev nogle Fortæl linger fra Napoleons Ophold paa St. Helena. 1849 indvalgtes han i den lovgivende Forsamling. Monthyon (udt. Mongtiong), Jean Baptiste Robert Auget, Baron de, bekjendt franst Filan- trop, f. 1733, d. 1820, testamenterede Største delen af sin betydelige Formue til velgjørende Diemed; mest bekjendt af hans Stiftelser er den efter ham opkaldte Monthyonske Dydspris. Han udgav flere politiske og statistiske Skrifter. Monti, Vincenzo, italienst Digter, f. 1754, d. 1827, offentliggjorde 1787 Tragedien,Aristodemo", som gjorde stor Lyffe, navnlig ved sin glimrende Diftion. Senere skrev han flere Tragedier og Oder, hvori han efterhaanden forherligede den henrettede Konge Ludvig den sextende af Frankrige, Revolutionen, Napoleon og sterrigerne. Des uden gjorde han sig fortjent af Studiet af Dante og udgav en Oversættelse af Homer. Montignies (udt. Mongtinji), By i den belgiske Provins Hainaut, med 13,000 Jubb. og Jernindustri. Montijo (udt. Monticho), By i den spanske Provins Badajoz, med 6,000 Indb. Herfra stam | Montmorency mer Greverne af Montijo, til bois Slægt den forhenværende Keiserinde Eugenie af Frank- rige hører. Montilla (udt. Montilja), By i den spanske Provins Cordova, med 15,000 Indb., Vindurf- ning og Bæverier. Montluçon (udt. Monglysong), By i det franske Departement Allier, ved Floden Cher, med 24,000 Jubb. og betydelig Industri. I nærheden er Bade og romerske Oldtidslevninger. Montmartre (udt. Mongmartr), en Høide i den nordlige Del af Paris, udgjør en egen By- del med en bekjendt Kirkegaard. Her forefaldt i Marts 1871 den første Episode i det kommuni- stifte Oprør. - Montmorency (udt. Mongmorangfi), en gam- mel fransk Adelsslægt, stammer fra Flekken Mont- morency i Departementet Seine et Dise: - Mat- thieu de Montmorency, d. 1230, kaldet den store Connetable", var en udmærket Feltherre under Filip August. Anne de Montmo rency, f. 1492, d. 1567, udmærkede sig i Frans den førstes Krige med Karl den femte, blev efter Slaget ved Bicoca Marstal og blev 1525 tagen tilfange ved Pavia. Senere styrede han Frank- riges Finansforvaltning og gjorde derpaa atter Krigstjeneste, slog 1536 Karl den femte ved Susa og blev 1538 Connetable. Da han ved sin Rast- hed fik mange Fiender og tillige var mistænkelig i Kongens Dine, maatte han 1540 træffe sig til- bage paa sine Godser, men tom igjen til Hæder og Værdighed under Henrik den anden. 1557 led han et Nederlag ved St. Quentin og blev fangen. Under Karl den niendes Mindreaarighed opretholdt han sin Indflydelse og dannede med Hertugen af Guise og Marstal Saint-André et bekjendt Triumvirat. 1562 blev han fangen af Hugenotterne under Condé ved Dreux og 1567 dødelig saaret i Slaget ved St. Denis. Henri den anden, Hertug af Montmo- rency, f. 1595, d. 1632, Sønnesøn af den fore gaaende, blev allerede 17 Aar gl. Admiral, besei- rede Hugenotterne i Languedoc, erobrede 1625 Den Ré, overvandt 1628 Hertugen af Rohan og beseirede 1630 Spanierne i Piemont, hvorefter han blev Marstal. Da han imidlertid forsvarede den fordrevne Hertug Gaston af Orleans, blev han 1632 erklæret for Majestætsforbryder, blev saaret og tagen til Fange ved Castelnaudary og heurettet i Toulouse. Han skal have overgaaet alle sine Samtidige i Stjønhed og Tapperhed. - Matthieu Jean Félicité, Sertug af Montmorency, f. 1760, d. 1825, fjæmpede i den nordamerikanske Frihedskrig og blev ved Ne- volutionens Udbrud frisindet Deputeret for Ade- len. Under Revolutionens Udoifling flygtede han imidlertid til Schweiz, hvor han var Fru de Staëls Gjest paa Coppet. Mistænkeliggjort og holdt borte fra det offentlige Liv under Napoleon blev han efter Restaurationen en af Bourboner- nes ivrigste Tilhængere og udnævntes til Pair, 1821 til Udenrigsminister og senere til Første= minister. Som saadan virkede han for Krigen mod Spanien 1823, men maatte fort efter gaa af. Af Karl den tiende blev han udnævnt til Opdra- ger for Greven af Chambord. Skjønt han aldrig havde optraadt som Forfatter blev han dog 1825 Medlem af Akademiet.
