Monogami Monofyfiterne fig og er endnu adskillig udbredte i Egypten, Syrien og Mesopotamien, hvor de faldes Jakobiter; til de monofysitiste Kirkeafde- linger hører ogsaa den abessiniste og den foptiste. Monogami, én Mands ægteskabelige Samliv med én Kvinde (modsat Polygami og Bolyandri). Monografi, et Skrift, der behandler en en felt Gjenstand paa en eller anden Videnskabs Gebet som et hele for fig. Monogram, sammenslynget Navnetræk. Monokord, musikalst Instrument til at maale Toneafstande (Intervaller). Det bestaar af et inddelt Gribebret og havde oprindelig kun én Streng, hvortil senere er føiet flere, indtil otte. Monokotyledoner, d. s. s. Enfrøbladede. Monokrom, Maleri, udført med én Farve. Monolog, Enetale, i Dramaet (i Modsætning til Dialog) en Replit, som en af de handlende Bersoner udtaler til sig selv alene. Monom, i Mathematiken en enkeltledet Størrelse (modsat Polynom). Monomani, en af Esquirol opstillet Art af Banvid, som skal karakteriseres ved fremherskende Tilbøielighed og Drift i en enkelt Retning, mest en forbryderst, medens Aandslivet ellers er nor Den nyere Psykiatri forkaster denne Ind- deling, ved hvilken der iffe er taget Hensyn til den sygelige sjelelige Grundtilstand. Monopol, d. e. Enehandel, en af Staten en Person eller et Selskab meddelt udelukkende Ret til at handle paa et bestemt Land eller med en bestemt Bare; ved en saadan Eneret bortfalder naturligvis enhver Konkurrance, saa at Monopolets Indehaver kan stille fine Fordringer saa høit, han vil. For enkelte Artiklers vedkommende er Mo- nopol i flere Lande forbeholdt Staten selv, saa ledes i Frankrige for Tobat. - Monopolernes gyldne Tidsalder var i omtrent alle europæiske Lande Enevældets Tid, da der gaves Monopoler i alle mulige Retninger, til Landenes store Stade; i Nutiden er de fleste ophævede, og den Anskuelse er trængt almindelig igjennem, at den frie Kon furrance bedre svarer til den enkeltes saavelsom til Samfundets Tarv. Monopoli, By i den italienske Provins Bari, ved Adriaterhavet, med 14,000 Indb., er Sæde for en Biskop. Monotheisme, Troen paa og Dyrkelsen af én Gud. De monotheistifte Religioner er Jøde dommen, Kristendommen og Muhamedanismen. Monotheleter, en gammelfristen Seft, som lærte, at der hos Kristus vel var to Naturer, men dog kun én Villie, den guddommelige. Monothe. leternes Lære blev 680 fordømt som kjætteri; af Seftens Rester udviklede Maroniterne fig. Monotoni, Entonighed, Mangel paa Modula tion; Ensformighed. Monoton, i en og samme Tone; ogsaa ensformig. - Monrad, Ditlev Gothard, fremragende dansk Geistlig og Politiker, f. 1811, blev Student 1830, tog 1836 theologist Embedsexamen og 1838 Magifter graden med en Disputats om et Emne af den orientalste Sprogvidenskab. Efter en Udenlands- reise begyndte han at udgive fine Flyvende po- litiffe Blade" (1840-42), 10m vafte stor Op- mærksomhed ved sin frimodige Tone og paadrog ham Domfældelse, Multt og Censur. 1840 blev han Medudgiver af Fædrelandet" og valgtes 1841 " 510 Monrad til Medlem af Kjøbenhavns Borgerrepresentation samt næste Aar til Medlem af Direktionen for Stolevæsenet. 1843 blev han Redaktør af Trykke- frihedsselskabets Organ Danst Folkeblad"; 1846 blev han Prest paa Laaland, i hvilken Stilling han dog ikke længe forblev; 1848 blev han nem- lig efter at have været blandt Judbyderne til det store Kafinomøde udnævnt til Kirke- og Under- visningsminister i det nye Kabinet. Efter væsent- lig at have udarbeidet Udkastet til en Grundlov maatte han imidlertid allerede i November gaa af med de øvrige Ministre, og 1849 uduævntes han til Biskop over Laaland og Falsters Stift. I Decbr. s. A. indvalgtes han i det første Folke- thing og var senere stadig Folkethingsmand for Nytjobing; 1856 valgtes han af Folkethinget til Medlem af Rigsraadet. I Mellemtiden var han af det Ørstedste Ministerium bleven afskediget som Biskop, da han hørte til de høiere Embedsmænd, som havde paadraget sig dets Uvillie; efter Minister stiftet blev han 1855 Overdirektør for Danmarks Borger- og Almueskolevæsen, Departementschef under Kultusministeriet og 1858 Direktør i samme Ministerium; 1859 indtraadte han som Kirke- og Undervisningsminister i det Hallste Kabinet, med hvilket han dog allerede efter 7 Maaneders Forløb gif af. Da det derpaa folgende Kotwittste Ministe- rium faldt ved Rotwitts Død, kaldtes Mourad 24de Febr. 1860 paany til Kultusminister under Hall og var derhos til Høsten 1861 Indenrigsminister, i hvilken Egenskab han gjennemførte flere vig tige Reformer. Da Hall git af 31te December 1863 og Krigen stod for Døren, fif Monrad det verv som Konseils præfident at danne et nyt Ministerium, i hvilket han selv tillige blev Finans- minister og interimistist Minister for Holsten og Lauenburg. Han formaaede dog ikke under Kri- gens Tid at hindre, at Landet i fort Tid blev bragt til Afgrundens Rand; 11te Juli 1864 gif han derfor af, og det følgende Ministerium søgte strar Fred. 1865 udgav Monrad fortrinlige nye Oversættelser af Profeten Esaias, Jobs Bog og Salmerne; s. A. reiste han til Nyféland, hvor han med sin Familie opholdt fig til 1869. Efter fin Tilbagekomst det nævnte Aar blev han Brest i Brøndby og faldtes derfra atter 1871 til Biskop i Laaland og Falster, hvilket Embede han siden stadig har beklædt. Saavel 1871 fom 1872 føgte han igjen at faa Plads i Folkethinget, uden at det lykkedes ham; først i 1882 blev han paany indvalgt fra sin gamle Kreds Nyfjøbing. Ogsaa i de senere Aar har han fortsat sin literære Birk- ſomhed og bl. a. udgivet en fortrinlig Prædifen- ſamling (1871) m. fl. theologiske og Opbyggelses- strifter samt politiske Breve", af hvilke navnlig den i 1882 offentliggjorte Brochure Den stille Magt" vakte stor Opfigt og gav Anledning til Bo- lemik fra det konservativ-ministerielle Bartis Side. Monrad, Marcus Jakob, norsk Videnskabs- mand og Forfatter, f. i Nøtterø 19de Januar 1816, fom 1832 i Stiens Stole, hvorfra han dimitteredes til Universitetet 1834; faavel for Examen artium som Andenexamen (1835) erholdt han Karakteren Laudabilis præ ceteris og tog 1840 theologist Embedsexamen, ligeledes med Udmærkelse. Allerede som theologist Studerende havde han ved siden af fit egentlige Examensfag ogfaa lagt fig efter Filologi, Mathematik og Filosofi; efter at have taget Embeds-
