Monrad eramen begyndte han at fordybe sig mere i Filo- foften, og 1842 reiste han med offentligt Sti- pendium til Berlin for at høre Schelling. Foruden dennes Forelæsninger besøgte han ogsaa flere hegelianfte Filosofers og søgte at faætte fig ind i den hegelffe Logit. Efter et Ophold i Italien, hvor han studerede Kunsten og dens Historie, gif han til Paris, hvor han opholdt sig til høsten 1844. Efter sin hjemkomst blev han 1845 ud- nævnt til Lektor og 1851 til Professor i Filosofi ved Kristiania Universitet, hvilken Stilling han siden har indehavt. 1857 var han med at stifte Videnskabsselskabet i Kristiania; foruden af dette er han ogsaa Medlem af Videnskabsselskabet i Trondhjem og af et Par lærde Selskaber i Ud- landet. Ved Universitetet har Monrad, foruden Begyndelsesgrundene i Filosofien for Andenera mensstuderende, fortrinsvis foredraget Religions- filosofi og Esthetik samt fortolfet Skrifter af Pla- ton og Aristoteles. Som Forfatter har han været særdeles frugtbar paa forskjellige Felter. For uden et stort Antal Opsatser væsentlig af filosofist Indhold i forskjellige Aviser og Tidsskrifter har han særstilt offentliggjort bl. a. „Studenten" (1843, en Ræffe Taler, holdte i Studentersamfundet), Filosofist Propedeutik", "Psykologi" og "Ethit", tre fortfattede Lærebøger, beregnede paa de Stu- derende til Andenexamen, Om det arvelige Konge dømmes Betydning" (1853, en akademiff Leiligheds- tale), „Om de flassiste Studiers Betydning for den høiere Almendannelse" (1857, et Indlæg i Skolestriden til fordel for de klassiske Sprog), "Tolv Forelæsninger om det Stjønne" (1859), et historist Arbeide over det norffe Universitet (1861, som Program i Anledning af Universitetets Halv- hundredaarsfest), "En Episode under Forhandlin gerne mellem Tro og Viden" (1869),,,Tanteretnin- ger i den nyere Tid, et fritist Rundstue" (1874; ogfaa udgivet paa Tyst), „Literaturen og dens Dele, en Indledning til Literaturstudium" (1876) og Udsigt over den høiere Logif" (1881). Som Filosof er Monrad nærmest at regne til den hegelſte Skole, men hører egentlig iffe til nogen af de Fraktioner, hvori Stolen har delt fig, idet han har stræbt at holde sig selvstændig og optaget et vist steptist Moment i Modsætning til de nævnte Fraktioners Dogmatisme. Som Forfatter staar han høit ved sin flare, letfattelige Fremstilling og fit elegante, smukke Sprog. - Af de offentlige Hverv, Monrad har indehavt, kan nævnes, at han har været Medlem af Kommissionerne angaaende det høiere Stolevæsen, angaaende Landstads og Hauges Salmebøger og angaaende Lindemans Koralbog. 1850 var han Medstifter af Selffabet til Folkeoplysningens Fremme", af hvis Bestyrelse han senere stadig har været Medlem; 1869 foreslog han Oprettelsen af et Skulpturmuséum i Kristiania, og efterat bette 1881 var tommet istand, deltog han i dets Indretning og blev Medlem af dets Bestyrelse. Ligesaa har han i længere Tid været Medlem af Nationalgaleriets Bestyrelse. Han var ogsaa en af de første, som virkede for Oprettelsen af en norst Scene i Kristiania, og deltog i Begyndelsen i dens Ledelse. Det filharmonisfe Selskab havde i ham en af fine Stiftere og i længere Tid Med- bestyrere; sammen med Ole Bull o. fl. indgav han i fin Tid Forslag om Oprettelsen af et norst musikalst Akademi, dog uden Resultat. 511 Monsieur Monreale, By i Provinsen Palermo paa Sici- lien, 1 Mil sydvest for Palermo, med 16,000 Jndb., er Sæde for en Erkebiskop og har blandt andre mærkelige Bygninger et bekjendt Benediktinerabbedi og en gammel Domkirke, hvor de normanniste Ronger ligger begravne. Her begyndte 30te Marts 1282 den sicilianske Vesper (s. d.). Monroe, James, Præfident i de Forenede Stater, f. 1759, b. 1831, studerede Retsviden- ftaben, da Uafhængighedsfrigen udbrød og kaldte ham til Vaaben. Efter Krigens Slutning ud- traadte han af Hæren som Kaptein, gjenoptog fine Studier og blev 1783 Medlem af Kongressen. 1789 valgtes han til Senator for Virginien, gik 1794 som Gesandt til Frankrige og var derpaa 1799-1802 Guvernør i Virginien. 1803 gif han atter fom Gesandt til Paris og derpaa til London og Madrid. Efter paany at have beklædt Guvernørembedet i Virginien blev han 1811 Statssekretær og krigsminister; 1817 valgtes han til Unionens Præfident, og efter Udløbet af stu Funktionstid blev han 1821 enstemmig gjenvalgt. Under hans første Embedsperiode optoges Missis fippi, Illinois og Alabama som nye Stater i Unionen, og Florida erhvervedes ved kjøb; i hans anden Periode optoges Missouri som Slave- stat og indgiktes det uheldige Missouri-Kompromis, ifølge hvilket de Stater, som laa søndenfor 36° 30 n. Br., var berettigede til at holde Slaver. I fin Udenrigspolitik gjorde Monroe fig bekjendt ved at udtale den saatalbte,,Monroe-Dottrin", der gif ub paa, at der i Amerita ifte burde oprettes nye europæiske Kolonier, og at Udvidelser af de europæifte Staters Indflydelse eller af den monarkiste Forfat ning paa det amerikanste Fastland ikke maatte taales. Forvaltningen var under Monroe ud- mærket og Landets Tilstand god; han selv var en redelig, kraftig og flittig Mand af jevne Sæder og høit agtet af fine Medborgere. Monrovia, Hovedstad i Negerrepubliken Li- beria, paa Afrikas Vestkyst, med 13,000 Jndb. Mons, paa Flamst Bergen, By og Hoved- stad i den belgiske Provins Hainaut, med 25,000 Indb., en Kunst- og Musikskole, betydelig Fabrika- tion af Bomuldsvarer og udstrakt Handel med Korn og Stenful. Korn og Stenful. Byen skylder en af Tesars Cæsars Leire fin første Oprindelse og var allerede i Middel- alderen af Vigtighed. Dens Fæstningsverker ned- lagdes 1866. Monsen, Christian Martin, norst Digter, f. 18de Juni 1815, d. 1852, tog farmaceutist Framew og var derpaa Redaktør i Drammen og senere i Trondhjem. Foruden flere mindre Skrifter, deriblandt en Samling Digte, Alpeblomster", skrev han Dramaet Gudbrandsdølerne", som har været opført i Kristiania og flere andre Steder. Romanen Dronning Gyda" var Be- gyndelsen til en Ræffe historiste Romaner, som han agtede at udgive, men hvoraf kun den nævnte udkom. Monsen tilhørte som Digter væsentlig den Wergelandste Skole. Trods meget ufærdigt og uklart indeholder flere af hans Arbeider rige Spor af en original Begavelse, som imidlertid væsentlig paa Grund af uheldige ydre Omstæn digheder ikke kom til fuld Udvikling. Monsieur (udt. Mosto) forfortet,,M", i flertal Messieurs (udt. Mesio), forkortet,,M. M.", fr., det sædvanlige franske Tiltale- og Omtale
