Monk 1861 i den amerikanske Borgerkrig. Opfinderen er den berømte svenste, i Amerika bosatte Inge- niør John Ericsson. Monitorerne er forholdsvis imaa, byggede helt af Jern og uden Seilmaster, jaa at de udelukkende drives af Maskinen; de er saaledes konstruerede, at Dækket fun rager ganfte ubetydelig op over Vandfladen for iffe at frem byde noget stort Sigteobjekt for Fienden; paa Midten af Fartøiet hæver sig et rundt Taaru, beklædt med svære Pauserplader, i hvilket der fin- des én eller to Kanonec af svært Kaliber. Taar- net lader sig ved en Maskine dreie rundt. Den første Monitor blev berømt ved sin heldige Kamp med Panserfartøiet Merrimac", men gif senere under med hele sit Mandskab, da den skulde for- søge at gaa ud i rum Sjø. Senere har man dog gjort væsentlige Forbedringer i Monitorernes Konstruktion og derved gjort det muligt for dem ogfaa at bevæge sig udenstjærs; den amerikanske, med to Taarne forsynede Monitor,Miantonomof", hvis Dat fun ligger 45 Centimeter over Vand- Haben, gif endog 1866 over Atlanterhavet og til- bagelagde Veien fra New-York til England paa 10 Dage. De fleste Stater har nu anskaffet nogle Monitorer; den norffe Marine har fire. Monk, George, Hertug af Albemarle, engelst Særfører og Statsmand, f. 1608, d. 1670, tjente i fin Ungdom i Spanien og Nederlandene og deltog 1639 i Karl den førstes Tog mod Stotterne. Under Borgerfrigen blev han 1644 tagen til Fange og fat i Tower, hvor han maatte tilbringe to Aar; ved fin Frigivelse maatte han besværge Covenantet, fjæmpede nu med Held mod Royali sterne og blev af Cromwell udnævnt til General Løitnant. Efter at have udmærket fig i Slaget ved Dunbar blev han verstbefalende i Skotland, git 1653 mod Hollenderne og blev 1654 Guvernør i Skotland. Royalisterne begyndte imidlertid at have sine Dine henvendte paa Mont; men han afviste deres Tilnærmelser og erklærede sig ved Cromwells Død for hans Søn. Da imidlertid under General Lambert Militærdespotiet begyndte at gribe om fig, ryktede han Nytaarsdag 1660 med 6,000 Mand over den engelske Grændse, for enede sig med Fairfar og drog efter en Maaneds Forløb uden Sværdslag ind i London. Efter at have gjenindsat de fordrevne presbyterianste Bar- lamentsmedlemmer traadte han i Underhandling med Karl den anden, som 8de Mai blev udraabt til Konge. Karl belønnede ham paa det rigefte; senere udmærkede han sig i krigen mod Hollæn derne 1666, i hvilken han blev lagen af Ruyter, men derpaa beseirede denne i et blodigt Sjøslag ved North Foreland. Hans Søn Christofer Mont, f. 1653, døde 1688 som Guvernør paa Jamaika. - Monmouth (udt. Monmøddh), Grevskab i det vestlige England, mellem Hereford i Nordost, Gloucester i Øst, Severn i Syd og Wales i Best og Nordvest, er ca. 27 Kv.mil stort og har ca. 200,000 Jndb. Landets Karakter er stærkt ver- lende; Jordbunden er frugtbar, Agerbrug og Kvæg- avl Hovednæringsveiene. Hovedstaden Mon- mouth har 6,000 Indb. Monmouth, James, Hertug, engelst Tron- prætendent, en uægte Søn af Kong Karl den anden, f. 1649, d. 1685, fit af Faderen en om hyggelig Opdragelse og blev Guvernør i Skot- 509 Monosyfiter land, hvor han ved Mildhed søgte at berolige Presbyterianerne. Han funde dog iffe hindre, at der udbrød en Opstand, som han 1679 beseirede. 1681 maatte han aftræde fit Embede til Kongens Broder, den senere Jakob den anden; han søgte nu at fortrænge denne fra Tronfølgen ved at staffe Beviser for at være født i et hemmeligt Egteskab. Kongen maatte forvise ham til Hol land, men understøttede ham samtidig. Efter Jakob den andens Tronbestigelse samlede han fine Tilhængere og landede i Stotland; efter at have faaet ikke lidet Tilløb, saa at han raadede over en Armé paa 6,000 Mand, antog han 20de Juni 1685 Kongenavn og ryttede frem mod Bridge- water. 5te Juli blev han imidlertid beseiret ved Sedgemoore, fangen og 15de Juli uden retslig Undersøgelse henrettet paa Tower-Hill. Monnier (udt. Monie), Henri, franst For- fatter, f. 1799, b. 1877, havde i fin Ungdom An- sættelse paa et Regjeringskontor, men lagde fig fenere efter Malerkunsten, navnlig efter Karrikatur- tegningen, og illustrerede Lafontaines og Béran gers Verfer. 1830 udgav han,,Scènes popu- laires, dessinées à la plume" med ypperlige Skildringer fra det parififfe Bourgeoisis og Spids- borgerskabs Kredse; senere dramatiserede han, til dels sammen med andre, flere af fine Fortal linger. Monnier, Marc, fransk Forfatter, f. 1828, har tilbragt en del af sit liv i Italien og be handlet flere Episoder af dettes Historie i Mono- grafier (Garibaldi", "Erobringen af begge Si- cilier", "Røvervæsenet i Syditalien"). Han har desuden optraadt som Novellist, Komedieforfatter, Lyriker og Theaterhistoriker (Les aïeux de Figaro"). Monocle, Dieglas for ét Die. Monod (udt. Monaa), Adolphe, fransk prote- stantist Theolog, f. 1802 i Kjøbenhavn, hvor hans Fader var franst reformert Brest, d. 1856, stiftebe 1825 en evangelist Menighed i Neapel, hvis Prest han var til 1827, og anfattes derpaa som Prest ved den protestantiske Menighed i Lyon. Her reifte der sig en heftig Opposition mod ham, og da han engang i en Prædiken havde udtalt sig vel starpt, blev han affat. Han stiftede nu en Frimenighed, som vandt stor Tilslutning. 1836 blev han Bro- fessor i Theologi ved det reformerte Fakultet i Montauban, hvor han virkede til 1847, da han faldtes til Brest i Paris. Han har udgivet et større Antal Prædikener, der ligesom hans øvrige Strifter (Lucile m. fl.) er oversatte til flere levende Sprog. Monodi, enstemmig Sang. Monodrama, et Drama, hvori kun én Per son optræder. Monofysiter, i Kirkehistorien Benævnelse paa et religiøst Parti, som lærte, at Kristus kun havde én Natur. Partiets theologiffe Hovedrepræsentant var Patriarken Kyrillos af Alexandria, som 431 opnaaede at faa Læren om Krifti to Naturer for- dømt paa Synoden i Efesos. Hans Efterfølgere Diosturos og Arfimandriten Eutythes i Konstan- tinopel fit Monofyfitismen formelig anerkjendt paa den saafalte Røversynode i Esejos 449; men allerede 451 blev Entythes med alle fine Til hængere fordømt vaa Kirkeforsamlingen i Khalte- don. Trods mangehaande Forfølgelser holdt dog
