Hopp til innhold

Side:Norsk Haandlexikon for almennyttige Kundskaber, volume 2.djvu/494

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

Mineralfarver m. v.; i fyfist Henseende tages Hensyn til Mine- ralernes Spaltbarhed, Haardhed, Vegt, Glans, Farve, optiste, elektriske og magnetiske Forhold; ved de morfologiste Egenskaber forstaaes Krystal form og Struttur. - Mineralogi er den Del af Naturvidenskaben, som beskjeftiger sig med Studiet af Mineralerne, enten i indskrænket For stand, naar den kun behandler deres Egenskaber og Basen, saaledes som de nu viser fig, eller mere udvidet Betydning, naar den ogsaa bestief tiger fig med deres Oprindelse og indre Sam menhæng. Mineralogien som egentlig Videnskab er iffe gammel, da den i væsentlig Grad beror paa Kemien og Krystallografien, som først i den senere Tid har naaet nogen betydeligere udvikling. Systematifen inden Mineralogien fan ikke uddan- nes saa strengt som f. Ex. inden Botaniken og Zoologien, idet enkelte mineralogiste Systemer væsentlig er baserede paa Mineralernes morfologiffe og fysiske Forhold, andre paa deres femiste. Wer- ners System er Exempel paa første Slags, Ber- zelius's System paa sidste. En gammel Grund- lægger af en praktist Mineralogi var Agricola (16de Marh.) s. d. Haug indførte først en strengere mathematist Betragtningsmaade for Krystallerne. Weiss udfandt Arerues Betydning. De nu maaste almindeligst brugelige Formler i Mineras logien er de Neumannste og de Mitterske. Mineralfarver, de Farver, der tilberedes af forstjellige mineralske Produkter, som Kaolin, Kobberlajur, Gibs, Tungspat, Kobberoxyd m. fl. De fornemste Mineralfarver er Blaat, Grønt, Gult og Hvidt, og de udmærker sig næsten alle ved sin Metalglans. Mineralsyrer, dels i videre Forstand alle uorganiske Syrer, dels i mere indskrænket Betyd. ning Fællesnavn for Svovlsyre, Salpeter- og Saltsyre. 490 Mineralvande, Vande, som adskiller sig fra sædvanligt Vand ved at indeholde visse mineralske Bestanddele i afvigende Forhold, og som derfor for det meste kan anvendes som Lægemidler. Mange Mineralfilder udmærker sig ogsaa ved en høi Tempe ratur, der kan gaa lige op til Kogepunktet. Mineral- fildernes Judhold af Salte o. dest. skriver sig fra, at deres Band løber gjennem underjordiske Lag af disse Stoffer eller deres Bestanddele; den høie Varmegrad hidrører fra, at de med saa stor Hurtig hed, at Bandet ifte faar Tid til at aftjøles, strøm- mer op fra Steder, der ligger nær Jordens varme (glødende) Kjærne. Efter fine forskjellige Egen- ffaber deles Mineralfilderne i flere forskjellige Grupper. De vigtigste er: 1) Indifferente Kilder, som væsentlig udmærker sig ved sin høie Temperatur, men er meget fattige paa mineralske Bestanddele og indeholder næsten femist rent Band; 2) Rogsaltfilder, som væsentlig indeholder Kogfalt (Chlornatrium) og andre Chlorider og dels kan være varme, dels folde; 3) Fod og bromholdige kilder, som ved siden af Kog salt indeholder Jod- eller Bromider; 4) Sur brønde, som udmærker sig ved sit Indhold af Kulsyre, men hvori der desuden sædvanligvis ogsaa findes Karbonater og Kogsalt; 5) Bittervande, som navnlig indeholder Bittersalt (svovlsur Magne fia); 6) Glaubersaltfilder, som indeholder meget Glaubersalt (svovlsurt Natron); 7) Svovl eller Svovlvandstofkilder, som indeholder Minghetti Svovlvandstof og Svovlmetaller; 8) Jernbande, som indeholder dobbelt fulfurt Jernorydul. Mineralfildernes Egenskaber har været fjendte fra gammel Tid af, og man er allerede tidlig kom- men paa den Tante at anvende dem som Hel- bredelsesmidler. I den senere Tid, da deres Indhold er blevet kemisk undersøgt, og Medici- nen har gjort saa store Fremskridt, indtager de en vigtig Plads i Raften af Lægemidlerne. Flere Mineralvande bruges fun som Bad, saaledes de indifferente og kogsaltfilderne, medens andre hovedsagelig driffes, som Bitter- og Glaubersalt- vandene; de fleste Mineralvande benyttes dog baade til indvortes og udvortes Brug. Mange af de Mineralvande, som er bestemte til at drit tes, forsendes i stor Maalestot paa Flaster; af andre Sorter til samme Brug forsender man en Extrakt, som faaes ved at bortdampe Vandet. I de senere Aar har man ogsaa begyndt i ftor Udstrækning at fabrikere kunstige Mineral- vande ved at tilsætte rent Vand med de for ethvert Slags Mineralvand eiendommelige Kemi- talier. I mange Tilfælde opnaar man derved at erholde et Produkt, som fuldstændig staar ved Siden af de naturlige Mineralvande. Særlig har den kunstige Fabrikation af det kulsyreholdige Seltersvand (f. d.) taget Overhaand. Man frem stiller nu ogsaa funftig flere mineralske Bande, som ifte forekommer i Naturen, saaledes fosforsure og fulfure Jernvande, fulfurt Magnesiavand m. fl. Minerva, en italist Gudinde, hvis Dyrkelse hørte hjemme hos Sabinerne og Latinerne, men som senere ogsaa stod i stor Anseelse i Rom. Hun var Forstandens og Klogstabens Gudinde og smel- tede senere sammen med den græske Athene (se Gudelære, deu græſte). Ming, finefist Dynasti, se Kina. Mingevand, Navn paa den vestre Arm af Glommen, hvor den deler sig, omtrent en Mil ovenfor Sarpsfossen (s. d.). Minghetti (udt. Mingetti), Marco, italiensk Statsmand og Publicist, f. 1818, optraadte i en ung Alder med flere statsøkonomiske Skrifter, hvori han forsvarede de engelske Frihandelsmænds Idéer. Ved den Reformbevægelse, som ledsagede Pius den niendes Regjeringstiltrædelse, lededes ogsaa Minghetti til at fremtræde paa den politiske Stueplads. Da Paven 1848 for første Gang tog et væsentlig af Lægmænd bestaaende Ministerium, blev han i dette Minister for de offentlige Arbei- der; men det varede ifte længe, førend han opgav Haabet om Bavedømmets reformatoriske Kald og gif over til Kong Karl Albert af Sardinien. Efter at være avanceret til Major i den sar- dinste Hær blev han 1859 Generalsekretær under fin Ven Cavour og ledede senere som Præsident Romagnas Nationalforsamling. 1860 blev han Indenrigsminister i Cavours Kabinet, hvilken Stilling han ogsaa indehavde i Ministeriet Nica- foli; da et Forslag af ham om en decentraliseret Styrelse for det nye Kongerige Italien iffe blev antaget, traadte han tilbage. 1862 blev han Finansminister under Farini, derpaa Minister- præfident, 1868 Gesandt i London, 1869 Ager- dyrkningsminister under Menabrea, 1873 paany Første og Finansminister; efter at være traadt tilbage 1876 har han levet som Privatmand og forfattet flere historiske og politiske Skrifter.