Misanthrop Misanthrop, gr., Menneskehader (modsat Filanthrop). Misanthropi, Menneskehad. Misceller ell. Miscellanea, lat., Blan dinger (navnlig literære). Mischna, se Talmud. Misdannelser ell. Deformiteter, Afvigelser fra det normale i Legemets eller dets Organers Form, tan enten være medfødte eller erhvervede. Betydelig misdannede Fostre faldes Misfostre eller Monstra. Disse kan være af forskjellig Be- staffenhed, idet enfelte Organer fan være overtallig tilstede, f. Ex. 6 Fingre paa én Haand ell. paa begge Hænder, to Hoveder ell. lign. (monstrositates per excessum), eller enkelte Dele fan mangle, f. Ex. Arme eller Ben, (monstrositates per defectum); endelig kan de indre Organer have en forkjert Beliggenhed, idet hjertet kan findes i den høire og Leveren i den venstre Side (monstrositates per situm transversum). yppigst er de defekte Hyppigst er de defekte Misfostre. Ogsaa Sygdomme hos Forældrene kan bevirke Misdannelser. Nogle af disse er under- tiden arvelige. Mise en scène (udt. Weis-ang-san), fr., Iscenesættelse. Misère, fr. Elendighed, Usselhed. serabel, ussel, ynfelig." - Mi- Miferere, lat., forbarm dig!", en berømt fatholst Kirkesang (egentl. Davids 57de Salme) efter Begyndelsesordene: „Miserere mei domine!" (Forbarm dig over mig, Herre!") Misfoster, se Misdannelser. Misfødsel, Abort, se Fødsel. Miskolcz (udt. Misjfolts), By i Ungarn, med 22,000 Jndb. og betydelig Udførsel af Vin og Korn, er Sæde for en reformeret Superintendent. Misogyn, Kvindehader. Misogyni, Misogyni, Kvindehad. Misandri, Maudsky, Had til Mandfolk. Misolog, en, der foragter og hader Viden- ffaberne. Mispel (Mespilus), Planteart af blefamilien, omfatter tornede Buste og Smaatræer, med hvide, enfeltstaaende Blomster, og Frugter med benhaarde Kjerner. Mespilus germanica vorer vild i Tyskland og Frankrige og dyrkes undertiden. Dens bitre Frugter bliver først spiselige ved at fryse eller henligge i længere Tid. - Mispel faldes ogsaa en anden til samme Familie hørende Buff (Cotoneaster vulgaris), som bliver 1-2 Alen høi, har ovale, helrandede, paa Undersiden hvidfiltede Blade, hvide eller rødlige Blomster og røde Stenabler. Den vorer vildt i Norge til Overhalden. En anden Art, Cotoneaster melano- carpa, med sorte Frugter, forekommer omkring Kriftiania, Fredrikshald og paa Ringerige. Miss, engl., Frøken. Missal, i Bogtryffersproget en Skriftsort, der er større end Kanon. Den deles i lille og store Missal samt Dobbeltmissal og bruges til Titler og Blakater. Missale, lat., Messebog, tidligere ofte pry- det med Miniaturer og andre Forstringer. Missinippi, indiansk Navn paa Floden Chur- chill (f. d.). Mission (lat. missio, Sendelse) taldes fær lig Udsendelsen af kristne Lærere med det Formaal at prædite Kristendommen. Der stjelnes mellem den ydre Mission, hvis Hovedopgave er at 494 Mission forkynde Evangeliet for de iffefristne Folkeslag, og den indre Mission, der har til Hensigt in den Kirken selv at arbeide for et fyldigere fri fteligt Liv. Den ydre Missions Historie gaar tilbage til den fristne Kirkes tidligste Tider, da Apostlerne og deres Efterfølgere i Virkeligheden fan betragtes som de første Missionærer. Imidlertid dreves Missionen i Begyndelsen kun af enkelte Mænd, som dertil følte sig faldede, og som for det meste virkede hver for fig; det var først i det 6te Aarh., at den romerite Kirke som Enhed begyndte at udfolde en livlig Missions- virksomhed, ved hvilken Angelsachserne, Tyskerne og de forskjellige vestslaviske Follestammer om- vendtes til Kristendommen. Senere udstraktes Missionsvirksomheden til de skandinaviske Lande, Østersjøens kyster og det østlige Europa. De, der drog ud som Missionærer, var næsten ude- lukkende Munte, og mange af dem maatte be- segle Læren med fit Blod. Efterat saagodtsom hele Europa var blevet fristnet, synes Missionsiveren at have lagt sig for en Tid. Det var først i det 16de Aarh., da den romerske Kirke ved Reforma- tionen havde tabt en stor Del Befjendere, at den med Kraft gjenoptog Missionsvirksomheden, ikke blot ved at virke blandt Protestanterne i Europa, men ogsaa ved at udsende Missionærer til de andre Verdensdele. Dette lettedes betydelig ved, at Datidens fornemste sjøfarende Nationer, Spa- nierne og Portugiserne, bekjendte sig til den fatholste Lære. I Begyndelsen af det 17de Marh. grunde- des forskjellige saakaldte Seminarier til Uddan nelse af tatholffe Missionærer, der sendtes til Asien og Afrifa, og fra de derværende europæiske Kolonier drog ud blandt Hedningerne. Det var især Jesuiter, som git i Missionens Tjeneste, og de fif navnlig i Indien, Kina og Japan stort Tilløb, og døbte Hedninger i hundretusenvis. Men deres Lære var i den Grad lempet efter Hedningernes religiøse Begreber og sociale Forhold, at den neppe fan faldes Kristendom. Andre Munkeorde ner flagede forgjeves over dette, og der hengif over 100 Aar inden denne lempelige Maade at forkynde Kristendommen paa blev forbudt af Paven. Senere har den tatholffe Kirke med Jver fortsat fin Missionsvirksomhed, og den har for Tiden talrige Missionsstationer i alle Verdensdele. Den protestantiske Kirke holdt sig længe udenfor Missionsvirksomheden. Først i Midten af det 17de Marh. begyndte den at henvende fin Opmærksom- hed derpaa, og blandt de første Forsøg i denne Retning kan nævnes de fra Sverige (under Gustav Adolf) og fra Danmark (under Kristian den fjerde) afsendte Missionærer til Lapperne. Det største Frem- stød fit dog først den protestantiske hedningemission, da de spanske og portugisiske Kolonier i Asien og Afrika efterhaanden gif over i Englands og Hol lands Besiddelse. I England stiftedes 1649 et Missionsselskab, og omtrent samtidig begyndte Hollænderne at tage fig af Sagen. Men disse Bestræbelser bar liden Frugt, vistnok for en stor Del af den Grund, at man gif planløft tilverks, og det var først Fredrik den fjerde af Danmark, som 1705 i Ostindien (Trankebar), grundede en virkelig ordnet Missionsvirksomhed. Senere har alle protestantiske Lande deltaget i Missionsarbei- det; de mest fremtrædende i saa Henseende er England, Tyskland og Nordamerika. Ogsaa enkelte
