Mingrelien Mingrelien (d. e. de tusen Kilders Land), Provins i det russiske Statholderskab Kautasien, grændser i Nord til Floden Ingur, i Øst til Hestefloden og Kaukasus, i Syd til Floden Rion og i Vest til det Sorte Hav. Det udgjør en Del af det gamle Kolfhis. Landet er temmelig bjerg, Landet er temmelig bjerg fuldt, særdeles frugtbart og rigt paa Vegetation, men usundt. Størrelsen er ca. 126 Sv.mil og Indbyggerantallet 240,000. Befolkningen hører til den georgiste Stamme og er græft-fatholft. Minho (udt. Minjo), spans Mino, Flod paa den pyrenaiste halvo, udspringer i det nord- øftlige Galicien, danner paa en Strækning Grænds sen mellem Spanien og Portugal og falder i Atlanterhavet. Længden er 37 Mil; Floden er fun paa en fortere Strækning farbar for mindre Fartøier. Miniaturmalerier (af lat. minium, d. e. Monje), smaa og særdeles fint udførte Malerier, der i Oldtiden og Middelalderen anbragtes som Zirater i haandstrevne Bøger, og hvis Brug alle- rede fan spores hos de gamle Egyptere. Minia- turmaleriernes Blomstringstid var omtrent fra det 7de til det 15de Aarh.; de udførtes i Regelen i Bunttérmanér og anbragtes navnlig i religiøse Strifter. Senere fortrængtes de ved Bogtryffer- kunstens Opfindelse af Billeder i Kobberstik og Træsnit. Miniatur bruges endnu som Be tegnelse for et Billede eller en Model i stærkt formindstet Maalestol. Minié, C. E., franst Artilleriofficér, f. 1805, b. 1879, opfandt det efter ham opkaldte Minié. gevær (se Gevær). Minimer (af lat. minimi, d. e. de mindste), Navn paa Medlemmerne af en af Francisfus af Paula 1435 ftiftet Munkeorden. Minimum, se Maximum. Minister, egentl. Tjener, nu i de fleste Lande Benavnelse paa de Statsembedsmænd, der fører Regjeringen som Medlemmer af Fyrstens eller Præfidentens Raad og i konftitutionelle Stater er ansvarlige ligeoverfor Nationalforsamlingen for Forvaltningens rigtige udøvelse. I Norge fører Ministrene Titel af Statsraader, medens to af dem, af hvilke den ene stedse opholder sig hos Kongen, medens den anden staar i Spidsen for den norske Regjering, benævnes Statsministre. Den sidstnævnte svarer nærmest til, hvad der i andre Lande kaldes Ministerpræsident, Kon- seilspræsident, Første- eller Premier minister. Ministerialbog, den af Presten førte offent lige Protokol over Fødsler, Dødsfald, Ægtevielser 0. desl. inden Menigheden. Ministeriel, som hører til eller udgaar fra Ministeriet. Ministerresident, en egen Klasse af diplo. matiste Gesandter. Minneapolis, By i den nordamerikanske Stat Minnesota, ved Floden Mississippi, er for enet med den ligeoverfor liggende By St. An- thony og har sammen med denne ca. 5000 Judb., hvoraf et større Antal norsfe. Minnesangere (af tyst Minne), d. e. Kjær- lighed), Navn paa de tyske Lyrifere i det 12te og 13de Aarh. De opstod først i Øvregsterrige og udbredte sig derfra over alle tysktalende Lande; i Rhinlandene paavirkedes deres Poeft af det til. 491 Minto grændsende Frankriges. Af de fornemste Minne- fangere maa nævnes Heinrich v. Beldeken, Rein- mar von Hagenau, Walter von der Vogelweide, Hartmann von Aue, Gottfried fra Strasburg, Wolfram von Eschenbach og Ulrich von Lichten stein. (Se videre Art. Tyff Sprog og Literatur.) Minnesota, en af de Forenede Stater i Nordamerika, 3900 kv.mil stor, med ca. 700,000 Indb., begrændses i Nord af Britist Nordamerika, i Øst af Wisconsin og Øvresjøen, i Syd af Jowa og i Vest af Dakota. og i Vest af Dakota. Landet er for det meste fladt, frugtbart Prærieland, dels bevoret med Græs, dels stovgroet. Overalt findes talrige Ind- sjøer, som for en stor Del staar i Forbindelse med hverandre. I Minnesota findes Mississippis Kilder. Klimatet er iffe meget strengt, og Vin- teren er forholdsvis tør. Af Judbyggerne er en stor Del (i 1870 57,000) af skandinavist Her- tomst, idet Minnesota ligesom de tilgrændsende Stater Joma og Wisconsin hører til de Distrif ter, hvorhen den skandinaviste Udvandring for- trinsvis har taget Veien. Minnesota hørte indtil 1848 til de omkringliggende Stater, blev 1849 organiseret som Territorium og 1858 optaget som Stat i Unionen. Stat i Unionen. Den sender tre Deputerede til Kongressens Repræsentanthus. Kongressens Repræsentanthus. Hovedstad St. Paul (f. d.). Minorca ell. Menorca, en af de baleariske Der i Middelhavet, ca. 13 Rv.mil stor, med 32,000 Judb., er bjergfuld og stærkt indskaaren af Havet. Den er mindre frugtbar og tørrere end Mallorca, og Agerbruget er temmelig forsømt. Hoved- næringsveiene er Kvægavl, Stibsfart og Fifferi. Hovedstad Mahon eller Bort-Mahon (f. d.). Minoriter, d. s. f. Francistanere. Han Minoritet, Mindretal, modsat Majoritet. Minos, en mythist Konge paa Kreta, siges at have lagt Grunden til den fretenfiffe Sjøfart og at have givet de berømte minoiste Love. var ifølge Mythen Søn af Zeus og Europa og blev efter sin Død sammen med atos og Rha- damanthys Dommer i Underverdenen. Senere adftilte man to forstjellige Konger af samme navn. Minotauros, efter den græske Mythe Søn af Kong Minos's Hustru Pasifae og en Tyr, var et Menneske med et Tyrehoved og er rimeligvis at betragte som en Personifikation af den fønitifte Solgud. Efter Sagnet sperrede Minos ham inde i Labyrinthen og gav ham aarlig til Føde et An- tal Ynglinger og Jomfruer, som Athen maatte yde som Tribut; Theseus dræbte ham og be- friede saaledes Athen fra Tributen. Minst, Guvernement i det vestlige Rusland, 1637 kv.mil stort, med 1,200,000 nbb., er fladt, for en stor Del sumpet og har vidtstrakte Stove og Stepper. Om Vaaren oversvømmes det meste af Landet. Klimatet er mildt; Agerbrug er Hoved- næringsveien, hvorhos der finder Jagt, Fiskeri og betydelig Transithandel Sted. Hovedstaden minst, ved en Biflod til Beresina, har 44,000 Indb., en smuk Rathedralkirke og betydelig Han- del; i Marts hvert Aar holdes her store Markeder. Minstrels, se Menestrels. Minto, Gilbert Elliot, Greve, engelsk State- mand, f. 1751, b. 1814, blev 1774 Medlem af Underhuset og sluttede sig til Oppofitionen. 1793 gik han til Korsika og fik denne forenet med England, hvorpaa han selv blev Bicekonge; alle-
