Montalivet Bair. Sidstnævntes Søn Charles Forbes, Greve af Montalembert, f. 1810, d. 1870, blev i sin Ungdom en begeistret Tilhænger af den uhe romantiste Skole, som brød igjennem med Victor Hugo, og sluttede sig ligeledes til Lamen nais's og Lacordaires frisindet-fatholste Bevægelse, der fik Udtryk i Bladet.,L'avenir". Da imidler. tid denne Bevægelse blev fordømt af Baven, sad- lede Montalembert om og blev nu en af Ultra montanismens ivrigste Forsvarere. Samtidig er flærede han sig i Pairstammeret for Bolens Fri- hed, for de nationale Bevægelser i Irland og for det schweiziske Sonderbund". Efter Februar revolutionen sluttede han sig til den nye Republik og indvalgtes i den konstituerende Nationalforsam fing, hvor han først stemte sammen med de maade holone Republikanere, men snart git over til yderste Høire. Efter at have hilset Napoleons Statskup med Begeistring misbilligede han det senere, da dets udfald ikke svarede til hane ærgjerrige For- ventninger; i den lovgivende Forsamling udgjorde han en Tid næsten ganske alene Oppositionen. Efter 1857 lyffedes det ham iffe at blive gjen valgt. Han var en glimrende Taler; derimod var han som Forfatter mindre fremragende. Hans betydeligste Verfer er St. Elisabeth af Ungarns Hiftorie" (1836) og Munkene i Occidenten" (5 Bd., 1860-68). Montalivet (ndt. Mongtalive), Jean Pierre Bachasson, Greve, fransk Statsmand, f. 1766, d. 1823, blev 19 Aar gammel Parlamentsraad i Grenoble, indehavde under Direktoriet og Konsu- latet flere høie Embeder og blev 1809 Indenrigs- minister, i hvilken Egenskab han gjennemførte Napoleons Planer for Handel og Industri. Efter Restaurationen traf han sig tilbage, men blev 1819 Medlem af Pairstammeret, hvor han for- svarede de konstitutionelle Rettigheder. Hans Sen Marthe Camille Bachasson, Greve af Montalivet, f. 1801, b. 1880, бfeb 1826 Bair og forsvarede moderat-liberale Anskuelser. Under Julikongedømmet var han gjentagne Gange, men altid fun for en fort Tid Indenrigsminister, hvorimod han i længere Tid var Intendant for Civillisten. Efter det andet Keiserdømmes Fald ertiærede han fig for Republiken og valgtes 1879 til Senator paa Livstid. Montalvan, Don Juan Perez de, spansk dra- matist Digter, f. 1602, d. 1638 fom apostolist Notar ved Infvifitionen, var en Ven og Discipel af Lope de Vega, hvis Manér han efterlignede, uden at tunne maale sig med ham i Originalitet og Begavelse. Mange af hans Arbeider spilles dog endnu med Bifald. Montana, Territorium i Nordamerika, be- grændses i Nord af Britist Amerika, i Øst af Dakota, i Syd af Wyoming og Idaho og i Vest af Idaho, er 6,790 kv.mil stort og har ca. 40,000 Indb., hvoraf halvdelen Indianere. Den østlige og større Del af landet er flad eller baffet, medens den vestlige er bjergfuld. Klimatet er sundt, Bin- teren temmelig streng og Sommeren varm. Jord- bunden er paa de fleste Steder frugtbar, og der ables meget Korn. Paa ædle Wietaller, især Guld, er Landet rigt. Montana organiseredes som Territorium i 1864. - Montanelli, Giuseppe, italiensk Frihedsmand f. 1813, d. 1862, blev 1840 Professor i Nets 513 Mont-Dore videnskaben i Pisa og tog virksom Del i Tidens politiske Bevægelser som udpræget Republikaner. 1848 fif hau en Reisning istand i det italienske Tyrol, fjæmpede i det toskanske Korps og blen haardt saaret ved Curtatone. 1849 blev han sam- men med Guerrazzi og Mazzoni Triumvir i Toskana og gif til Frankrige for at hverve Trop- per, men forblev der, da Neaktionen havde feiret i Toskana, indtil 1859. Da vendte han tilbage, deltog i Kampen som menig Soldat og stemte derpaa i den toskanske Nationalforsamling, tro mod fine republikanske Principer, mod Landets Indlemmelse i Sardinien. Montanister, en i det 2det Aarh. udbredt Seft, som lærte, at Kristendommen nu havde udviklet sig saa vidt, at meget af, hvad Kristus endnu havde tilladt eller iffe forbudt, nu maatte for- bydes; de optog derfor iffe Frafaldne, selv om de gjorde alvorlig Bod, forbød anden Gangs Ægte- stab og stierpede Fasten; det tusenaarige Rige" holdt de for nær forestaaende. Sekten fil fit Navn efter Montanus, der optraadte som Profet og Lærer i Frygien. Montargis (udt. Mongtarsji), By i det franske Departement Loiret, 8 Mil øst for Orleans, med 8,000 Jndb. og Handel med Korn og Vin. Montauban, Cousins, se Palikao. i det franste Departement Tarn-Garonne, med Montauban (udt. Mongtaabang), Hovedstad 26,000 Indb., betydelige Spinderier, Bæverier, Farverier og andre industrielle Anlæg samt Han del med Læder, Korn, Vin, Olie m. m. Af høiere Læreanstalter findes bl. a. et katholik Prestesemi- narium og et reformert theologist Fakultet. Byen anlagdes 1144 af Grev Alfons af Toulouſe. Mont-Avron (udt. Mongt-avraang), befæstet Høide østenfor Paris, spillede en Rolle ved Paris's Beleiring 1870-71 og befattes 29de Decbr. 1870 af Tyskerne. Montbéliard (udt. Mongbeliar), By i det franste Departement Doubs, med 7,000 Jndb. Her fandt i Begyndelsen af 1871 heftige Kampe Sted mellem Franskmænd og Tyskere. Montblanc (udt. Mongblang), d. e. det hvide Bjerg, Europas høieste Fjeldtop, ligger paa Grandsen mellem det franste Departement Haute- Savoie og den italienske Provins Turin og hører til Savoieralperne. Høiden over havet er 4,810 Meter (15,325 Fod). Montblanc er i den nyere Tid ofte blevet besteget flere Gange aarlig. Montbrison (udt. Mongbrisong), By i det franste Departement Loire, med 7,000 Indb. og mineralske Bade. Mont Cenis (ndt. Mong-feni), Bjerg i de grajiske Alper, mellem Savoien og den italienſte Provins Turin; det høieste Punft ligger 2,063 Meter (6,576 Fod) over havet. Gjennem en Del af Bjerget, Col de Fréjus, fører en 12 Kilom. lang Jernbanetunnel, som aabnedes for Færdselen 1871. Mont de Marsan (udt. Mong do Mar- sang), Hovedstad i det franske Departement Lan des, ved Floden Douze, med ca. 10,000 Jndb. og Bade. Mont-Dore (udt. Mong daar), den høieste Del af Bjergene i Auvergne; den høieste Top, Pic de Sancy, er 6,012 Fod over Havet. 33
