bleven Enkemand for anden Gang, til at indgaa et nyt Ægteskab, hvorhos en eventuel Datter af dette Ægteskab sikredes Tronfølgen ved Promulgation af den pragmatiske Sanktion af 1829, der ophævede den saliske Lov. 1830 fsdtes der Kongen en Datter, Maria Isabella, og nu var Don Karlos’s Forhaabninger tilintetgjorte; hans Parti bevægede vel Ferdinand til 1832 under en Sygdom at gjenindføre den saliske Lov, som han imidlertid strax efter at være bleven frisk igjen atter afskaffede. Paa Gnind af Don Karlos’s og hans Partis Intriger blev han selv og hans Ge malinde forviste; men da Ferdinand dpde 1833, erklærede Karlos sig for Spaniens retmæssige Konge og anerkjendtes som saadan ikke blot af sit Parti, Karlisterne, men ogsaa af Dom Miguel af Portugal. Enkedronningen, som under Datterens Mindreaarighed førte Regjeringen, erklærede ham for Opr^rer; han blev som Wlge af Kvadrupel alliancen mellem Spanien, Portugal, Eugland og Frankrige fordreven fra Portugal, gik 1834 til England, men kom allerede en Maaned senere til Spanien, hvor han fremkaldte en Borgerkrig i de nordlige Provinser. 1839 saa han sig, uduelig som han var, nM til at ovlMe med Krigen og trcrkke sig tilbage til Frankrige. Paa Grund af Splittelse ??den sit Parti overdrog han 1845 sin celdste SM sine formentlige Rettigheder og levede senere i Bsterrige under Navn af Greve af Molina. — Hans ældste Søn, Don Karlos Luis Fernando de Bourbon, f. 1818, d. 1861, flygtede 1846 med Cabrera til England, hvorfra han ftgte at gj^re sine Krav gjeldende ved Manifester. Hans Parti strcebte at bringe ham paa Tronen ved at vuke for at faa ham gift med hans Kusine, den unge Dronning Isabella; Planen strandede imidlertid Paa det spanske Folks saavelsom paa Englands og Frank riges Modstand. 1849 spgte Don Karlos hemme lig at reise gjennem Frankrige til Spanien, men blev anholdt og bragt tilbage til England. Under Krigen mellem Spanien og Marokko bevægede han Ortega, Generalkapteinen paa de baleariske Øer, til at støtte ham; Ortega landede 1860 med 3,000 Mand ved Tortosa og udraabte Don Karlos ril Konge; men Foretagendet mislykkedes, og Karlos samt hans yngste Broder blev fangne og tvungne til at opgive sine Fordringer. De trak sig tilbage til Triest, hvor de begge døde kort efter hinanden. — Den ældre Don Karlos’s anden Søn, Don Juan Karlos Maria Isidor, f. 1822, optog nu sine afdøde Brødres Krav paa den spanske Trone, men afstod som Følge af den spanske Revolution af 1868 sine Rettigheder til sin Søn Don Karlos, Hertug af Madrid, f. 1848. Denne optraadte nu som Prætendent og vakte 1869 Uroligheder, der blev støttede af Geistligheden og det gamle Karlistparti, men snart dcrmpedes af Regjeringstropperne. En ny Opstand 1870 løb ligeledes uheldig af. Efter Hertug Amadeo af Aostas Valg til Konge protesterede Don Karlos derimod og blev 1872 slagen as Moriones, hvorefter hans Parti gik ind paa et Forlig. Efter Amadeos Tronfrasigelse og Reftublikens Proklamation be gyndte Don Karlos atter en Ufred, forn med vexlende Held fortsattes i de baskiske Provinser indtil 1876. Det sidstnævnte Aar forlod Don Karlos Spanien, bereiste Europa og Amerika og indtraadte 1877 i den russiske Armé i Bulgarien. Senere bosatte han sig i Paris, men blev paa Grund af Demonstrationer mod Spanien efter dette Lands Begjering udvist derfra 1881.
Karlsbad, By og Badested i det nordlige Bøhmen, nær Tepls Udløb i Eger, med ca. 8,000 Indb. Her findes 12 varme Kilder, hvis Temperatur gaar lige op til 60°, og som hører til de kraftigst virkende alkaliske Glaubersaltkilder; des uden sindes ogsaa kolde Mineralkilder. Badet besøges aarlig af over 16,000 Gjester. — Karlsbader-Beslutningerne kaldes de paa Ministerkongressen i Karlsbad 1819 fattede Beslutninger, som havde til Hensigt at undertrykke den frisindet nationale Bevægelse hos det tyske Folk, og som blev antagne af alle tyske Stater. Der bestemtes Censur paa alle trykte Skrifter under 20 Arks Omfang, Ophcrvelse af „Burschenschafterne“, strengt Tilsyn med Universiteterne og Oprettelsen af en Cmtral-Undersøgelseskommission mod de hemmelige revolutionære Planer. Beslutningerne virkede yderst uheldigt paa Tysklands politiske Udvikling og blev ophcrvede af Forbundsdagen 1848.
Karlsborg, Fæstning paa Vanäsodden ved Vettern, paabegyndt 1819 og bestemt til Hoveddepot for Landarméens Forraad samt til Samlingsplads for Hæren og Tilflugtssted for Sveriges Bank og Arkiver i Krigstilfælde.
Karlsburg, By og Fæstning i Komitatet Unterweissenburg i Siebenbürgen, ved Floden Maros, med 8,000 Indb. og Vindyrkning.
Karlshamn, By paa Sydkysten af Bleking i Sverige, ved Myeåens Udløb i Østersjøen, med 6,100 Indb., Havn, Skibsverft og flere Fabrikanlæg samt en Navigationsskole. Den fik Privilegier som Kjøbstad 1665.
Karlskrona, By i Blekings Skjærgaard, anlagt af Karl den ellevte 1680, med Krigshavn, Dokker, Verft, Tøihus og Rustkammer for Flaaden, Verksteder for Forarbeidelse af Flaadens Fornødenheder, god Havn og 17,300 Indb. Her findes ogsaa en høiere Elementærskole, en Styrmandsskole m. m. Havnen forsvares af flere Fæstninger og Kasteller. Indtil 1776 var Byen Sæde for Admiralitetskollegiet.
Karlsruhe, Hovedstad i Storhertugdømmet Baden, paa en Slette, ca. 1 Mil øst for Rhinen, med 43,000 Indb. Byen blev anlagt 1715 og er smukt og regelmæssig bebygget, idet dens Hovedgader gaar straaleformig ud fra Slotspladsen. Den har fiere smukke aabne Pladse og Anlcrg samt til dels pragtfulde Bygninger, et Muséum, en polyteknisk Skole, en Krigsskole, et Kunstakademi m. m. Det storhertugelige Bibliothek tæller 100,000 Bd. Industrien, iscrr Mastinfabrikationen, er meget betydelig.
Karlstad, By i Vermland i Sverige, ved Klarelvens Udlob i Venern, anlagt af Karl den niende og forsynet med Privilegier 1584, er vel bebygget, har en god Havn, flere Fabrikanlæg, en lærd Skole, en Provincial- og Hypothekbank samt Udførsel af Jern og Trælast. Indbyggerantallet er 6,700. Den er Sæde for Landshøvdingen i Vermlands Lan samt for Biskopen i Karlstads Stift. Dette omfatter Vermland, Dalsland og en Del af Nerike og deles i 12 Provstier med 44 Pastorater.
Karlstadt, Andreas Rudolf, egentl. Bodenstein fra Karlstadt, tysk Reformator, f. 1480 ** avsl. komma mgl i orig., trykkfeil **
