Mississippi 495 af de engere Samfund inden den proteftantiffe Kirke har med Iver taget fig af Missionens Sag, fornemmelig Brødremenigheden, der i de to sidste Aarh. har været blandt de virksomste i Missions- gjerningen. I Norge stiftedes 1842 et Mis- ftonsselskab, som har fit hovedsæde i Stavanger. Det bestaar af Foreninger Landet rundt, hvis Antal for Tiden (1883) udgjør noget over 800, og som igjen er samlede i Missionsfredse, hvoraf der gives 7: Kristianias, Drammens, Kristians- sands, Stavangers, Bergens, Trondhjems og Tromsøs. Selskabet ledes af en Hovedbestyrelse paa 10 Medlemmer. Dets Virksomhed er hen- lagt til Zululandet og Natal, hvor det for Tiden har 13 Missionsprester, og til Madagaskar, hvor 25 Missionsprester er ansatte. Desuden virker et andet Selskab i Natal, hvor Bistop Schreu ders (s. d.) seneste Birksomhed midlertidig har været fortsat af hans Enfe. Nu (Marts 1883) ffal norst Prest Astrup reise til Natal for at overtage denne Missions Styrelse. - Fra Norge understøttes desuden en tredie Missions virksomhed, nemlig den af Dansken Børresen og Nordmanden Stressrud (f. d.) grundede Mis- fion i Santhalistan i det østlige Forindien, hvilken har havt en sjelden Fremgang. Ogsaa for Jødernes Omvendelse til Kristendommen har den fristne Menighed, saalænge den har be staaet, været virksom. Oprindelig forkyndtes Evangeliet endog udelukkende for Jøder. Efterat imidlertid Hedningemisfionen gjennem Paulus var bleven begyndt og gjennem hans Efterfølgere saa- ledes udvidet, at det aldeles overveiende Antal af den fristne Menighed bestod af døbte Hedninger og disses Efterkommere, blev Jedemissionen gien- nem længere tid en Sag, som ofredes mindre Opmærksomhed. Den grusomme Maade, hvorpaa saakaldte Kristne i Middelalderen optraadte mod Jøderne, gjorde vel ogsaa disse lidet modtagelige for, hvad der fra denne Kant bødes i religiøs Henseende. I den nyere Tid, især i dette Aar- hundrede, har imidlertid Ipdemissionen taget et betydeligt Opsving. Den drives iffe blot i alle de europæiske Lande, hvor der findes noget større Antal Jøder, men ogsaa i andre Verdensdele, saaledes bl. a. i Palæstina. I Norge stiftedes 1844 Jsraelsvennernes Forening" i Stavanger, hvil ten afløftes paa Foranledning af Foreningen selv ved den af daværende Kand. Th. T. Bernhoft i Kristiania 1861 dannede Centralkomité for 38- raelsmissionen, der omfatter hele Landet; de gjen nem dette Selskab indkomne Midler bruges nu hovedsagelig til at støtte den svenske, tyske og russiske Jødemission. Norske Jødemissionærer er ikke ud sendte af Foreningen. I de senere Aar har Indremissionen næsten i alle protestantiste Lande været virksomt fremmet og har udrettet iffe lidet for det friftelige Livs Fremvert. Mission bruges ogsaa om en Gesandts Ud- sendelse i et diplomatist rinde saavelsom om dette rinde selv. Ordet Mississippi, d. e. den store Flod, den største af Nordameritas og en af de største af hele Jor- dens Floder, udspringer i Staten Minnesota un der 47° 10' n. V. af Sjøen Itasca, løber først mod Nord, derpaa mod Øst og endelig mod Syd under et stort Antal rumninger gjennem en af Berdens største Lavsletter, indtil den nedenfor | Missouri New-Orleans giennem flere Arme falder i den Mexikanske Bugt. Længden er 660 Mil. Den vigtigste af Bifloderne er Missouri (s. d.), der med større Ret funde betragtes som den egent- lige hovedflod; i dette Tilfælde vilde Længden i det hele blive 970 mil, og Floden vilde da over- gaa enhver anden paa Jorden i Længde, medens den, naar man regner Missouri for Biflod, staar tilbage for Amazonfloden. Mississippis Strøm- gebet er 58,051 Kv.mil og dens Delta alene 655 kv.mil stort. Breden svarer egentlig ikke paa noget Punkt til Længden; Dybden er meget forskjeйig og foranderlig, idet de talrige Sandbanker idelig flytter sig; derved bliver Skibsfarten paa Mis- fissippi en farlig og vanskelig Sag. Trods dette er denne Skibsfart meget betydelig og fortsættes indtil 470 Mil fra Mundingen (til St. Anthony- faldene ovenfor St. Paul). Længden af den seil- bare Strækning paa Mississippi og alle dens Bifloder tilsammen beløber sig til 3613 Mil. Mississippi, en af de sydligste af de Forenede Stater i Nordamerika, grændser i Nord til Ten- nessee, i Øst til Alabama, i Syd til Louisiana og den Mexikanske Bugt og i Best til Louisiana og Arkansas, fra hvilke den stilles ved Floden Mis- sissippi. Fladeindholdet er 2200 tv.mil og Ind- byggerantallet ca. 900,000. Landet er i Syd fladt, længere mod Nord bakket og i det nordlige bjergfuldt; Jordbunden er særdeles frugtbar; Hovedprodukterne af Jordbruget er Mais, Hvede, Suffer og Bomuld. Kvægavlen er ogsaa af Be tydning. Handelen lettes ved Nærheden af den seilbare Mississippiflod; den led meget under Bor- gerfrigen, men har nu hævet fig igjen. Staten sender 6 Medlemmer til Kongressens Repræsen tanthus. Hovedstaden er Jadson. fippi blev 1682 taget i Besiddelse af Frankrige under Navnet Louisiana og fik fra 1699 faste kolo- nifter. 1798 blev det optaget som Territorium og 1817 som selvstændig Stat i den nordameri- tanske Union. Under Borgerkrigen sluttede det fig til Slavestaterne og blev først 1870 gjenop taget i Unionen. Missis- Missolonghi, rigtigere Messolongion, Hovedstad i Eparkhiet af samme Navn i den graffe Nomarki Akarnanien-Etolien, ved Patras- bugten, med ca. 6000 Indb., spillede ved sit tapre Forsvar mod Tyrketne en stor Rolle under Grækenlands Frihedsfamp, men indtoges 1826 af Tyrterne. Her døde Lord Byron 1824. Missouri (udt. Misuri), d. e. Dyndsloden, en af Nordamerikas største Floder, udspringer i Rocky Mountains mellem Montana og Idaho, løber mod Nord, Øst og Sydost og forener sig efter et Løb paa 688 Mil med Mississippi. Den optager talrige Bifloder, der ligesom den selv paa lange Strafninger er farbare for Sfibe. Missouris Flodgebet er ca. 34,234 Kv.mil stort. Missouri, en af de Forenede Stater, ligger mellem Jowa i Nord, Illinois, Kentucky og Ten- nessee i Øst, Arkansas i Syd og Kansas, Ne- brasta og Indianerterritoriet i Vest, er 3050 kv.mil stort og har ca. 2 Mill. Jndb. Landet er i det sydlige fladt og frugtbart, længere mod Nord battet og rigt paa nyttige Mineralier, især Jern, Kobber, Salt og Stenful. Klimatet er behage- ligt og sundt, undtagen i de lavest liggende Strøg. De vigtigste Næringsveie er Agerbrug, Kvægavl
