Minucius Felir 492 rede 1796 maatte han dog forlade Den. 1808-13 | var han derpaa Generalguvernør i Indien. - Hans Son Gilbert Elliot Murray-Kynyn mond, Grev Minto, f. 1782, d. 1859, stemte i Overhuset for Katholikernes Ligestilling og for den parlamentariffe Reform, blev 1831 Gesandt i Berlin og 1835 Generalpostmester samt fort efter Marineminister, i hvilken Stilling han fatte Flaaden i en fortræffelig Stand. 1841 gif han af, men blev 1846 Zordjeglbevarer og git 1847 til Italien i en diplomatist Mission til Kong Karl Albert. 1852 tog han fin Afsted som Minister. Minucius Felir, fristen Apologet, levede i Begyndelsen af det 3die Aarh. som Sagfører i Rom. Hans Apologi for Kristendommen, Octa- vins", er affattet i dialogist Form og har i sprog lig Henseende Fortrin fremfor de fleste andre Apo- logeters Strifter. Minuend (lat. minuendus, som skal for mindstes), i Arithmetiken den Størrelse, hvorfra noget subtraheres." Minus, lat., mindre; i Arithmetifen Betegnelse for Subtraktion. Tegnet for minus er eller +, og stilles mellem Minuend og Subtraktor, f. Ex. 8-6=2. Stillet foran et enkelt Led, f. Ex. a, betegner dette, at Størrelsena er nega tiv og a dennes Talværdi. - Minuskler, se Majuskelskrift. Minut, i Tidsmaal eo af en Time (60 Sekunder); i Gradmaal 60 af en Grad (') /60 =60 Sekunder ("). Minutios, smaalig, ngieregnende. - Minutoli, Heinrich, Friherre Menn von, tyst General af italiensk Herkomst, f. 1772, d. 1846, forestod 1820-22 en arkæologift Expedition til Egypten, hvorfra han medførte rige Samlinger, som dog tildels gif tabt underveis. Han for- fattede flere arkæologifte og frigsvidenskabelige Skrifter. Hans Hustru Wolfradine, født v. Schulenburg, f. 1794, d. 1868, fulgte sin Mand til 2Egypten og bestrev Reisen i fine,,Erindringer fra Egypten", som vakte Opfigt ved sin elegante Stil og Mandrighed. De foregaaendes Søn Julius, Baron von Minutoli, f. 1804, d. 1860, blev 1830 Kammerrets assessor i Koblenz, 1839 Politis præfident i Posen og senere i Berlin samt 1851 Generalfonful i Spanien og Portugal. Kort før fin Død var han bleven akkrediteret som preussist Gesandt i Persien. Han har foruden nogle juri diske og historiske Strifter forfattet flere værdi fulde Berker om Spanien, Portugal og de Kanariske Der. Hans Broder Alexander, Baron von Minutoli, f. 1806, indehavde flere høie Em- beder, men bestjeftigede sig ved Siden deraf med Kunsthistorie og udgav værdifulde Verker over den middelalderlige Bygningskunft i Brandenburg (1836) og Trondhjems Domkirke (1853). Minyer, Navn paa Argonauterne (ſ. d.). Miocanformationen, den midlere Del (navn lig indefluttende Brunkultiden) af Tertiærforma tionen. Mionnet (udt. Mione), Theodore Edme, franst Numismatifer, f. 1770, d. 1842, blev 1789 Ad vokat og fik senere Ansættelse ved Nationalbiblio- theket. Foruden flere andre Afhandlinger og Strifter i fit Fag forfattede han det omfangsrige Bert,,Description de médailles grecques et | Mirabeau romaines" (18 Bb., 1806-39), som er en uund- værlig Haandbog for alle Numismatikere. Miquel, Johannes, tysk Politifer, f. 1828, nedsatte sig efter fuldendte juridiske Studier i Göttingen som Sagfører. 1859 var han med at stifte den tyffe Nationalforening og 1864 den tyske Abgeordnetentag"; efter at have udgivet et Par opsigtvæffende politiske Flyveskrifter blev han 1864 indvalgt i det hannoveranske Andetkammer og blev 1865 Borgermester i Osnabrück, hvilken By han efter Hannovers Indlemmelse i Preussen repræsenterede i det preussiske Deputeretkammer og senere i den nordtydske Rigsbag; efter 1870 har han i den tyste Rigsdag repræsenteret Fyr- stendømmet Waldeck og hørt til de mest fremra gende Medlemmer af det nationalliberale Parti. Efter 1870-73 at have været Direktør for Dis- fontoselskabet i Berlin blev han 1876 Overborger- mester i Osnabrück. Miquelets (udt. Mikle), krigerffe og røverste Bjergboer i de sydlige Pyrenæer. Miquelon, to Smaager ved Nyfundlands Sydkyst, tilhører Frankrige og er en af de vig- tigste Stationer for Torstefiskeriet paa Nyfund- landsbankerne. Mira Ceti, Stjerne i Stjernebilledet Hval fiffen, udmærker sig ved sin periodiske foranderlige Lysstyrke, idet den i en Periode af 331 Dage fra at lyse som Stjerne af 2den eller 3die Størrelse gaar over til at blive usynlig. Mirabeau (udt. Mirabaa), Victor Riquetti, Marquis de, fransk statsøkonomist Forfatter, f. 1715, d. 1789, var en Tilhænger af det fysiokra- tiste System og forfattede et stort Antal Strifter, hvoriblandt det mest bekjendte er L'ami des hommes" (1755). Efter dette Strifts Titel pleiede han at falde sig selv „Mennestevennen". Trods fine filantropiste Bestræbelser var han dog i fin Familie den værste Despot; mod sin Hustru og fine mange Børn bevirkede han udstedelsen af iffe mindre end 54,,Lettres de cachet" (f. d.). - Hans ældste Son, Honoré Gabriel Ri- quetti, Marquis de Mirabeau, f. 1749, d. 1791, var en af de største Begavelser blandt den franste Revolutions Ledere. Han vifte allerede som Barn usædvanlige Aandsevner og et heftigt Temperament; af Legemsbygning blev han usæd- vanlig stært, men han var styg og allerede fra Baru af stærkt toparret. 1764 sattes han af Faderen i et strengt Militærpensionat og blev 17 Aar gammel Kavalerilgitnant. Baa Grund af hans toileløse Liv lod Faderen ham arrestere og holde i Fængsel paa Zen Ré; efter 6 Maa- neders Forløb blev han fri og reiste til Korsika til den franske Legion, men tog 1770 Afsted fra Militærtjenesten, hvorpaa han 1772 ægtede den rige Marquis Marignanes Datter. Ved sin Ød- selhed kom han i stor Gjeld og blev af denne Grund 1773 forvist til Manosque, men flygtede og blev derfor paa Faderens Foranstaltning bragt som Fange til f og 1775 til Fort Jour ved Pontarlier. Forladt af fin troløse Hustru traabte han her i et kjærlighedsforhold til den gamle Marquis de Monniers 19aarige Hustru Sofie, med hvem han flygtede til Schweiz og senere til Holland. Her udgav han bl. fl. Strifter fin Essai sur le despotisme", som ved de deri dri- ftig udtalte frisindede Idéer vakte stor Opsigt.
