Moderkage Moderkage, se Placenta. Moderlub, den Opløsning, som bliver tilbage, naar et opløst Stof er udkrystalliseret. Moderne, efter almindelig Sprogbrug hvad der stemmer med Moden; ellers, navnlig i Literatur og Kunsthistorien, Betegnelse for den Retning, der væsentlig hører Nutiden til og ftaar i Wodsætning saavel til Klasficiteten som til Romantiken. Modernelliker, se Krydernelliker. Modersyge, se Hysteri. Modgift, Middel, der anvendes for at neu- tralisere en i Legemet indført Gift. Se nær- mere Art. Gift. Modica, By i den italienske Provins Sy rafus paa Sicilien, med 35,000 Jndb. og Han- bel med Sydfrugter. Modificere, bestemme eller afpasse nærmere, især indskrænke, formilde (f. Ex. et udtryk). - Modifikation, nærmere Bestemmelse; Af. pasning, Jndskrænkning. Modlin, se Novogeorgievsk. Modok Indianere, en amerikanst Indianer- ftamme, oprindelig en Del af Klamath stammen, levede ved Klamathsjøen i Kalifornien. I den senere Tid har de gjentagne Gange levet i Ufred med de vide; Resterne af Stammen bor nu i Indianerterritoriet. Modon, By i den græske Provins Messe. nien, paa et Forbjerg paa Sydvestkysten af Morea, har god Havn og ca. 8,000 Judb. Den ligger paa jamme Sted som Oldtidens Methone eller Moth one. Under den græfte Frihedstamp ødelagdes den af Jbrahim Pascha 12te Mai 1825. Modsatte Regningsarter, to Regnings- arter, der gjensidig hæve hinanden, f. Ex. Addition og Subtraktion, Multiplikation og Division, Po- tensering og Roduddragning; og faldes modsatte Fortegn. Modugno (udt. Modunjo). By i den italienske Provins Bari, med 8,000 Jndb. og Udførsel af Vin og Sydfrugter. Modulation betyder i Musiken nærmest Afford verling, d. v. s. den Maade, hvorpaa man gjennem forskjellige Harmoniforbindelser gaar over (modu- ferer) fra én Toneart til en anden. Ordet bru- ges ogsaa i Betydning af Tonenuancering. Modulus betegner i Mathematifen 1) en Stør relses Modulus, væsentlig det samme som dens Tal værdi (bruges fornemmelig, naar Størrelsen er ima- ginær); 2) et Logarithmesystems Modulus, et bestemt Tal, hvormed man multiplicerer samtlige Logarith- mer i det naturlige Logarithmesystem for at erholde Logarithmerne i et andet System; Modulus for det Brigg'ffe System er 0.43429 Modum, Prestegjeld i Buskeruds Amt, bestaar af Sognene Heggen, Nykirke og Snarum. Modums Bad, se St. Olafs Bad. Modums Blaafarveverk, fordum et af Norges vigtigste Bergverker og nu dets eneste Kobolt- vert, ligger i Modums Prestegield, 32 Mil nord for Drammen, ved den af Simoaelven dannede anselige Dongfos. En afskediget Bergmand fra Kongsberg, Ole Witlock, opdagene her 1772 Robolt- erts, og Aaret efter paabegyndtes Driften for Kongsberg Sølvverks Regning. 1776 oprettedes paa Stedet et eget Blaafarveverf. 1822 blev Verket privat Eiendom, det tilhører et tyst, 499 Moe væsentlig sachfist Selskab og fra den Tid udvidedes Driften betydelig, men er senere efter Opfindelsen af den funstige Ultramarin gaaet betydelig ned. Ver- fets Gruber ligger i Heggen Sogn i en høi Fieldaas paa vestre Side af Snarumselben. 1840 var Ar- beidsstyrken 78 og 1875 140 Mand. Sidstnævnte Aar gif Produktionsværdien op til 125,000 Str. Koboltmalmens Procentindhold er 10-14. Modus, lat., Maade; i Grammatiken de forskjellige Former af Verbet, hvorved man be- tegner de forskjellige Maader, hvorpaa Præ dikatet udsiges om Subjektet. Modus vivendi, egentlig laade at leve paa, en Waade, paa hvilken to Stater, Bartier ell. lign. fan vedblive at opretholde det gode Forhold fig imellem. - Moe, Bernt, norff Literat, f. 1814, d. 1850, tog 1832 Eramen Artium, men fortsatte iffe den akademiske Løbebane, da han udelukkende ofrede fig for Studiet af Norges Historie, især i personal- historift Retning. historift Retning. 1837 blev han Assistent i Rigsarkivet. Han har udgivet en Nække Skrifter, hvoriblandt kan nævnes: „Beskrivelse over Kri- ftiania", "Nor, en Billedbog for den norske Ung- dom", "Attstykker til den norske Krigshistorie under Fredrik den fjerde", "Tidsskrift for den norske Personalhistorie". 1ste Raffe. Personalhistorie". 1ste Raffe. Ny Række, 1-6 hefte. (Kristiania, 1840-50). "Peder Griffen- feldts Levnet". Desuden ffrev han flere historiffe Afhandlinger i forskjellige Blade og Tidsskrifter. Moe, Jørgen Engebretsen, norsk Digter og Geiftlig, f. 22de April 1813 i Hole paa Ringe rite, d. 1882, var søn af en agtet og vel- staaende Bonde, som, da Sønnen tidlig viste usædvanlige Evner, besluttede at lade ham stu- dere. Han blev derfor 1826 Elev af Kapellan Støren i Norderhov, som forberedte flere unge Mennester til Examen artium, deriblandt B. Chr. Asbjørnsen, med hvem den unge Moe sluttede et Venskab, som først Døden opløfte. 1830 blev Moe Student. Istedenfor strar at lægge sig udelukkende efter sit Brødstudium beskjeftigede han fig allerede nu meget med at samle Folte- sagn og Eventyr, idet han og Asbjørnsen drev dette Arbeide i Forening. Efter 1839 at have taget theologist Embedsexamen havde han Ansættelse ved flere Stoler og blev 1845 Lærer ved Krigs- stolen. Som saadan havde han lange Sommer ferier, som han anvendte til at besøge de fleste Egne af Landet, hvor der var udsigt til at tunne samle Folkedigtninger. 1846 gjorde han med offentligt Stipendium et saadant Besøg i Hardanger, hvorhen hau begav sig over Tele- marken; i dette sidstnævnte Distrikt gjorde han en særdeles rig Høst, hvorimod han i Hardanger kun fandt lidet af, hvad han søgte. 1847 be= søgte han atter med Statsunderstøttelse Telemarken samt Sætersdalen. 1849 blev han Universitets- stipendiat og funde i denne Stilling i større Ud- træfning end tidligere hengive sig til Bearbeidelsen af det indsamlede Stof og til et videnskabeligt Studium af Folketraditionerne; dette Stipendium ophørte imidlertid paa Grund af Universitetsforhold allerede i Midten af 1850, og han saa sig da van- stelig istand til at fortsætte den Virksomhed, han havde slaaet ind paa. En allerede tidligere følt Tilbøielighed til Prestegjerningen blev atter levende hos ham, og 1853 søgte og fik han det refiderende Kapellani til Sigdal, Eggedal og Krødsherred. Med 32*
