Montebello Montebello, Landsby i den italienske Provins Pavia; her slog Lannes sterrigerne 1800 og fit derfor af Napoleon Titelen Hertug af Montebello". Monte-Cimone (udt. Monte Tijimaane), Fieldtop i de tostauste Apenniner, 6,907 Fod hoi. Monte-Cristo, i Middelhavet, 6 Mil syd for Elba. Montecuculi, Raimund, Greve, italienſt Felt- herre i tyst Tjeneste, f. 1608, d. 1681, udmærkede fig i Trediveaarsfrigen i flere Slag, men blev 1639 fangen af Banér; 1643 gif han til Italien og udnævntes af Hertugen af Modena til Felt marstal, men vendte snart tilbage og blev af kei seren udnævnt til Feltmarsfalloitnant, hvorefter han atter deltog i flere Slag og efter den vest- falste Fred anvendtes i diplomatiste Sendelser. 1657 tvang han i Spidsen for det Korps, som Keiseren sendte til hjelp for den volske konge Johan Kafimir, Rakoczy til at slutte Fred; 1658 slog han Karl den tiendes Tropper i Danmark. 1664 vandt han ved St. Gotthard en ftor Seier over Tyrkerne og udmærkede sig senere i Krigen mod Frankrige 1672 og 1675. 1679 blev han tyst Rigsfyrste. Han efterlod sig flere frigsviden stabelige Skrifter. Montefiascone, By i Mellemitalien, 11 Mit nordvest for Rom, ved Bolsenasjøen, med 8,000 Indb., er berømt for den ypperlige Muskatellervin (,,Est, est, est"), som dyrkes i Omegnen. Montefiore, Sir Moses, bekjendt engelsk Banfier af iodist Slægt, f. 1784, blev 1837 valgt til Sherif (den første Jøde, som opnaaede denne Bærdighed). Ved Efterretningen ont de Ulyffer, som et voldsomt Jordskjelv havde anrettet i Ba læstina, reiste han med sin Hustru did og bidrog særdeles meget til at lindre den herskende Nød. Nogle Aar senere udbrød der Jødeforfølgelser i Damastus, og Montefiore reiste da sammen med Crémieux til Damaskus, Alexandria og Konstan- tinopel og opnaaede ved sin Mellemkomst hos Mehemed Ali og Sultanen, at Forfølgelserne blev indstillede. 1846 reiste den utrættelige Mand til Rusland, hvor han hos Keiseren udvirkede Op- hævelsen af en Aaret i Forveien mod Jøderne udstedt streng Utas; derpaa bereiste han paa kei- ferens Anmodning det russiske Polen for at under søge de derværende Jøders Stilling. Ved sin Tilbagekomst til London blev han udnævnt til Baronet. 1854 reiste Montefiore atter til Palæ ftina for at besørge Uddelingen af de i England indsamlede rige Gaver til de af Hungersnød lidende Jøder; af Sultanen fit han Tilladelse til at kjøbe Grundeiendomme og anlagde nu flere Fattighuse ſamt forskjellige industrielle Anstalter. Bed Jøde forfølgelsen i Marotto 1863 begav Montefiore fig derhen paa en til hans Raadighed stillet engelſt Fregat; Sultanen modtog ham med store 2Eres- bevisninger og fikrede saavel Jøder som Kristne lovlig Beskyttelse. Ogsaa senere har Montefiore giort flere Reiser for at sikre fine Troesfæller mod Mishandlinger og Nød, saaledes 1866 og 1875 til Palæstina og 1867 til Rumænien. 514 Montenegro Montelius, Oscar, fremragende svensk Arkæo log, f. 1843, blev 1868 ansat som Amanuensis ved det historiske Muséum i Stockholm. Han har forfattet flere Strifter og Afhandlinger om svenske Oldsager og svensk Oldtidshistorie. Siden 1880 er han Hovedredaktør af den Letterstedtske Forenings Nordisk Tidskrift". Montemayor, Jorge de, spaust Digter af portugifist Slægt, f. ca. 1520, d. 1561, var først Soldat, men havde mest Tilbøielighed for Poesien og Musiken og blev derfor i Spanien Sanger i Senere fulgte han Filip det kongelige Kapel. den anden paa hans Reiser og faldtes derpaa af Dronning Katharina til det portugisiske Hof. Han skal være falden i en Duel i Turin. Veb fin (ufuldendte) Diana" (1545) blev han Staberen af den spanske hyrderoman; den blev fortsat af Gil Polo. Derhos strev han et epift Digt om Pyramos og Thisbe samt Efloger, Tyriste Digte og Satirer. Montenegro, paa Tyrkist Kara-bagh, i de Indfødtes Sprog 3rnagora eller Tjerna- gora, Fyrstendømme paa den tyrfist-græste halvø, omgives i Nord af Herzegowina, i Øst af Bosnien, i Syd af Albanien og i Best af Dalmatien, er 78 Kv.mil stort og har henimod 200,000 Jndb. Landet er helt igjennem bjergfuldt med dybe, trange Dale; Jordbunden er ret frugtbar, men der mangler paa mange Steder Vand. Tidligere har Fjeldene været beklædte med Skov, som nu paa mange Steder er udhugget. Hovednæringsveiene er væg- avl og Agerbrug; de vigtigste Produkter er Korn, Poteter, Lobak og Frugt. Industrien er af ringe Betydning, og Handelen besværliggjøres ved Man- gel paa ordentlige Veie. De vigtigste Udførsels. gjenstande (der væsentlig gaar over Cattaro), er Huder, Uld, Vildt, Fisk og Kjød samt Farvetræ. Indbyggerne, Montenegrinerne, hører til den serbiske Gren af den slaviske Folfestamme; de be- fjender sig for den største Del til den græske Kirke og anser Keiseren af Rusland for fit geistlige Overhoved. De er raske, haardføre, tapre og noisomme, men vilde og ustadige; som en Lev ning fra ældre Tider er Blodhevnen endnu i Brug hos dem. Landets Forfatning er indskrænket monarkiff. Fyrsteværdigheden er arvelig i Fami- lien Petrovitsch Njegusch. Ved siden af Fyrsten staar et Statsraad paa 3 Medlemmer og et Se- de mest ansete Familier, og som har den lov- nat, hvis 16 Medlemmer vælges af Folket blandt givende samt øverste dømmende og administrative Myndighed. En Folkeforsamling, Stupschtina, bestaaende af hovederne for de forskjellige Stam mer, har den afgiørende Myndighed i alle vig tigere Anliggender. Statens Indtægter auslaaes til ca. 530,000 Kr., Udgifterne til 430,000 . aarlig. Med Undtagelse af Fyrstens Livvagt og et Elitekorps findes ingen staaende Hær, men i krigstid fan der opstilles en Militshær paa 20-25,000 Mand. Befolkningen lever i 358 Landsbyer; egentlige Byer findes ikke med Und- tagelse af Hovedstaden Cetinje. Montenegro hørte i middelalderen under Navn af Zeta til det - Monteleone, By i Syditalien, ved Eufemia-serbiste Rige. Da Serbien 1389 kom i Afhængig bugten, med 10,000 Judb. Montélimart (not. Mongtelimar), By i det franfte Departement Drôme, ti Mil nord for Avignon, med 11,000 Jndb. og Vinavl. hedsforhold til Tyrkiet, blev Montenegro uaj hængigt under den serbiske Konge Lazarus's Sviger- søn, Georg Balscha. Da hans Slægt uddøde 1421, blev Stefan Czerny Fyrste; den sidste af
