Mirabeau Efter at være dømt til Døden og henrettet in effigie for den ovenfor nævnte Bortførelse blev han 1777 paa Faderens Anstiftelse udleveret og fat i strengt Fængsel i Bincennes, hvor han tilbragte 3 Aar. Her ffrev han sin glimrende,,Essai sur les lettres de cachet et les prisons d'état (2 Bd., 1782), men tillige en Rafte slibrige Roma - De Breve, som han fra Fængslet skrev til Sofie de Monnier, udgaves 1792 af Manuel. 1780 lob hans Fader fig endelig bevæge til For- soning, og han blev nu frigiven. I en Proces I en Proces mod fin Svigerfader vakte han 1783 først For baufelse ved fin overordentlige Beltalenhed. Efter et Ophold i London begyndte han paa det heftigste at angribe Calonnes Finanspolitik; for at forsone ham sendte man ham i en hemmelig Mission til Fredrik den andens Hof i Berlin, hvor han jamlede Materialierne til fit starpsindige Verk "Det preussiste Monarki under Fredrik den store" (1787), men hvorfra han allerede efter 6 Maane- ders Forløb blev nødt til at vende tilbage. For uden mod Calonne strev han nu ogsaa mod Necker; flere af hans Pamfleter blev offentlig brændte, og mod ham selv udstedtes der en Arrestordre, men det lyffedes ham at unddrage fig Fængslin- gen. Da Rigets Stænder 1789 stulde indtal des, reiste Mirabeau til Provence, hvor Adelen imidlertid ikke vilde vide af ham for hans demo- fratiffe Anffuelfers Styld, og fordi han intet Lens gode besad. Han truede med ligesom Marius at ville ødelægge Aristokratiet og frafagde fig fit Adelskab, idet han aabnede en Forretning som Klædeshandler og opstillede sig som Trediestan dens Kandidat. Han blev valgt fra Marseille og befæstede sin Popularitet i denne Bn ved sin fraf- tige Optræden ligeoverfor et Oprør. I National forsamlingen tom han snart til at beherste For handlingerne ved sin starpe Dialektit og sin stor artede Beltalenhed. Hvad han tilsigtede, var ikke at omstyrte Tronen, men fun at oprette et fon- ftitutionelt Kongedømme. Revolutionen vorede ham dog snart over Hovedet. Kun enkelte af de mere flartstuende Medlemmer af Nationalforsam lingen, som Chapelier og Sieyes, støttede hans Bestræbelser, medens ellers baade Høire og Ben- ftre blev hans fanatiske Modstandere. Kongen var ogsaa trods hans Forsvar for Monarkiet hans personlige Fiende, men maatte endelig i den yderste Nød, da Stillingen blev mere og mere truende, beslutte sig til at udnævne ham til Minister. Saa snart denne Plan blev befjendt, skyndte hans Fien- der i Nationalforsamlingen sig at faa vedtaget et Dekret, som forbød enhver Deputeret at blive Minister. Mirabeaus Indflydelse begyndte under disse Omstændigheder stærkt at fynfe; dog hævede hans Popularitet sig atter noget, da han støttede Kirkegodsets Salg og udstedelsen af Assignater. Dronningen, som i ham saa kongedømmets eneste mulige Støtte, bevægede ham i Mai 1790 til en Sammenkomst i St. Cloud, hvor han fik udbetalt en betydelig Bengefum; stjønt hans Fiender stray benyttede denne Omstændighed til at stemple ham som Forræder, forandrede han dog ikke i mindste Maade fin Overbevisning, men vedblev med fine Forsøg paa at forsone Soffet og Revolutionens Ledere. I Decbr. 1790 opnaaede han at blive Præfident i Jacobinerklubben, hvor det lyffedes ham foreløbig at holde Robespierre i Tømme; i 493 Mirzapur Februar 1791 blev han endog Præsident i Natio- nalforsamlingen, men hans Kræfter, baade legem- lige og aandelige, var allerede betænkelig ned- brudte ved overdrevent Arbeide og ligesaa over- drevne Udsvævelser. Da han 27de Marts i en Debat havde holdt 5 Taler, sank han sammen ved Nedgangen af Talerstolen og maatte bæres bort; allerede zden April døde han, og med ham faldt den sidste Strante for Revolutionen. Hans Død vafte megen Sorg rundt om i Frankrige, da han trods fine mange Feil og Lafter var agtet for fin Begavelse og elsket for fit gode hjerte og fin Mennestekjærlighed. Hans udvalgte Strifter" er udgivne af Měrilhou (9 Bb., 1825-27). - Hans Broder André Boniface Louis Riquetti, Vicomte de Mirabeau, f. 1754, d. 1792, var ogfaa berygtet for fine Udsvævelser og navnlig henfalden til Drif. Han blev 1789 af Adelen i Limoges indvalgt i Nationalforsamlingen, hvor han optraadte som en af de ivrigste Aristokrater. 1790 emigrerede han og oprettede 1792 ved Rhinen en Emigrantlegion, de faakaldte „Dødens Hufarer", med hvilken han en fort Tid førte en blodig Fri- starefrig. Mirabile dictu, lat., forbausende at for- tælle". Mirakel, se Undergjerning. Miramare, teiserligt Lyftslot i Nærheden af Triest, berømt for sin herlige Beliggenhed. Miramon, Miguel, merikanst General, f. 1832, d. 1867, var 1858 med at ftyrte Comon- for og fungerede 1859-60 som Præfident, indtil han blev slagen af de Liberales Tropper og maatte flygte, hvorefter han opholdt sig i Europa. 1866 vendte han tilbage og stillede sig til Keiser Mari- milians Disposition, hvorpaa tan efter et fort, ulykkeligt Felttog blev fangen og ſtudt sammen med Keiseren og General Meja 19de Juni 1867. Mirandola, By i den italienste Provins Modena, med 14,000 Jndb., et Citadel og bety- delig Silfeavl. var til 1710 Hovedstad i et eget Hertugdømme. Mirės (udt. Mires), Jules, fransk Bautier af jødisk Slægt, f. 1809, d. 1871, begyndte efter Februarrevolutionen sammen med sin Troesfælle Moses Milland at drive stedse mere storartede Forretninger med Aktieselskaber og Blade. Fra 1853 opererede han paa egen haand og fremkaldte et stort Antal industrielle Foretagender, indtil han 1861 blev fængslet og tiltalt for uregelmæssig Bogførsel. Efter langvarige Processer blev han frifjendt, men de af ham stiftede Selskaber var imidlertid opløfte og hans uhyre Formue gaaet tabt. Mirjam, hebraist Kvindenavn, paa Græft og andre Sprog Maria, var Moses's Søster. Mirjam er ogsaa Navn paa en af Planeto- iderne. Miropolje, By i det russiffe Guvernement Kurst, med 11,000 Indb. og Læderhandel. Mirza, egentl. Fyrsteløn", et persist Ord, som, naar det føies efter et Personnavn, beteg- ner vedkommende som Medlem af Kongehuset, medens det foran Navnet svarer til vortr." Mirzapur, By i Divisionen Benares i de engelste Nordvestprovinser i Indien, ved Gauges, med 70,000 Jndb., er Indiens vigtigste Bomulds- marked og har betydelige Væverier.
